Vundet
Tips & Spilforslag
Kolding FC - HIK: Under 3,5
Spiltip af Kenneth Bech
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 38-62%
- Betvalue
- 2105,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
Betting tip
Kolding har startet foråret med det spil, som de leverede i efteråret og som indtil videre har medført, at holdet stadig er med i oprykningsspilet.
Det er blevet til 2 sejre over hhv LFA og Fredericia og i begge tilfælde er sejrsmålet kommet i allersidste øjeblik, nærmere betegnet det 90´ minut og i overtiden.
Holdet har vist stor moral og til trods for tabet af holdets topscorer, Jesper Christiansen, så har holdet vist at de har fuldgode erstatninger. Den altid farlige Henrik Asmussen nettede 2 gange i kampen mod LFA og nyerhvervelsen Mikkel Lindorff gjorde det onde mod sine tidligere holdkammerater fra Fredericia, da han sikrede sin nye klub en 1-0 sejr i lokal opgøret.
Tilknytningen af den erfarne Ulrik Pedersen kan blive af vital betydning for mandskabet - han fik at vide i Silkeborg at han ikke indgik i holdets planer og ikke skulle forvente meget spilletid - det fik Kolding til at handle og de fik hurtigt signatur på den erfarne og dygtige allround spiller, som iøvrigt allerede scorede i sin debut.
Det imponerende ved det her hold er ikke mindst deres placering i rækken, men ligeledes at de fleste af spillerne blot er amatører og derfor kun spiller på deltid. Derfor kan Johnny Mølby og hans gutter stadig godt i det skjulte gå og drømme om oprykning, selvom det ikke er noget man fokuserer på i klubben.
Holdet hører til blandt de allerbedste hjemmehold i rækken sammen med ligaens duks, Randers, er de noteret for 8 sejre i 9 hjemmebane kampe og en målscore på 24-14.
Holdet kan melde alle spillere fit for fight. Henrik Beck meldes så småt i kampform igen efter en skade. I første omgang var han med i Mølbys bruttotrup til kampen mod Fredericia, men det blev dog ikke til spilletid. Det ventes at træneren starter med de samme 11, som har startet sæsonen med 2 sejre:
Kenneth Falkenberg
Christian Arp, Michael Knudsen, Jan Hede og Henrik Thomsen - Karsten From, Claus Pedersen, Kasper Kruse og Anders Nordstrøm - Henrik Asmussen og Ulrik Pedersen.
HIK har fået en kedelig start på forårssæsonen med blot 1 point på kontoen efter de første 2 kampe, hvilket for alvor betyder at de går en hård kamp i møde, hvis eksistensen i rækken skal bevares.
Det var ganske forventet, at holdet tabte til Vejle med 2-1, selvom holdet rent faktisk havde fortjent en bedre skæbne og at der omkring især det ene af Vejles mål var store kommunikations problemer imellem keeper og en af forsvarsspillerne.
I kampen mod bundholdet Brønshøj regnede de fleste med at HIK ville hive de 3 point i land uden de store problemer, men karantæner nede i forsvaret skulle vise sig alligevel at være et for stort handicap for mandskabet, som måtte kaste 2 helt nye spillere ind i ilden og de havde deres hyr med at få det til at fungere optimalt.
Brian Andersen (angreb - fast) måtte i 2.halvleg forlade banen med en mindre skade og det er meget usikkert om han vil være istand til at spille skærtorsdag. Det forventes derfor at Erling El Labban (midtbane/angreb - reserve) træder ind i startopstillingen og at Jesper Kolze (midtbane/angreb - fast) evt rykkes frem i angrebet, eller at Labban ryger op på top og Kolze forbliver nede på den offensive midtbane.
Holdet kan dog glæde sig over at Kenneth Tange (forsvar - fast) og Frederik Gumpel (forsvar - fast) vender tilbage efter endt karantæne. Det bør give forsvaret noget mere ro og ikke mindst keeper Campagnolo.
Forventet startopstilling:
Stefan Campagnolo
Kenneth Tange, Frederik Gumpel, Kasper Pilmark, Lasse Metz - Emil Dyre, Morten Kirk, Jesper Kolze (El Labban) og Jesper Duelund - Danny Andersen og EL Labban (Kolze)
Kolding er et meget målsøgende mandskab og laver pr definition rigtig mange mål og deres forsvar står ikke altid lige optimalt. I holdets sidste 7 liga kampe er der kun 2 gange blevet scoret over 3 mål i deres kampe. De møder her et HIK mandskab, som igen skal stille med deres stærkest mulig 4.back kæde og så tror jeg de nogenlunde formår at lukke af, selvom jeg stadig tror Kolding vinder.
HIK har spillet 17 kampe og deres målscore forlyder på 19-22. Ret imponerende, når man tager i betragtning at holdet ligger 4.sidst. Det vidner om et kompetent forsvar med en stærk keeper, dog med mangler rent offensivt. Overordnet set er hele 14 af HIKs 17 kampe gået under 4 mål. Holdet har spillet 13 af deres seneste 14 kampe under 4 mål, heraf er 10 af dem endt med 2 mål eller under. Dog vandt Kolding sidst de 2 hold mødtes med 4-0 i Gentofte.
Forventer et offensivt indstillet hjemmehold kontra et afventende udehold, som vil spille meget påpasseligt og undgå fejl og prøve at "fedte" sig til et enkelt point. Tvivler dog på, at det er nok og Kolding skal nok få puttet et par kasser ind, men med den ineffektivitet HIK har vist, primært i den seneste kamp mod Brønshøj, og taget deres situation i betragtning, så kan vi nok godt forvente at nerverne vil sidde uden på tøjet, at holdet vil være meget forsigtige med at satse for meget frem af banen, men derimod koncentrere sig om at levere en rigtig fight over hele linien. Point er et krav for HIK, taget deres situation i betragtning, men om de får det, skal jeg lade stå hen i det uvisse. En ting er sikkert, jeg holder mig til spillet på under 4 mål, som belønnes med 1,7, hvilket jeg synes er rigtig godt til trods for Koldings til tider målrige kampe.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar