Tips & Spilforslag
Lens - Panathinaikos
Infokamp
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Det solide og formstærke franske hjemmehold bør vinde over et formsvagt og relativt udesvagt græsk mandskab. Men oddset er nok i underkanten. Mens Panathinaikos skulle have alle mand klar, mangler Lens 3 stamspillere og må gå væk fra den effektive formation man ellers møjsommeligt har fundet frem til (kan dog stadig stille et godt hold).
Chancevurdering: 57-27,5-15,5
Odds (torsdag kl. 01:45)
1: 1,73 Stan James
X: 3,6 Expekt
2: 6,25 Gamebookers
Over/Under 2,5 mål
En målfattig kamp er det sandsynligste, men oddset er for lavt.
Over: 2,3 Centrebet
Under: 1,61 Globet
Lens ligger på andenpladsen i den franske liga (11 point efter Lyon, men 4 foran Lille). I søndags blev det 3-1 hjemme over ellers defensivt solide Sochaux og dermed ser hjemmestatistikken således ud: 7-5-1 (20-11).
Lens dominerede mod Sochaux og havde bestemt fortjent at vinde – det var dog ret begrænset hvor mange chancer man formåede at spille sig frem til. Men soliditet og effektivitet gav altså et udkomme på 3 mål.
I efterårets UEFA Cup-gruppespil sneg Lens sig med nød og næppe videre på en tredjeplads i Gruppe D, efter Parma og Osasuna, foran (à point med, men bedre målscore end) OB og Heerenveen.
Ude spillede man 1-1 mod OB og tabte 1-0 i Heerenveen (det var dog et ok resultat, da man dermed var videre). Hjemme blev det 3-1 over Osasuna og skuffende 1-2 mod et reservepræget Parma-hold (Lens sad på kampen indtil et kvarter før tid).
Trupnyt
Mangler: Kovacevic (defensiv midtbane – fast), Bisevac (højreback – fast), Ramos (venstreback – fast)
Venstreback Ramos er stadig skadet. Nyindkøbte Tixier fik dog en solid debut på pladsen mod Sochaux og er nok også at finde fra start mod Panathinaikos.
Det franske hold har efter nogle inspirerede indkøb fundet frem til en god formation og er i fin form. Fremstår en del bedre og nok også mere stabil end i efteråret. Målmand og forsvar er solide, midtbanen temmelig fremragende (Kovacevic, Se. Keita og Demont som dynamisk klangbund for Carrières snu kreativitet), og i angrebet huserer klassespillerne Monterrubio og Dindane.
Men:
En del af forklaringen på holdets fine form er at man med anskaffelsen af Bisevac til højreback-positionen har kunnet frigøre Demont og sætte ham på midtbanen, hvor han hører hjemme og typisk gør det supergodt (også god som back, men bedre og vigtigere længere fremme). Og den går muligvis ikke mod Panathinaikos, eftersom Bisevac ikke er UEFA Cup-spilleberettiget for Lens. Dermed kan Demont risikere at skulle aftjene back-værnepligt igen. En mulighed er dog at indsætte backreserve Barul. Dermed kan man bruge Demont på midtbanen, hvor Bisevacs serbiske landsmand Kovacevic heller ikke er spilleberettiget (Afløser på den defensive midtbane i UEFA-kampene plejer at være unge Si. Keita, som oftes gør det fornuftigt. Men bestemt en svækkelse).
Et minus ved denne løsning er at Barul ikke har samme klasse som Bisevac eller Demont. Nej, det sandsynligste er, at Demont går ned på backpladsen, og at der skiftes system – fra 4-3-1-2 til 4-3-2-1
Heri indgår at den dygtige oplægger Monterrubio nok får en puster på bænken, til fordel for Cousin, der så ligger sammen med Jemaa, bagved Dindane. Eller Cousin kan ligge helt fremme, Dindane og Jemaa bagved.
Dermed går Lens væk fra den effektive formation, man ellers har fundet frem til – men kan dog stadig stille et temmelig slagkraftigt hold.
Bud på opstilling
Cousin (Dindane)
Dindane (Cousin) – Jemaa
Se. Keita - Carrière – Si. Keita
Tixier – Coulibaly – Hilton – Demont
Itandje
Til illustration bringes hermed den (formodentlig noget bedre) opstilling Lens havde mod Sochaux i weekenden:
Monterrubio - Dindane
Carrière
Se. Keita - Kovacevic - Demont
Tixier - Coulibaly - Hilton - Bisevac
Itandje
Panathinaikos ligger på tredjepladsen i den græske liga, 1 point efter AEK Athen, 11 efter Olympiakos. I weekenden blev det 2-2 hjemme mod OFI (nr 7). Seneste kamp på fremmed græs medførte et 2-1-nederlag til PAOK (nr 5). Udestatistikken siger 6-2-3 (20-10), og det i en liga hvor en del af holdene er slagtekvæg.
Formen virker bestemt ikke til at være i top. Faktisk udtalte træner Munoz efter den uafgjorte kamp i weekenden: ”Hvis vi spiller som vi gjorde mod OFI i søndags, kan vi lige så godt lade være med at tage til Lens...”
Grækerne har nået sekstendedelsfinalen ved at erobre førstepladsen i UEFA Cup-gruppe G, med 7 point (4 kampe), foran franske PSG, Hapoel Tel-Avis, Rapid Bukarest og Mlada Boleslav. Det blev 2-0 hjemme over Hapoel og 1-0 ude over Mlada. Derefter 0-0 hjemme mod Rapid, og dermed var kvalifikationen sikret, og det var ligegyldigt, at man i sidste runde tabte 4-0 i Paris til PSG. Før kampen var der stadig tvivl om hvem der ville tage førstepladsen, men da Hapoel ikke formåede at vinde mod Mlada, tog grækerne altså téten trods det store nederlag i Paris.
Trupnyt
Der meldes ikke om skader i den græske lejr. Tværtimod får man angriber Papadopoulos tilbage på holdet efter at han stod over mod OFI.
Men ifølge meldingerne fra Panathinaikos lejr i Lens har man tænkt sig at lade førstemålmand Galinovic sidde på bænken – til fordel for Ebede. Man kan diskutere om det er en svækkelse. Ebede stod faktisk i alle gruppekampene i efteråret.
Det 16-årige højrefløjs-stortalent Ninis er i løbet af den sidste måneds tid blevet fast mand på holdet – og ventes også med fra start i Lens.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar