Lille - Marseille: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 40-33-27%
- Betvalue
- 3116,1%
- Spilbar ned til odds
- 3,70
- Rigtig/forkert
Sub-topkamp mellem nr 3 og 5. Det handler altså om en CL-billet.
Marseille har 4 point op til til Lille og har en tvivlsom udestat, men er trods værternes betydelige hjemmebanestyrke absolut ikke uden chancer for at drage af med sejren. Lille er favorit, trods alt, men formen og den offensive styrke vejer til udeholdets fordel.
Lang analyse. Kniber det med tiden/lysten, så brug de fremhævede ord til at hoppe frem til de væsentlige ting.
Lille (nr 3) tabte i onsdags UEFA Cup-returkampen i Sevilla med 2-0. Vel, franskmændene fik en mand udvist, men alligevel en halvskidt indsats. For tredje kamp i træk. I sidste weekend fik Lille 1-1 i Nantes i en mildest talt uskøn forestilling, og forrige midtuge gav en ufortjent 1-0-hjemmesejr over Sevilla. Her var Lille heldig med ikke at indkassere mål – og superheldig med selv at score, direkte på hjørnespark.
Det skal dog med, at klubben har været ramt af mandefald i disse kampe - især venstresiden har været ramt.
Men i onsdags manglede man sådan set kun én normal starter.
Lille er 10-3-2 (25-4) på eget græs. Imponerende – især defensivt. I seneste liga-hjemmekamp, d. 4. marts, vandt man 4-0 over mandefaldsramte Le Mans. Den forrige, mod PSG, endte 0-0 (men havde pariserne været skarpere, var det endt med udesejr). Lille har ikke tabt på hjemmebane siden oktober, hvor Monaco vandt 1-0. Tilbage i august vandt Troyes 2-1 hér.
Trupnyt - Lille
Trup:
Sylva, Malicki – Tafforeau, Tavlaridis, Lichtsteiner, Plestan, Vitakic, Schmitz, Chalmé - Dumont, Bodmer, Cabaye, Makoun, Dernis, Gygax, Debuchy – Moussilou, Fauvergue, Mirallas, A.Keita, Odemwingie
Mangler: Acimovic (m/a – fast, men været ude længe), Aboucherouane (a – marginal)
Bortset fra den langtidsskadede offensive midtbanemand Acimovic (der bestemt ville forstærke holdet, hvis han var klar) og angriber Aboucherouane (der nok ikke ville starte inde, men som ville styrke bredden) har Lille alle mand klar. Venstremanden på midtbanen, Debuchy, vender tilbage efter 3 kampes fravær – et klart plus.
Lilles force er defensiven, men man skal ikke - i hvert fald ikke på hjemmebane - undervurdere offensiven. På midtbanen driver bl.a. dygtige Dumont spillet frem, og fremme lurer Odemwingie og Keita. Eller Moussilou
Bud på Lilles opstilling:
Sylva
Chalmé - Tavlaridis - Schmitz - Tafforeau
Dumont (cap) - Makoun - Bodmer - Debuchy
A.Keita - Odemwingie
Marseille har svinget meget i denne sæson. Defensiven har man fået god styr på, og i januar forstærkede man offensiven voldsomt ved at hente klassespillerne Pagis og Maoulida, men De Afrikanske Mesterskaber, skader og karantæner har alligevel gjort året meget ustabilt.
I torsdags spillede man 1-1 i Rusland mod Zenit Petersburg og er dermed ude af UEFA Cuppen, eftersom den første kamp, i forrige uge, endte med 0-1 i Marseille. Det er dog værd at bemærke, at netop Pagis og Maoulida ikke må spille UEFA Cup (og at man i den første kamp også manglede den vigtige Cana på den defensive midtbane). I torsdags manglede man endvidere 3-4 andre stamspillere, herunder holdets nok vigtigste mand, kreatøren Ribéry. At man alligevel formåede at få uafgjort, var faktisk ret imponerende (selv om man jo SKULLE vinde).
I sidste weekend stillede Marseille med stort set fuldt hold og vandt via en fremragende præstation 2-0 over Saint-Etienne.
Det var dog på hjemmebane. Ude har Marseille en tvivlsom stat: 4-2-8 (10-18). Men lad os se på dette års 5 liga-udekampe, den ældste nævnt først:
I Lyon. 2-1-tab. Pagis/Maoulida med. Marseille spillede godt og havde sådan set fortjent uafgjort.
I Ajaccio. 3-1-tab. Pagis/Maoulida med, men man manglede venstreback Taiwo og midtbanedynamo Oruma. Elendig indsats, off-day.
I Troyes. 1-0-sejr. Pagis/Maoulida med, men ikke venstreback Taiwo og midtbanedynamo Oruma. Solid og effektiv indsats.
I Metz. 1-0-tab. Pagis/Maoulida manglede pga karantæne.
I Paris. 0-0 mod PSG. Pga en tilskuersikkerheds-tvist stillede Marseille med andetholdet.
Noget tyder på, at Marseille HAR potentialet til at gøre det udmærket på udebane. Med fuld offensiv bør muligheden være der.
Trupnyt & hold-analyse - Marseille
Trup:
Carrasso, Quesnel - Beye, Ferreira, Méïté, Déhu, Civelli, Taiwo - Cana, Lamouchi, Nasri, Oruma, Ribéry - Niang, Gimenez, Pagis, Maoulida
Mangler: Barthez (førstemålmand), Cesar (midterforsvar - fast), Bonnissel (venstreback - reserve)
I forhold til torsdagens UEFA-kamp i Rusland fortstærkes Marseille voldsomt i offensiven. Man får dynamo Oruma og kreatør Ribéry tilbage på midtbanen, og Pagis og Maoulida i angrebet. Jeg vil tro, at det betyder en bænkplads til unge Nasri på midtbanen, og til den formsvage angriber Niang.
Førstemålmand Barthez er stadig skadet, men afløser Carasso er også en klassemålmand, der bestemt er en habil afløser. Han begik faktisk, usædvanligt for ham, et par fejl i Rusland, placerede sig forkert ved Zenits mål og måtte til allersidst trække i nødbremsen og fik sig en udvisning. Men han virker mentalt stærk og lader det næppe påvirke sin indsats mod Lille.
Skadet er også fortsat midterforsvarer Cesar, men mod Saint-Etienne i sidste weekend blev pladsen udfyldt fint af unge Civelli, der med Déhu ved sin side har en rutineret og fremragende styrmand. I øvrigt KAN Marsielle på udebane finde på at spille med 5 mand i forsvaret, dvs med 3 midterforsvarere, i torsdags var det Déhu, Civelli og Meïté.
Personligt finder jeg det dumt af træner Fernandez, at han vil gøre sit hold så tungt i røven, men med Pagis, Maoulida og Ribéry (og Oruma) tilbage, er offensiven nu alligevel så potent, at den altid vil udgøre en fare for modstanderne, også selv om den offensive opbakning bagfra er mindre end den burde være.
Bud på Marseilles opstilling:
Carasso
Beye – Déhu – Civelli – Taiwo
Cana – Lamouchi
Oruma
Ribéry – Maoulida
Pagis
Eller:
Carasso
Beye – Déhu – Civelli – Meïté - Taiwo
Cana - Oruma
Ribéry – Maoulida
Pagis
Note
I efteråret fik Lille 1-1 i Marseille i den omvendte kamp.
I sidste sæson vandt Marseille 2-1 i Lille.
Konklusion
Begge hold røg ud af UEFA Cuppen i midtugen. Marseille har haft en restitutionsdag mindre, men kan til gengæld stille med 4 uhyre vigtige offensive stamspillere, som IKKE spillede i midtugen, mens Lille kun får venstrekant Debuchy tilbage. Og Marseilles defensive indsats i Europa var klart bedre end Lilles.
Lille ER uhyre hjemmestærk – lader meget sjældent modstanderne score og har ikke tabt hjemme siden oktober. Men holdet har ikke set alt for godt ud i de seneste kampe (kan dog stille med næsten alle mand klar til dette opgør) og har selv problemer med at nette.
Marseille har på sin side en dårlig udestatistik, men det er primært pga skader og karantæner. Når holdet som i dag kan stille med alle offensive kræfter, er der et meget stort potentiale. I sidste weekend spillede Marseille – ganske vist hjemme – en fremragende kamp, netop pga disse spillere (Maoulida, Pagis, Ribéry, Oruma).
Dette bliver en kamp mellem to defensivt forsigtige og godt organiserede mandskaber. Marseille kan endda finde på at stille med 5 mand i forsvaret. Og selv om Lille skal have en lille favoritværdighed pga hjemmebanen, kan en stillingskrig bestemt godt falde ud til udeholdets fordel. Og kontramæssigt er der ingen tvivl om, at Marseilles offensiv er bedre end hjemmeholdets. Formen er også på Marseilles side.
Odds 4,3 er helt klart for højt for et resultat, der ganske vist er usandsynligt (Lille taber sjældent hjemme, og Marsielle mangler trods alt Barthez i målet), men absolut ikke vildt urealistisk.
Betsafe giver 4,15.
X2: Man kan også vælge det lidt mindre satsede og tage en halvgardering. Har man både Scandic (X til 3,25) og Expekt, giver X2 1,85 (betvalue 111%). Se vores oddsværktøjer for at se, hvor meget du skal sætte på hvert udfald: http://www.betxpert.com/tools/doublechance.asp
Eller man kan tage krydset alene – også et valuebet, så længe man kan få mindst 3,1.
Over/Under: Under 2,5 mål må være et temmelig sandsynligt resultat. Lille har kun ladet 4 mål gå ind på eget græs og har spillet 10 ud af 15 hjemmekampe under. Og Marseille har spillet 9 ud af 14 udekampe under. Desuden spiller begge hold forsigtigt, Marseille måske med 5 mand i forsvaret.
Men Lilles defensiv så ikke for god ud mod Sevilla, og Marseilles offensiv har et stort potentiale og er at dømme efter sidste weekends sejr i storform. Desuden mangler holdet sin førstemålmand (selv om afløseren er dygtig). 1,5 (Eurobet) virker ikke fristende.
Chancevurdering: 35-65.
Valuebetting
Hvorfor spille på et resultat der ikke er sandsynligt? Simpelthen fordi oddset er så højt. Hvis min chancevurdering er nogenlunde realistisk (og det er jeg arrogant nok til at mene, at den er), har 2-tallet cirka 27 procents chance for at gå hjem. Dvs, godt og vel 1 gang ud af 4. Og da oddset er på 4,3, giver det en teoretisk tilbagebetaling på 116%. Overskud - ikke bare hvis lige præcis dén her går hjem, men generelt, hvis man spiller den slags kampe. Se i øvrigt artiklen om valuebetting: http://www.betxpert.com/artikel/valuebetting
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar