18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Lille - Manchester United

Infokamp

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip

1/8-finale, 1. kamp. Stade Félix-Bollaert i Lens.

Trods en pokalskuffelse i lørdags (med reservepræget hold) har Ronaldo, Rooney og co. formen med sig: Mange mål og flotte sejre. For franske Lille kniber det derimod med begge dele. Til gengæld er defensiven ret solid. Desuden har United ikke været overbevisende på udebane i CL.

Man skal ikke forvente at Lille vil satse, trods hjemmebane. Holdet vil nok snarere håbe, at United buser på, så man kan slå kontra. Men United vil nok heller ikke tage unødige chancer, når man har Old Trafford i baghånden. Udesejr er det mindst usandsynlige, men krydset lurer. Jeg synes ikke oddset for en sejr til den engelske storklub er helt højt nok.

Chancevurdering: 22-30-48

Odds (mandag kl. 23:40)
1: 4,2 Pinnacle, Canbet
X: 3,25 Betsafe, Stan James
2: 2,08 Bet365 (Asian -0,5), 2,05 Bet24, Centrebet
1X: 1,89 Pinnacle (Asian +0,5)

Over/Under 2,5 mål
Over: 2,53 Pinnacle, 2,41 10Bet
Under: 1,62 Stan James
En målfattig kamp er det sandsynligste udkomme, trods Uniteds mange mål i PL. Englænderne vil næppe oversatse i Lens; man har jo en hjemmekamp at gøre godt med. Og Lilles forsvar er stærkt (hvorimod det kniber gevaldigt i offensiven).
Chancevurdering: 39-61

”Hjemmebane”?
Lille spiller i denne sæson sine CL-kampe i Lens, naboby i Nordfrankrig. Kan man så tale om hjemmebanefordel? Ja. Tilhængerne er jo på lægterne. Og man er vant til banen fra tidligere CL-opgør.
I øvrigt undlader Lille og United at træne på banen før kampen – for at skåne græsset. Det ligner en lille ulempe for United, der dermed ikke kan nå at vænne sig lidt til omgivelserne.

Indbyrdes
De to hold var i samme CL-gruppe i forrige sæson. Her landede Lille på fjerdepladsen, men sørgede for at United måtte nøjes med UEFA Cup-playoff. Det blev 0-0 i Manchester, Lille-1-0-sejr i Frankrig (dengang i Paris).

LILLE. Nr 3 i Le Championnat. Hjemmebane: 6-4-2 (17-9).
Champions League (hvor Lille spiller i Lens), Gruppe H: 1-2-0 (5-3).

Den nordfranske klub har ligget i toppen af den franske ligaen de seneste år – ja har faktisk udgjort Lyons værste konkurrent. Den relativt lille klub har fået banket en virkelig god trup sammen; solid og bred. Ikke så mange stjerner, til gengæld meget homogent.
Man har dog nogle personligheder, blandt andre midtbaneoprydder Makoun og offensivmanden (topscorer) Bodmer. I offensiven er der hurtige folk som Keita og Odemwingie, og man har senest forstærket sig med Obraniak, en god venstrekant. Forsvaret er bomstærkt og solidt. Målmand Sylva er knapt så solid; er som oftest fremragende, men kan også droppe fælt.
Det er et uhyre løbestærkt hold, der presser bolden over alt på banen – samtidig med at man sørger for at dække godt af bagude.

Form: Man har tabt nogle skridt i det franske ræs på det seneste. I forrige weekend tabte man i Toulouse med 1-0. Det var bandsat uheldigt; Lille havde fortjent allermindst uafgjort, men når man ikke putter bolden i kassen, kan det altså gå galt. Især når man scorer et dumt selvmål i overtiden... Og i fredags gjaldt det topkampen, hjemme, mod Lyon. Et opgør, som mestrene – lidt heldigt – vandt 2-1 via to sene mål. Her spillede Lille – bortset fra offensiven, der igen svigtede – en ganske god kamp.

Det var det tredje dårlige liga-resultat i træk, tidligere måtte man nøjes med 0-0 hjemme mod Nantes. Hér – ligesom i Toulouse - dominerede man og skabte mange chancer. Men stødte altså hovedet ind i en mur (bestående af en fremragende målmand). Få dage forinden havde man også mødt Nantes i pokalen – og tabte da 1-0 på udebane (her sparede man dog diverse stamspillere).

Det er sådan set typisk Lille: Solidt spil, men få mål (ud af de seneste 8 ligakampe er 7 gået under 2,5 mål: Samlet målscore på 5-7). Det plejer dog at være lige en tand mere effektivt. Holdet scorer for lidt for tiden. Således har den foretrukne centreforward Odemwingie ikke scoret i hverken liga eller pokal siden november. Hans seneste mål var mod Milan i CL-gruppespillet, i starten af december. Hans aflaster er typisk Youla, men han har heller ikke nettet siden november. Mod Lyon forsøgte man sig (i Youlas skadesfravær og pga Odemwingies tvivlsomme form) så med reserven Audel fra start. Og han scorede såmænd.

Champions League: Lille snuppede andenpladsen i Gruppe H, efter Milan, som franskmændene slog med 2-0 på udebane i sidste spillerunde (da var Milan dog sikker på førstepladsen, og det har nok knebet med motivationen). På hjemmebane spillede man 0-0 mod Milan, vandt 3-1 over AEK Athen og spillede 2-2 mod Anderlecht.

Trupnyt
Trup:

Mangler: Keita (højrekant – fast), Youla (angreb – marginal), Robail (reserve)
Tvivlsom (men sandsynlig starter): Bodmer (offensiv midtbane – fast (topscorer)).

Den vigtige Bodmer – topscorer og hovedaktør i det offensive opstil – vendte mod Lyon tilbage efter en skadespause – og så fik han endnu et skrub. Han skulle dog være klar til kamp mod United.

Den karantæneramte højrekant Keita skal remplaceres, enten af Chalmé (egl. midtbanemand, men i denne sæson mest højreback) eller, mere sandsynligt af Obraniak, der vist kan spille i begge sider. Fremme står det mellem Odemwingie og reserven Audel, der nettede mod Lyon; Odemwingie som favorit.

Bud på opstilling – 4-3-2-1
Odemwingie (Audel)
Bastos/Debuchy – Bodmer - Obraniak/Chalmé
Makoun – Cabaye/Dumont
Tafforeau – Plestan – Schmitz – Chalmé/Lichtsteiner
Sylva

MANCHESTER UNITED. Nr. 1 i Premier League. Udebane: 9-2-2 (28-10).
Champions League, Gruppe F, udebane: 1-0-2 (1-2).

United har et fremragende mandskab, og hvis man kan undgå skader i forsvaret (hvor truppen ser en smule smal ud), ligner det en PL-titelerobring til sommer. Denne sæsons Scholes-genkomst på midtbanen har gjort underværker for organisationen og fight-lysten. Og Ronaldo har været temmelig genial på fløjene. Og som målskytte; han er faktisk holdets topscorer. Hidsigproppen Rooney har også gjort sit, men det er værd at bemærke, at han ikke har scoret i sine seneste 15 CL-kampe... Angrebet er i øvrigt, midtvejs i sæsonen, blevet forstærket af Henke Larsson.

Form: United fik kun 1-1 på hjemmebane i lørdagens pokalkamp mod Reading. Det var dog med et reservepræget hold. I ligaen har man fået 3 sikre sejre i træk. 4-0 hjemme over Watford, 4-0 ude over Tottenham og 2-0 hjemme over Charlton. Mod Spurs blev man sat i gang af et lille Hollywood-stunt af Ronaldo, der scorede på det efterfølgende straffespark, men dommerfejlen til side, var sejren klart fortjent.

Champions League: Gruppespils-indsatsen var skiftevist god og pinlig. United vandt sine hjemmekampe mod Benfica, Celtic og danske FCK, men tabte 1-0 ude til de to sidstnævnte (1-0-sejr i Lissabon). Især nederlaget i København bar præg af dårlig indstilling. Man regnede nok med, at puljesejren serverede sig selv. Hvad den så også stort set gjorde.

Trupnyt for United
Trup: Van der Sar, Kuszcak, Heaton, Neville, O'Shea, Ferdinand, Silvestre, Vidic, Evra, Heinze, Brown, Fletcher, Ronaldo, Scholes, Giggs, Carrick, Park, Richardson, Rooney, Saha, Smith, Larsson, Solskjaer

Mangler: Ingen
Tvivlsom: Van der Sar (sandsynlig starter)

United har fuld trup. Målmand Van der Sar vender tilbage efter to kampe udenfor pga en brækket næse. Det er ikke sikkert, at han spiller, men det er sandsynligt.

Saha (og Solskjaer) startede mod Reading, Mit gæt er at Larsson får starttjansen mod Lille, ved siden af Rooney.

Fletcher kan i princippet få en startplads, omend jeg regner Carrick som et mere sikkert kort.

Paul Scholes har karantæne i returkampen på Old Trafford, hvis han opsamler et gult kort i Lens.

Bud på opstilling
Rooney – Larsson (Saha)
Giggs - Ronaldo
Scholes – Carrick (Fletcher)
Evra – Vidic – Ferdinand - Neville
Van der Sar (Kuszcak)

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Parma Calcio 1913 - Lazio
13 dec 18:00
Betvalue
2106%
1,66Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.