Lazio - Milan: 1 (1-0)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 65-10-25%
- Betvalue
- 2109,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
Stadio Olimpico i Rom
Søndag den 5. februar 2006
Et hjemmehold som netop er blevet ekspederet ud af Coppa-Italia tager imod de kriseramte milanesere. Ancelottis tropper skal vinde i Rom, for at hænge på i kampen om CL-pladserne. Lazio har dog ikke tabt i holdets seneste syv Serie A kampe….og er ubesejret på Olimpico i denne sæson. De to holds første opgør i sæsonen, endte med en 2-0 sejr til Milan på San Siro tilbage i 4. runde.
Lazio (nr. 8)
Hjemme: 6-4-0 (20-10)
Sidste hjemmekamp for Lazio mundede ud i et noget utilfredsstillende 1-1 resultat mod Cagliari. Det skal dog retfærdigvis siges, at Lazio sluttede med ni mand på banen, da både Siviglia og Liverani blev vist ud. Til gengæld fik holdet en af sine sjældne udesejre i sidste weekend, da Treviso blev besejret 1-0 på et mål af topscorer Rocchi to minutter før tid. Ellers er holdets seneste hjemmekampe endt med en 4-1 sejr over Ascoli, 1-1 mod Juventus, en 3-2 sejr over Siena og 0-0 mod Inter.
I torsdags blev Lazio sendt ud af Coppa-Italia af Inter. Holdet tabte 0-1 på San Siro, og da den første kamp i Rom var endt 1-1, var det dermed farvel og tak. Nederlaget var Lazios første nederlag i ni kampe i Serie A og Coppa-Italia. Et ærgerligt nederlag for Delio Rossi der gerne havde taget den italienske pokal og derved sikret sig deltagelse i UEFA Cup’en næste sæson, men det kan da nås endnu, og et skridt på vejen dertil, kunne være at tage point fra Milan.
Til denne kamp vender fløjene Manfredini og Behrami tilbage til holdet. En af dem må dog nok sætte sig på bænken fra start (ved siden af Keller), da nyindkøbet fra Udinese, Mauri ventes at starte inde. Di Canio er også tilbage fra karantæne, og det bliver spændende at se hvor lang tid der går, før han rager uklar med nogen igen (voldsomt temperament + ekstreme højreorienterede politiske tendenser er en spændende cocktail i et land som Italien!). I ugens løb har han luftet tanken om at returnere til England, da han føler sig svigtet af klubbens ledelse. Han er dog ikke sikker på, at han kan forlade klubbens fans, sin elskede by Rom, og bla bla bla…...i vanlig italiensk stil.
Selv om der kommer nogen tilbage til holdet, må træner Rossi, på grund af skader, se bort fra midtbanespilleren Firmani, målmand Peruzzi samt angriberen Simone Inzaghi. Sidstnævnte er dog på ingen måde stamspiller. Forsvaren Siviglia er ude med karantæne og midtbanespilleren Cesar er rejst til Inter. Lazio forventes at stille med følgende 11: Ballotta-Oddo, Stendardo, Cribari, Zauri-Manfredini (Behrami), Dabo (Mundingay), Liverani, Mauri-Di Canio (Pandev), Rocchi. Da Lazio har været i pokal kamp i torsdags, er det svært at sige, hvem der starter inde. Derfor mulige ændringer i parentes.
Milan (nr. 3)
Ude: 5-1-5 (19-13)
Gæsterne er meget svære at blive klog på, da holdet skiftevis vinder og taber til store og mindre hold. Holdets seneste fire udekampe, inkl. Coppa-Italia siger 3-0 sejr mod Livorno, 0-1 nederlag mod Roma, 3-0 sejr mod Siena og 0-3 nederlag mod Palermo (Coppa-Italia). Milan har ellers hidtil været suveræne på hjemmebane indtil i lørdags hvor Sampdoria, takket været et kæmpe drop af Dida, fik 1-1 og dermed et point med hjem til den liguriske havneby. Gæsternes Gasbarroni forsøgte sig med et langskud der sad lige på Dida, og som han burde gribe, men den ramte ham på skulderen og strøg direkte i kassen bag ham!
Man kunne fristes til at sige, at Milan skal vinde denne kamp for at hænge på Juve, men det vil jeg undlade da Serie A løbet er kørt, set i min optik. Milan skal vinde denne kamp for at være med om den, til Champions League adgangsgivende 2. plads. En plads som ærkerivalerne fra Inter sidder på lige nu, og en plads som Milan har fire points op til. Og da Inter i denne runde møder udebanesvage Chievo Verona, kan afstanden med et Milan-nederlag hurtigt forøges til syv points.
Milan er Serie A’s mest scorende hold med 48 mål til nu (det dobbelte af eksempelvis Livorno på 6. pladsen), så angrebet kan ikke siges at fejle noget. Det samme med hensyn til den offensive del af midtbanen. Angriberne scorer pænt med mål, og de bliver assisteret godt af andet geled. Forsvaret derimod, er ikke ret godt. Der er gået 23 mål ind, og det er 10 mere end topholdet Juventus har ladet gå i kassen. Men jeg må indrømme, og jeg får givetvis hug for at sige dette her, at de forsvarsspillere Milan har, er ikke i den klasse de skal være for at begå sig i toppen af Serie A og i Europa. Faktisk er det kun Nesta som jeg mener, har klassen til at spille på det niveau. Maldini, Costacurta og Stam har været der, men de er ved at være ude over sidste salgsdato. Simic og Kaladze skuffer ret ofte synes jeg (værst er det dog med Simic) og Cafu og Serginho er bedst når det går frem af banen. Jeg havde faktisk forestillet mig, at Jankulovski skulle spille noget mere, men han passer åbenbart ikke ind i Ancelottis system. Stam skifter til Ajax til sommer og Maldini og Costacurta har begge annonceret deres tilbagetrækning. Denne sæson er løbet af Serie A sporet, men det defensive skal styrkes kraftigt, hvis næste sæson skal bringe Lo Scudetto tilbage til Milan. Ikke at de nævnte forsvarsspillere er ringe, de er bare ikke i klasse med Thuram, Cannavaro, Samuel, Zambrotta, Oddo, Mexes mv.
Maldini og Ambrosini er ude til denne kamp, men ellers kan gæsternes stille i stærkeste opstilling: Dida-Simic, Nesta, Kaladze, Serginho-Gattuso, Pirlo, Seedorf-Kaka'-Gilardino, Shevchenko
Konklusion
Milan er givetvis favoritter i denne kamp, men det er de jo som oftest mod lavere rangerende hold. Men de er oppe imod en modstander som ikke har tabt på hjemmebane endnu, og som er meget besværlige at have med at gøre. Serie A’s øvrige tophold har ikke vundet over Lazio i Rom i denne sæson (Lazio sejr på 1-0 mod Fiorentina og uafgjort mod Roma, Inter og Juve), og jeg har svært ved at se Milan tage derfra med tre points. Lazio har dog for vane at spille uafgjort, og det kan denne kamp også nemt ende med. Men den kan også ende med en hjemmesejr……..
Jeg kan ikke forestille mig at Lazio går fra banen uden at score mindst et mål, mod Milans tunge forsvar. Om det så er nok til en sejr, vil tiden vise. Under alle omstændigheder har jeg kun fundet værdi i at spille på, at Lazio ikke taber denne kamp. Centrebet giver 1,68 på det resultat.
Hvis man kan spille på at der falder mindst et rødt kort i kampen, var det måske værd at overveje, da Lazio har en fin tradition for mange røde kort. Jeg har dog ikke fundet det spil nogen steder, og det er derfor blot en opfordring til at se på muligheden.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar