Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 56-26-18%
- Betvalue
- 2107%
- Spilbar ned til odds
- 1,79
- Rigtig/forkert
LILLE
Lille gentog sin sædvanlige bedrift i 09/10: inden sæsonen var holdet blevet ribbet for flere nøglespillere, men nye talenter tog over, og det blev til endnu en topplacering i den franske liga: en fjerdeplads. Var holdet ikke gået dødt til allersidst, havde der endda vanket en CL-billet.
Denne sommer har været usædvanlig - for een gangs skyld har de store klubber ikke været på rov i Lilles trup (endnu, i hvert fald). Tværtimod er den styrket en smule, med tilgangen af den kvikke Rennes-angriber Sow - og senest har man lejet den rutinerede midterforsvarer Rozehnal.
Lille har en virkelig dygtig og rutineret keeper i Landreau. Forsvaret er stærkt (omend det i sidste sæson lukkede flere mål ind end vanligt), styret af Rami, fransk landsholdsspiller. Midtbanen råder over Mavuba og Balmont, muligvis den bedste duo i fransk fodbold - uhyre dynamisk og dominerende. Og offensiven har supertalentet Hazard og Elfenbenskyst-VMspiller Gervinho...
Men Lille havde ikke desto mindre visse problemer med at kickstarte den franske sæson: Det blev til fire uafgjorte i træk: 1-1 i Rennes, 0-0 hjemme mod PSG, 0-0 i Sochaux og lige før landskampspausen 1-1 hjemme mod Nice.
Altså solidt bagude, men det kneb med selv at nette.
I lørdags blev det endelig til en sejr - og en klar een af slagsen; 4-1 ude over Lens, via 2 mål af Gervinho, 2 af Frau. Det skal dog med at Lens fik 2 mand udvist halvvejs i kampen (ved stillingen 1-o til Lille).
Europa
Lille sikrede sig en plads i gruppespillet ved at vinde 2-0 hjemme over (ret ringe spillende) Vaslui fra Rumænien (det var blevet 0-0 ude ugen forinden).
I sidste sæson deltog Lille også i EL-gruppespillet - og blev 2er efter Valencia, foran Genoa og Slavia Prag. Det blev 1-1 hjemme og 1-3-tab ude mod Valencia, 5-1-sejr ude og 3-1-sejr hjemme over Slavia, 3-0-sejr hjemme og 2-3-tab ude mod Genoa. I 1/16-finalen slog Lille Fenerbahce ud via 2-1-sejr hjemme og 1-1 ude, for så at tabe 1/8-finalen til Liverpool via 1-0-sejr hjemme og 0-3-nederlag på Anfield.
Trupnyt for Lille
Trup: Landreau, Oukidja - Vandam, Debuchy, Souaré, Emerson, Rami, Rozehnal - Balmont, Cabaye, Dumont, I.Gueye, Mavuba, Obraniak - M.Sow, Frau, Hazard, Gervinho
Mangler
De Melo (angreb; starter/indskifter)
Béria (forsvar; starter/indskifter)
Chedjou (midterforsvar; fast starter)
Lille må fortsat undvære solide Béria i forsvaret, men har temmelig kompetente Emerson, så venstrebackposten er ok udfyldt (det er ikke sikkert at Béria ville få en startplads), og De Melo i angrebet (hvor der er diverse muligheder - demonstreret af Fraus to mål mod Lens).
I forsvaret er Chedjou ude ligesom i weekenden; og dermed ligner det en ny startplads til nytilkomne Rozehnal (var uopmærksom (11 mand mod 9!) og kostede målet mod Lens, men spillede ellers ok.
SPORTING CLUBE DE PORTUGAL
Efter fire andenpladser i træk, blev det i sidste sæson kun til en fjerdeplads i den portugisiske liga for Sporting, en af de to Lissabon-storklubber (den anden er Benfica), langt efter Benfica, Braga og Porto.
Statistikken: 13-9-8, 42-26 (ude: 5-6-4, 18-13)
Særdeles skuffende for den ambitiøse klub der derfor oprustede op til denne sæson. Landsholds-midtbanemanden Moutinho rejste, men til kom rutinerede og skudstærke Maniche, foruden nogle andre, herunder venstrebacken Evaldo, midterforsvarer Nuno André Coelho og offensivmanden Valdes.
