Lens - Lyon: X
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 29-38-33%
- Betvalue
- 3119,7%
- Spilbar ned til odds
- 2,63
- Rigtig/forkert
Mestrene fra Lyon er ikke bare inde i en temmelig formsvag periode (3 uafgjorte kampe i træk) med manglende offensiv effektivitet - holdets defensiv ser også ud til være stærkt svækket. I en grad, så man måske stiller med en wing som venstre back... På den anden side står et Lens-hold, der OGSÅ er svækket, både defensivt og offensivt. Alt i alt ligner dette mest et kryds (lige som sidst de to hold mødtes, i Lyon i september: 1-1).
Vil man satse på, at Lens sniger en sejr hjem, fås ettallet til 3,55 hos Betandwin. Har man både Scandic og baw, kan man få en 1X til 1,67 (se BetXperts oddsværktøjer mhp udregning: http://www.betxpert.com/tools/doublechance.asp )
Før weekendens hjemmesejr på 2-1 over Strasbourg kunne Lens (nr 7) ikke prale af de store resultater i år. Man havde kun vundet een ud af 6 spillede kampe i 2006 - og tabt 3, helt usædvanligt for det ellers så stabile hold. Dén sejr kom d. 7. januar, hvor det blev 1-0 ude over Le Mans i pokalen. Siden afgav man klubbens bedste spiller, offensivmanden Dindane, til De Afrikanske Mesterskaber, og det gavnede ikke just det offensive spil. Men man har også været temmelig uheldig, med i hvert fald to af nederlagene (dvs 1-0 i Bordeaux og 1-0 i Rennes; kun 1-2 hjemme mod Nancy var en elendig off-day-forestilling). I lørdags kom sejren altså, helt fortjent - selv om man var bagud indtil 10 minutter før tid. En oprejsning efter sidste midtuges fadæse: Her havde man fortjent at vinde en pokal-udekamp mod Rennes, men et brændt straffe og et tåbeligt selvmål gav et 1-0-tab.
På hjemmebane lyder liga-statistikken: 6-5-1 (21-8).
Lens har en god målmand og et stærkt forsvar (styret af anfører Hilton), der meget sjældent tillader modstanderne score mere end 1 mål (sket 7 gange ud af sæsonens i alt 42 kampe). På midtbanen er den franske landsholdsmand Diarra defensiv ankermand, mens de offensive kreationer er lagt i hænderne på de hurtige Thomert og Jussie (eller rutinerede og snu Carrière, i øvrigt gammel Lyon-mand). Helt fremme ligger farlige Cousin og Frau. Og så er der naturligvis Dindane, der som hængende angriber eller offensiv midtbane nok er holdets bedste spiller.
Lens: Trupnyt & hold-analyse
Trup:
Chabbert, Itandje ; Assou-Ekotto, Barul, Coulibaly, Gillet, Hilton ; Carrière, Diarra, Keita, Lacourt ; Cousin, Frau, Jussiê, Khiter, Thomert
Mangler: Demont (højreback - fast), Dindane (a/m - fast), Jemaa (a - marginal/reserve)
Bud på opstilling:
Itandje
Barul/Gillet - Coulibaly - Hilton - Assou-Ekotto
Diarra - Keita
Carrière/Jussiê - Thomert
Frau - Cousin
Offensiven
Sagen er den, at den vigtige offensivmand Dindane (hvis lille datter for nyligt døde, i øvrigt) ganske vist er vendt hjem fra Afrika (hvor Elfenbenskysten jo ellers er i finalen), men han er skadet i den ene læg og er ikke med mod Lyon.
Venstrekantsspiller Thomert blev skadet mod Strasbourg (spillede ellers rigtig godt) og har været tvivlsom. Han trænede dog normalt fra onsdag og skulle være med.
Endelig er der spørgsmålet om Pierre-Alain Frau. Den farlige angriber er lejet hos netop Lyon - men han er alligevel med i truppen (man ser ellers ofte, at en leje-aftale indeholder en klausul om et no-show i indbyrdes kampe).
Med Thomert klar, og Frau og Cousin fremme, skal man bestemt ikke undervurdere Lens-offensiven. Men uden Dindane er man stadig klart svækket.
I øvrigt har midtbanemand Keita været syg - han måtte stå over træningen torsdag. Man regner dog med, at han er klar mod Lyon.
Forsvaret
Den normale højreback, Demont har karantæne.
Man har dog habile reserver: Barul der senest (mens Demont var sat op på midtbanen) spillede pladsen i forrige rundes udekamp i Bordeaux og gjorde det ok, eller fleksible Gillet. Han behøver nemlig ikke længere remplacere Coulibaly, der er tilbage fra en skade, som Hiltons midter-makker. En svækkelse er det dog. Demont - der oprindeligt var midtbanemand (og en virkelig dygtig én af slagsen) gør det godt, både i defensiven og når han går med frem.
Venstreback Assou-Ekottos har IKKE karantæne i denne kamp (først i næste). Jeg beklager min tidligere udmelding om dette.
Lens har anskaffet sig en ung uruguayansk forsvarer: Guillermo Rodriguez. Han har netop fået sin spilletilladelse - men han kastes ikke for løverne mod Lyon.
Træner-situation
Træner Gillot og hans assistent har også fået karantæne - pga dårlig opførsel under Bordeaux-kampen. Det ser dog ud til, at deres karantæne først træder i kraft fra næste runde.
Mestrene og de suveræne ligaettere fra Lyon (nr 1) har helt usædvanligt spillet 3 uafgjorte i træk: 1-1 hjemme mod Auxerre, 0-0 ude mod Ajaccios andethold (!) i pokalen (her vandt Lyon dog 2-1 via forlænget spilletid) og senest i søndags 0-0 hjemme mod Bordeaux.
Sidstnævnte resultat kom selv om man havde fået den uhyre vigtige defensive midtbanemand Diarra (Mali) tilbage efter karantæne. Men dels er Bordeaux et godt og solidt hold (nr 2 i ligaen), dels var Lyon svækket både defensivt og offensivt: Venstreback Monsoreau blev skadet og måtte remplaceres af venstrewing Malouda (i forvejen manglede offensiven Carew).
Det er bemærkelsesværdigt, at det ellers så målpumpende hold (målscore på 39-15 efter 25 ligakampe, 57-20 efter alle sæsonens 34 opgør) kun har scoret ét mål i alt i de 3 nævnte kampe (dertil kom dog som sagt 2 scoringer i den forlængede spilletid mod Ajaccio).
Ude er Lyon 8-4-0 (22-5). Seneste udekamp var d. 14. januar, hvor man vandt 2-0 i Nancy.
Lyon: Trupnyt & hold-analyse
Trup:
Coupet, Vercoutre – Clerc, Cris, Diatta, Müller – J.Clément, M.Diarra, Juninho, F.Malouda, Pedretti, Tiago – Benzema, Carew, Fred, Govou, Wiltord
Mangler: Capaca (centerforsvarer - fast), Réveillère (højreback - fast), Abidal (venstreback - fast/marginal), Monsoreau (venstreback/centerforsvarer - fast/marginal), Berthod (venstreback - marginal/reserve), Ben Arfa (venstrewing, reserve)
Bud på opstilling:
Coupet
Clerc - Cris - Müller/Diatta - Müller/Diatta/Malouda
Diarra
Tiago - Juninho
Govou/Wiltord - Malouda/Wiltord
Carew/Fred/Wiltord
Offensiven
Offensivt var man mod Bordeaux svækket af Carews fravær. Fred burde være en fuldgod erstatning, men gjorde ikke meget væsen af sig. Carew er med i truppen mod Lens, men jeg ved ikke om han er helt fit.
Jep, man har den kreative og hårdtsparkende troldmand Juninho på den offensive midtbane - og man kan jo sætte Wiltord ind som centerforward, hvis Carew igen er skadet, og Fred er ufarlig. Men offensiven synes altså under alle omstændigheder at hoste for tiden. Blandt andet nok fordi den lynhurtige, driblestærke, kreative og målfarlige venstrefløj Malouda, som jo for nyligt vendte tilbage efter en langvarig skade, jo lige har skullet spille sig varm - og så i øvrigt har måttet trække ned i forsvaret...
Hvis man igen sætter Malouda derned, får man et stort problem på venstrefløjen og dermed i offensiven. Ben Arfa ville være en naturlig afløser, men han er heller ikke klar. Man kan sætte Wiltord derover (hvis Carew eller Fred kan varetage en centerforward-plads), men han er klart bedre til højre eller helt fremme.
Defensiven:
På højreback-pladsen blev landsholdsmand Réveillère skadet op til weekendens kamp mod Bordeaux. Afløser var unge Clerc, der tidligere har afløst og gjort det godt (selv om han oprindeligt var tredjevalg; andetvalget, Diatta, var i Afrika til CAN) - og det gjorde han såmænd også denne gang. Diatta er tilbage nu (Senegal er jo slået ud), men Clerc får dog nok chancen igen. Alt i alt altså en svækkelse, men ikke alvorligt.
En alvorlig svækkelse er der heller ikke tale om i midterforsvaret, hvor rutinerede Capaca blev langtidsskadet før hjemmekampen mod Auxerre for et par uger siden. Efter dén kamp investerede man nemlig i en anden rutineret og dygtig herre, schweiziske Patrick Müller, der i øvrigt er gammel Lyon-mand og dermed kender spillestilen og forholdene. Han skal dog lige lære sin midterforsvars-kollega Cris og også backspillerne at kende - men han har nu to kampe i bæltet og har spillet fint.
Altså: To stamspillere ude, men gode erstatninger. Men så kommer venstreback-pladsen... Her har landsholdsmand Abidal været ude siden 9. november. Afløserne har på skift været Berthod og Monsoreau. Førstnævnte blev skadet for et stykke tid siden - og i weekendens kamp mod Bordeaux blev Monsoreau så OGSÅ ramt (han er ude i mindst en måned)! Lige pludselig stod Lyon altså helt uden venstrebacks. Heldigvis genoptog Abidal normal træning i mandags - men han er naturligvis ikke klar til førsteholdskamp endnu (han spiller for andetholdet i denne weekend).
Og hvad gør man så? En trup med kun fire forsvarere, og ingen venstre backs...
Man kan gøre, hvad man var nødt til at gøre mod Bordeaux, da Monsorrau blev skadet kort før pausen (man havde nemlig ikke flere forsvarsspillere!): Sætte venstrefløj Malouda derned. Han gjorde det såmænd ganske godt - men at bruge ham som venstreback er naturligvis en svækkelse af defensiven. Og i høj grad af offensiven, hvor han er en meget vigtig aktør.
En anden mulighed er at jonglere rundt med de 4 uskadede og kampklare forsvarere, som man nu har: Clerc, Diatta, Müller og Cris. Müller er ret fleksibel og kan måske godt bruges til venstre. Så kan Diatta evt bruges i midten, selv om han er højrekantsspiller... (eller evt omvendt: Muller i midten, Diatta til venstre).
Uanset hvad: Lyons forsvar ER sgu svækket.
Landsholdsmålmand Coupet der ikke trænede med i starten af ugen, ER med i truppen, og jeg vil tro, han spiller; der fremgår i hvert fald ikke noget på Lyons hjemmeside om at han skulle være tvivlsom.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar