18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Letland - Danmark: 2

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
14-23-63%
Betvalue
1102,1%
Spilbar ned til odds
1,59
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
EM-kvalifikation, gruppe F. Riga, Letland.

Efter skandale-kampen mod Sverige er Danmark i dén grad i pointnød, og der er ikke noget at rafle om: Der skal 3 point på bordet i Riga. Skal er ikke det samme som sker, men danskerne vil sandsynligvis stille offensivt op, dvs med både Bendtner og Jon Dahl fremme, og dét samarbejde så lovende ud mod Sverige. Og man er oppe mod et hold der har tabt 4 kampe i træk, bl.a. til Liechtenstein.
  Letland er ikke helt ueffen på eget græs og kan med en benhård defensiv måske stikke en kæp i det danske hjul. Men oddset for sejr til et offensivt og determineret (revanchelystent) dansk hold – der med sandsynlig startplads til Grønkjær og en teknisk stærk midtbane får yderligere kreativitet og fart på banen – kan lige gå an.

Sidst de to lande mødtes i Riga, var i 1992, i VM-kvalifikationen lige efter at Danmark havde vundet EM i Sverige. Dengang fik balterne lusket en 0-0 hjem. Lad os håbe historien ikke gentager sig...

Odds
1: 7,25 Danske Spil (double/single?), 6,8 24hPoker
X: 4,2 Danske Spil (double/single?), 3,85 24hPoker
2: 1,62 Ladbrokes, Nordicbet


LETLAND (nr 104 på verdensranglisten) er gruppens agterlanterne, man ligger endda efter Liechtenstein (dog med en kamp færre). 3 point for 5 kampe. Målscore: 4-5.

Letterne lagde ud med hæderlige 0-1 hjemme mod Sverige, og derefter blev det på imponerende vis 4-0 over Island, også i Riga. 2006 blev lukket med endnu et ganske godt resultat: 1-0-tab i Nordirland. Men i 2007 har det været anderledes skidt. I februar tabte man 2-0 i Bulgarien i en træningskamp. I marts tabte man 1-0 i Liechtenstein, et hold meget få taber til... Og i lørdags tabte man så 0-2 hjemme til Spanien (uden Raul, Morientes, Torres).

Kampen mod Spanien kunne nemt være endt med et større nederlag, men spanierne fik først hul på bylden lige før pausen. I starten af anden halvleg forsøgte Letland sig med en offensiv og fik faktisk også et par gode chancer. Men Spanien lukkede kampen med endnu et mål og havde derefter flere tætte forsøg. Kilde: uefa.com

Det er lidt svært at greje Letlands styrke. Umiddelbart tænker man "sekunda" - men holdet var faktisk med til EM i 2004. Her blev det til 2-1-tab til Tjekkiet og 3-0-ditto mod Holland (den eneste kamp hvor Letland var decideret nedspillet), men også 0-0 mod Tyskland. Og alene det at man kvalificerede sig, siger også noget. Der var dog tale om en temmelig svag gruppe, som blev vundet af Sverige. Letland landede på andenpladsen foran Polen, Ungarn og San Marino. Letland fik faktisk 0-0 hjemme og vandt 1-0 ude over Sverige i dén forbindelse! Tabte hjemme til Polen, men slog dem ude. Omvendt med Ungarn. San Marino slog man begge gange.

Derefter slog man overraskende Tyrkiet ud i playoff via 1-0 hjemme og 2-2 ude.

Så altså: EM-deltagelse i 2004. Noget tyder dog på at niveauet er faldet siden – selv om holdet i vid udstrækning er det samme, og man har stadig den samme træner: Starkovs.

I truppen forleden mod Spanien manglede dog 3 mand fra Letlands opstilling i 2-2-kampen mod Tyrkiet fra kvalifikationen op til EM-2004:

Forsvarerne Igors Stepanovs (han var med i marts mod Liechtenstein) og Mihails Zemlinskis samt midtbanemand Aleksandrs Isakovs.

Man råder bl.a. stadig over angriber Verpakovskis der scorede begge mål mod Tyrkiet (og i øvrigt også nettede dobbelt mod Island sidste efterår), og målmand Kolinko skulle efter sigende være en mand der både kan være temmelig fremragende, men også kan droppe fælt.

Opstilling mod Tyrkiet i 2003:
Alexandrs Kolinko, Igors Stepanovs, Vitalijs Astafjevs, Mihails Zemlinskis, Jurjs Laizans, Dzintars Zirnis, Aleksandrs Isakovs, Imants Bleidelis, Maris Verpakovskis (Marian Pahars, 90) Andrejs Rubins (Stolces, 78), Vits Rimkus

Opstilling mod Spanien i 2007:
1 Aleksandrs Kolinko
4 Dzintars Zirnis
17 Oskars Klava
6 Deniss Ivanovs
19 Arturs Zakreševskis
10 Andrejs Rubins
3 Vitalis Astafjevs
5 Jurijs Laizans
8 Imants Bleidelis
9 Maris Verpakovskis
20 Girts Karlsons

Trupnyt
Jeg har ikke kunnet finde noget om eventuelle skadesfravær.

Jeg skrev i første omgang at forsvarer Oskars Klava nok ville have karantæne efter at have samlet endnu et gult kort (nr 3) op mod Spanien. Men man får karantæne efter 2 gule kort - og den karantæne afsonede han mod Nordirland.

Forsvarer Igors Stepanovs, der havde karantæne mod Spanien, kan spille i denne kamp.


Hvorvidt DANMARK (nr 23 på ranglisten) godskrives 1 point for sidste lørdags kamp mod Sverige eller tildeles et 3-0-nederlag på UEFAs skrivebord, vil først vise sig på fredag når organisationen beslutter hvad konsekvensen skal være af skandalen der bød på et tilskueroverfald på dommeren og en afbrudt kamp, ved stillingen 3-3 (netop som dommeren havde udvist Christian Poulsen og dømt straffespark til Sverige).

Uanset hvad (og det sandsynligste er at holdet tildeles et nederlag af UEFA), er danskerne i alvorlig pointnød. Holdet SKAL simpelthen vinde alle kampe, revl og krat, hvis det spinkle håb om EM-deltagelse ikke skal forsvinde som dug for solen.

DK har 7 eller 8 point for 5 kampe.  Morten Olsen og co. fik en god start på kvalifikationen med en 2-0-sejr i Island. Derefter blev det dog kun 0-0 hjemme mod Nordirland; et skuffende resultat. 4-0 ude over Liechtenstein var effektivt; men der SKULLE også 3 point på bordet mod lilleputnationen. Point skulle der også på bordet i marts i Spanien, men det blev til et 2-1-nederlag. DK blev dog kort inde i kampen stærkt svækket af en udvisning til Nicklas Jensen (hvorefter Martin Jørgensen blev offer for en taktisk udskiftning).

Efter nederlaget i Spanien spillede DK venskabskamp mod et tysk b-hold – og vandt 1-0. Og så gjalt det som bekendt, i lørdags, arvefjenden Sverige, på hjemmebane i Parken.

Mod Sverige startede danskerne fint – men pludselig begik Michael Gravgaard en kæmpe brøler som farlige Elmander udnyttede. Og derefter fortsatte det svenske held; de fik yderligere to heldige mål, og i det 26. minut stod der 0-3! Heldigvis brød danskerne ikke sammen, men rankede ryggen og kæmpede og spillede sig tilbage. En udskiftning af den skidt spillende Jan Kristiansen til fordel for Leon Andreasen hjalp gevaldigt. Derefter spillede DK med 3 mand i forsvaret og Andreasen som en yderst dynamisk midtbanemand i højresiden. Hvor til gengæld Rommedahl var ret bleg – Grønkjær løftede spillet da han kom ind i anden halvleg. Ditto med Bendtner der kom ind for Kahlenberg efter pausen, hvormed man altså spillede med to mand fremme, Bendtner og Jon Dahl. Og det gik virkelig fint.

Forsvaret var usikkert i starten af kampen, men fik spillet sig nogenlunde op. Gravgaard lagde op til Aggers 1-3-mål, og dermed fik midterforsvaret revancheret sig en del.

Alt i alt havde Danmark helt klart fortjent at vinde den kamp. Danskerne var svenskerne overlegne, både gejst- og spillemæssigt. Og havde Christian Poulsen ikke dummet sig, ville holdet nok mindst have fået uafgjort, måske endda sejret.

Trupnyt
Mangler: Christian Poulsen (midtbane – fast), Leon Andreasen (midtbane – marginal)

Nicklas Jensen vender tilbage efter sin karantæne og får sandsynligvis en startplads. Jan Kristiansen overbeviste i hvert fald langt fra som venstreback mod Sverige. Det gjorde Nicklas heller ikke mod Spanien, men der var primært tale om tåbelige fejl, som han kan og skal kunne undgå mod Letland.

I midterforsvaret kan man spørge om man burde indsætte en Martin Laursen der sluttede godt af i den engelske sæson efter en langvarig skade – i givet fald for Gravgaard der har kostet mål mod både Spanien og Sverige. Omvendt har han også sørget for mål i den anden ende, mod Spanien direkte, mod Sverige via et oplæg. Og jeg tvivler på at Olsen sætter ham udenfor – selv om Gravgaard selv erkender at formen ikke er i top.

Ligeledes sætter Olsen næppe Thomas Sørensen af – selv om han mod Sverige igen syntes at have dyppet handskerne i sæbe før han gik på banen.

På midtbanen må man klare sig uden de karantæneramte Poulsen og Andreasen. Umiddelbart et hårdt slag, for Poulsen har været en markant mand for holdet i lang tid, og Leon var fremragende mod Sverige. Men helt skidt som det ser ud, er det måske ikke.

En del tyder på at Olsen vil stille med både Bendtner og Jon Dahl inde fra start – de havde et godt samarbejde mod Sverige i de 45 minutter de fik sammen, især imponerede den unge Bendtner med to måloplæg. Derudover er der nok en startplads til Grønkjær – nok i stedet for Kahlenberg, men det kunne såmænd også være for Rommedahl; ingen af de to var på toppen mod Sverige.

Det var Martin Jørgensen måske heller ikke, men den rutinerede tekniker spillede alligevel en vigtig rolle i bestræbelserne på at kæmpe sig tilbage.

Med Jon Dahl som hængende angriber bag Bendtner, ligger det til at Martin Jørgensen flyttes en tak tilbage, hvor han så sammen med Daniel Jensen (god kamp mod Sverige) kan danne en teknisk og overbliksmæssigt fremragende central midtbane. På dén led tror jeg såmænd ikke man vil savne Poulsen så meget. Ej heller Andreasen, hvis Grønkjær får lov til at vise sin dynamik.

Et alternativ, til Jørgensen eller Jensen – hvis Olsen absolut vil have en defensivmand på midtbanen – kunne være AaBs Rasmus Würtz. Men jeg tvivler. Denne kamp skal vindes – og der skal satses.

Bud på opstilling
Bendtner
Grønkjær/Rommedahl – Jon Dahl – Rommedahl/Grønkjær
Jørgensen – Daniel Jensen
Nicklas Jensen – Agger – Gravgaard – Jacobsen
Sørensen

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Parma Calcio 1913 - Lazio
13 dec 18:00
Betvalue
2106%
1,66Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.