Senere i transfervinduet, da sæsonen var i gang, afhændede man den defensive midtbanestamspiller Miguel Veloso til Genoa, men fik Alberto Zapater i bytte, til samme plads.
Man råder stadig over folk som den chilenske VM-profil Matias Fernandes samt de portugisiske landsholdsfolk Pedro Mendes og Liedson.
I denne sæsons portugisiske liga lagde Sporting ud med et nederlag på 0-1 hos Pacos de Ferreira, sidste sæsons nr 10. Derefter blev det dog 1-0 hjemme over Maritimo og 3-1 ude over Naval. Men i lørdags måtte Sporting nøjes med 0-0 hjemme mod Olhanense, sidste sæsons nr 13. Og det var ikke fordi man sparede stamspillere, så vidt jeg kan se - ud over angriber Helder Postiga der kun fik de sidste 5 minutter.
Lissabon-derby
På søndag venter det vigtige lokalopgør mod Benfica.
Europa
I sidste sæson deltog Sporting i CL-kvalifikationen, men blev - efter at have slået Twente ud med 0-0 hjemme og 1-1 ude - elimineret af Fiorentina, via 2-2 hjemme og 1-1 ude.
Derefter gjaldt det Europa League-gruppespillet hvor Sporting vandt sin gruppe. Mod Heerenveen blev det 3-2 hjemme og 1-1 ude, mod Hertha Berlin 1-0 hjemme og 0-1-tab ude, mod Ventspils 2-1-sejr ude og 1-1 hjemme, mod Everton 1-2-tab ude og 3-0-sejr hjemme.
Sporting tabte så 1/16-finalen mod Atlético Madria; det blev 0-0 i Madrid og 2-2 i Lissabon.
I denne sæson har Sporting pudsigt nok slået to danske hold ud af Europa League-kvalifikationen på vej til gruppespillet. Først FC Nordsjælland (Sporting vandt 1-0 ude og 2-1 hjemme), derefter Brøndby.
Her tabte Sporting temmelig sensationelt 0-2 hjemme i Lissabon, men på Brøndby Stadion vandt portugiserne med 3-0, godt hjulpet på vej af et målmandsdrop af Stephan Andersen og en brøler af midterforsvarer Mikkel Bischoff. En heldig sejr; Sporting var bestemt ikke det bedst spillende hold.
Trupnyt for Sporting
Trup (kilde: Sportings website)
Målmænd: Rui Patrício, Tiago e Hildebrand;
Forsvar: Abel, João Pereira, Polga, Carriço, Nuno André Coelho, Torsiglieri, Evaldo;
Midtbane: André Santos, Zapater, Vuckevic, Matias, Valdes, Diogo Salomão;
Angreb: Saleiro, Yannick, Postiga.
Mangler:
Maniche (midtbane; fast starter)
Pedro Mendes (midtbane; ude siden sæsonstart)
Liedson (angreb; fast starter)
Antionio "Tonel" Sousa, midterforsvar (09/10: 23 kampe, 22 fra start; ude siden sæsonstart)
Leandro Grimi, venstreback (09/10: 20 kampe, 19 fra start; ude siden sæsonstart)
Izmailov, midtbane (09/10: 13 kampe, 12 fra start)
Diogo Ferreira Salomão, angreb (ny)
Forsvaret mangler fortsat to stamspillere fra sidste sæson (til gengæld er en tredje, Abel Ferreira med i truppen; han manglede i kvalifikationskampene), Tonel og Grimi - de har dog været ude siden sæsonstart, og sommer-tilkommerne, Nuno André Coelho, Evaldo og João Pereira har haft en del kampe til at finde hinanden i.
Midtbanen er også svækket; rutinerede Mendes har været ude siden sæsonstart, og den endnu mere erfarne Maniche er nyt fravær. Det efterlader noget af et hul på den defensive midtbane; kan nytilkomne Zapater udfylde det?
Endelig mangler (OPDATERING torsdag; jeg havde overset at han har karantæne!) holdets bedste angriber, landsholdsspiller Liedson.
Alt i alt er det et hold med uden flere idealstartere og med mange relativt nye spillere. Diverse klassespillere - og folk med boldøje og målnæse - men mon ikke det kniber med den indbyrdes forståelse.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar