Lazio - Sampdoria: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 52-30-18%
- Betvalue
- 1104%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Stadio Olimpico i Rom
Søndag den 26. marts 2006 kl. 15.
Hjemmeholdet har været noget ustabile på det seneste, men har dog stadig kun tabt en enkelt kamp hjemme i denne sæson. Det var så til gengæld mod Roma, og gjorde derfor ekstra ondt. Gæsterne fra Sampdoria har derimod udvist en hvis stabilitet på det seneste, da man har tabt de seneste fem kampe i streg. Det første opgør mellem de to hold, endte med en 2-0 sejr til genoveserne tilbage i november sidste år.
Lazio (nr. 8)
Hjemme: 7-6-1 (24-14)
Efter sidste hjemmesejr over Reggina, er man stadig med i kampen om UEFA Cup pladserne i næste sæson. Det var dog noget af en bet, at man i sidste weekend tabte ude mod Inter, eftersom man rent statistisk havde et godt tag på den milanesiske storklub. Faktisk var det første gang siden 1993 at man tabte til Inter på San Siro.
Der var ikke rigtigt noget at indvende mod Inters 3-1 sejr over Lazio, og det samme kan siges om Lazios 3-1 sejr hjemme over Reggina i forrige weekend. Derudover har man spillet 2-2 ude mod Chievo og tabt 0-2 hjemme mod Roma, da de var inde i en forrygende periode.
Man har dog kun vundet to hjemmekampe ud af syv mulige i 2006. Førnævnte over Reggina og så 4-1 over Ascoli i januar. Ellers har man spillet uafgjort mod eksempelvis Udinese, Cagliari og Milan og så tabt en enkelt mod Roma. Det skal dog nævnes, at holdet har været plaget af skader og udvisninger, men til denne kamp har man næsten alle mand klar. Klubben har dog stadig været plaget af en del intern uro, eftersom en bærende spiller som Liverani endnu ikke har underskrevet en ny kontrakt. Det har givetvis været medvirkende til, at man i perioder har mistet fokus på det væsentlige.
Som nævnt er næsten alle mand klar. Det indebærer at den faste forsvarsspiller Cribari er ude, men han erstattes af Belleri. Keller, Firmani og Tare er ligeledes skadede, men de er ikke faste spillere. Delio Rossi stiller givetvis med følgende: Peruzzi-Oddo, Siviglia, Belleri, Zauri-Behrami, Dabo, Liverani, Mauri-Pandev, Rocchi.
Eventuelt starter Di Canio inde i stedet for Pandev, som dog scorede Lazios enlige mål mod Inter i sidste weekend.
Sampdoria (nr. 10)
Ude: 4-3-8 (17-18)
Havde Sampdoria ikke haft den start på sæsonen som de fik, havde de kæmpet om at undgå nedrykning nu. Det har naturligvis haft en stor betydning, at topscorer Bonazzoli blev skadet omkring nytår, da han har været savnet. Faktisk er det kun Flachi som har udvist et stabilt niveau, blandt klubbens øvrige angribere. Han er dog også gået i stå, og hans seneste scoring ligger tilbage i midten af januar.
Klubbens seneste resultater taler for sig selv: 0-2 hjemme mod Palermo i sidste weekend, 0-1 mod Inter, 0-1 mod Juventus, 0-1 mod Siena og 1-2 mod Ascoli. Ikke specielt imponerende af en klub, som har europæisk deltagelse som ambition. Som den kvikke og opmærksomme læser har set, viser ovennævnte resultater at klubben har et decideret scoringsproblem. Et enkelt mål i de seneste fem kampe, og det blev oven i købet sat ind af midtbanespilleren Volpi. Og til dette opgør, må man desuden se bort fra den farlige midtbanespiller Diana, der har scoret seks mål i sæsonen, som er ude med en skade.
Ud over Diana og Bonazzoli, er de faste forsvarsspillere Pisano og Iuliano ude med hhv. karantæne og en skade, så det er med andre ord et lettere handicappet Sampdoria som løber ind på det olympiske stadion i Rom. Jeg forventer at træner Novellino starter inde med følgende: Antonioli-Zenoni, Castellini, Falcone, Sala-Gasbarroni, Volpi, Palombo, Tonetto-Kutuzov, Flachi.
Konklusion
Lazio er meget stærke hjemme, og Sampdoria er inde i en ualmindelig dårlig stime. Det skal naturligvis vende på et tidspunkt, men jeg ser stadig en god værdi i at spille på Lazio sejr i denne kamp.
Romerne skal helst vinde denne kamp, såfremt UEFA Cup pladser til næste sæson, stadig skal være aktuelt. Og mod et amputeret hold som er inde i en skidt periode, burde det kunne lade sig gøre.
Odds 2,00 på en hjemmesejr i Serie A, hvor gæsterne er så handicappede og samtidig dårligt kørende, skal ikke stå urørt hen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar