Lee Selby - Josh Warrington: 2

19. maj 2018 kl. 22:00 - Boksning, International
16. maj. 2018 kl. 02:15 (Opdateret 20. maj. 2018 kl. 07:05) 16/05

Kommentarer (2)

IBF-titelkamp på fjervægt. Main event på Elland Road, Leeds.

Denne side indeholder henvisnings-links
Chance (1-X-2): 72-4-24%
Betvalue: 108,00%
Spilbar ned til odds: 4,17
Rigtig/forkert:
Bet365 Spil nu hos Bet365
Warrington udvikler sig med en enorm hast. Selby er favorit med sin teknik og intelligens, men er på udebane, og hvis han ikke rammer dagen, kan han få svært ved at overkomme sin modstanders pres og output.
Det taler for
  • Warrington har drømt om denne kamp i mange år. Hans motivation kan blive en vigtig faktor.
  • Warrington forbedrer sig for hver kamp. Han bokser bedre og bedre trods stigende modstand.
  • Warrington er i fænomenal form og bevarer typisk et enormt pres og output over tolv runder.
  • Warrington er på hjemmebane. Hvis vi får tætte runder, så kan publikum påvirke dommerne.
  • Selby præsterer meget svingende i sine kampe. Dette bør næsten blive straffet før eller siden.
  • Selby er måske blevet på fjervægt for længe. Det rygtes, at han har svært ved at klare vægten.
Hold øje med
  • Selby præsterer ofte i forhold til sin modstanders niveau, så han bør være skarp i denne kamp.
  • Selby er bedre skolet end Warrington. Han bør have en markant fordel med sit jab på afstand.
  • Selby besidder en stor bokseintelligens. Han har gode forudsætninger for at rette til undervejs.
  • Selby er generelt en darling hos dommerne, så udebanen må ikke tillægges for stor betydning.
  • Warrington er mere endimensional end Selby. Han har nok kun et gear, om end dette er højt.
  • Warrington må regnes som en lidt svag puncher, så han kan få svært ved at sætte sig i respekt.
Odds
 
Warrington er klar underdog overalt på markedet. Jetbull giver blot 3,80 på en engelsk sejr, Betfair Sportsbook og Bwin giver 4,00, Danske Spil giver 4,20, 888Sport og Unibet giver 4,30, mens Betsafe, Bet365 og Nordicbet giver 4,50. En toneangivende bookmaker uden dansk licens giver 3,96 på underdoggen. Jeg har givet en lidt konservativ chancevurdering, da jeg muligvis er en smule farvet i forhold til denne kamp.

Lee Selby
 
Wales
31 år (14. februar 1987)
26-1, 9 KO
Ortodoks
Højde: 174 cm.
Rækkevidde: 175 cm.
Vægt: 57 kg.
 
Lee Selby er IBF-mester på fjervægt og er rangeret som nummer fem i divisionen hos The Ring. Han er tidligere BBBofC-, Commonwealth-, EBU- og WBC International-mester på samme vægt. Han har bl.a. besejret Martin Lindsay, Viorel Simion, Ryan Walsh, Rendall Munroe, Romulo Koasicha, Joel Brunker, Evgeny Gradovich, Fernando Montiel, Eric Hunter, Jonathan Victor Barros og Eduardo Ramirez.
 
Josh Warrington
 
England
27 år (11. november 1990)
26-0, 6 KO
Ortodoks
Højde: 170 cm.
Rækkevidde: -
Vægt: 57 kg.
 
Josh Warrington er WBC International-mester på fjervægt og er rangeret som nummer ni i divisionen hos The Ring. Han er tidligere BBBofC-, Commonwealth- og EBU-mester på samme vægt. Han har bl.a. besejret Samir Mouneimne, Rendall Munroe, Martin Lindsay, Davide Dieli, Dennis Tuberion, Joel Brunker, Hisashi Amagasa, Patrick Hyland, Kiko Martinez og Dennis Ceylan.
 
Matchup
 
Dette er en kamp, som har været flere år undervejs. Warrington har jagtet Selby ufortrødent, siden han brød igennem på den engelske scene. Nu er han omsider blevet et stort nok navn til, at han får sin drømmekamp, hvilket efter min mening er på høje tid. Som om dette ikke var nok, så venter den nordirske stjerne, Carl Frampton, sandsynligvis vinderen, så der er meget på spil.
 
Jeg mener, at Warrington er en af de mest undervurderede fightere i sporten. Dette har formentligt meget at gøre med hans enormt lave knockoutrate. Et hurtigt kig på rekordlisten vidner dog om, at englænderen er i konstant udvikling. Samtidig med, at kvaliteten af modstandere gradvist er blevet stærkere, er han begyndt at vinde mere overbevisende. Hans seks knockoutsejre er kommet inden for de sidste elleve kampe, hvor han har bokset på næsten samme niveau som Selby.
 
Omvendt har jeg i lang tid ment, at Selby er rimelig overvurderet. Han er nået længere i sin karriere end Warrington indtil videre, men hans præstationer har været ret svingende. Han var fremragende mod f.eks. Brunker og Gradovich, mens han vandt med nød og næppe mod Simion og Montiel, som aldrig burde have truet ham. Måske har Selby svært ved at motivere sig selv, når han ikke er presset. Det er ofte som om, at han gør lige akkurat nok til at vinde, men heller ikke mere. Dette ligner altså en sikker opskrift på nederlag før eller siden. Foruden dette er der vedvarende rygter om, at Selby er blevet på fjervægt for længe, og at han efterhånden har svært ved at klare vægten.
 
Jeg er fuldstændig enig med bookmakerne i, at Selby rent teknisk er en dygtigere bokser end Warrington. Waliseren lader til at have flere gear, større intelligens, bedre fodarbejde og en stærkere defensiv. Til gengæld er han ikke nødvendigvis den mest arbejdsomme fighter i ringen, og han har ligesom sin modstander ikke særlig meget power. Dette kan være en fare i dette matchup. Jeg tror, at vi får en kamp, der kommer til at virke betydeligt tættere, end hvad oddsene indikerer.
 
Jeg kan ikke ignorere Selbys svingende niveau, når han er oppe mod en motiveret pressure fighter som Warrington, der tydeligvis forbedrer sig for hver kamp. Som sagt har englænderen drømt om denne kamp i flere år. Nu får han endelig muligheden på fodboldstadionet i sin hjemby, hvor han er enormt populær. Selvom han er mindre poleret end sin modstander, så kan hans sult, arbejdsrate, pres og glimrende kondition være nok til at skabe overraskelsen. Jeg ser en lang kamp med flere runder, der er svære at score, og hvis vi får en dommerafgørelse, så kan alt altså ske.
  • Stort udvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting

Kommentarer

Feedback