18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Kolding FC - Fremad Amager: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
51-23-26%
Betvalue
2107,1%
Spilbar ned til odds
1,96
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Viasat Sport Divisionen fra Kolding stadion.

Søndag eftermiddag byder på et opgør fra den øverste halvdel af Viasat Sport Divisionen. Kolding, der pt. indtager 5. pladsen byder divisionens nummer 3, Fremad Amager, op til kamp og der er dermed lagt op til et spændende opgør. Kolding kommer til kampen med en frisk sejr i bagagen efter at holdet vandt 3-2 hjemme over Thisted. Fremad Amager vandt også den sidste divisionskamp med 2-1 over Herfølge, men siden er holdet røget ud af den danske landspokalturnering, hvor man højst overraskende måtte se sig besejret af Østerbro IF med 5-4 efter straffesparkskonkurrence. Fremad Amager stillede op i stærkeste opstilling og skuffede dermed fælt.

Nu venter en kamp i det jyske mod Kolding og bookmakerne har gjort hjemmeholdet til favoritter, hvilket jeg synes er fuldt berettiget. Johnny Mølby har hentet et par gode forstærkninger og har efterhånden fået banket et godt hold sammen. Normalt har Fremad Amager et godt tag på Kolding, men hvis jyderne vil være med helt fremme i toppen af divisionen kræver det en sejr over Fremad Amager.

Betsafe er i skrivende stund ude med odds 2,10 på Kolding – sejr, og med en chancevurdering på 51 – 23 – 26 er der god værdi i spillet.   

Sidste kamp:

Efter at have tabt 2-3 hjemme til Lyngby, skulle Kolding prøve at rejse sig igen i sidste runde, da holdet fik besøg af Thisted. Hjemmeholdet spillede en rigtig god kamp og allerede efter 30 sekunder kunne Claus Pedersen banke bolden i kassen på direkte frispark. Chokstarten kom Thisted sig ikke over, og 20 minutter senere var den gal igen. Karsten From tog sagen i egen hånd og med et par fikse træk smuttede han igennem og bankede bolden op i det ene målhjørne uden chance for Thisteds målmand. Kolding fortsatte ufortrødent og gæsterne blev presset langt tilbage på banen, og kun uheld gjorde at hjemmeholdet ikke fik scoret flere mål inden pausen.

Efter pausen fortsatte Kolding de gode takter og gæsterne havde utrolig svært ved at få sit eget spil til at fungere. 10 minutter efter pauseteen scorede Claus Pedersen sit 2. mål i kampen og bragte dermed Kolding foran 3-0, og så burde den kamp være lukket og slukket. Men tværtimod vækkede 3-0 målet imidlertid Thisted – spillerne, og holdet begyndte at spille fremragende fodbold. I løbet af to minutter fik gæsterne bragt lidt spænding ind i kampen og efter knap 75 minutter stod der pludselig 3-2 på lystavlen. Thisted lugtede blod og jagtede af sted for at opnå uafgjort, men ind ville bolden ikke og især Peter Bechmann havde en kæmpe chance, men Kolding red stormen af og kunne løfte hænderne i vejret og juble over 3 vigtige point. Sejren gjorde at holdet rykkede op som nummer 5 i tabellen, mens Thisted dumpede ned på en 15. plads og stadig har sin første sejr til gode.

Fremad Amager havde i sidste runde besøg af Herfølge og holdet skulle prøve at bygge videre på den fine sæsonstart holdet har fået. Det blev dog ikke nogen drømmepræstation fra hjemmeholdet, der var presset i bund det meste af kampen. Dog fik Thomas Myssing bragt Fremad Amager foran med 1-0 allerede efter 5 minutter, men herefter dominerede Herfølge kampen totalt. Gæsterne tilspillede sig flere store chancer, men ind ville bolden ikke. 3-4 blev bolden reddet på stregen og efterhånden som tiden gik, blev de gule øboer mere og mere frustrerede. Fremad Amager holdt føringen hen til pausen og Jesper Hansen (træner for Herfølge) kunne gå hovedrystende ned i omklædningsrummet – dybt skuffet.

Efter pausen var billedet det samme. Fremad Amager stod langt tilbage på banen, mens Herfølge pressede på for udligningen, og efter 52 minutter kom den forløsende scoring så. Peter Benjaminsen tog sagen i egen hånd, og med et par smarte træk, fik han lavet plads til at fyre kanonen af, og så stod der 1-1, meget fortjent udligning. Efter scoringen fortsatte Herfølge det gode spil, mens Fremad Amager kom lidt længere frem på banen. Det så ud som om gæsterne havde godt styr på begivenhederne og egentlig bare et spørgsmål om tid, hvornår de ville bringe sig foran, men sådan skulle det ikke gå. Derimod lavede Sten Träger i samarbejde med forsvarskollegaen Mikkel Christoffersen en kæmpe forsvarsfejl i den anden ende af banen og dette udnyttede Thomas ”TC” Christensen koldblodigt og bragte Fremad Amager foran 2-1. Herfølge havde ikke flere kræfter og kampen endte derfor med 2-1 til hjemmeholdet, en noget ufortjent sejr, men gevinsten bragte Fremad Amager helt op på 3. pladsen, mens Herfølge dumpede ned på en skuffende 10. plads.

Siden har holdet spillet pokalkamp mod Østerbro IF og her måtte Fremad Amager forlade banen som tabere efter at have tabt 5-4 efter straffesparkskonkurrence. En stor skuffelse for Benny Johansen og co. som havde satset benhårdt på at nå langt i pokalturneringen og derfor stillede med stærkeste opstilling – uden held.

Kolding:

Det begynder efterhånden at se godt ud for Kolding. Spillet fungerer fint, og pt. ligger holdet nummer 5 i divisionen efter 9 point i 5 kampe. Holdet startede ud med at få en afklapsning på 4-1 i Aarhus mod AGF, men siden har formkurven peget opad i den rigtige retning. Selvom holdet scorer mange mål, har man dog haft utrolig svært ved at få styr på forsvaret. I kampen mod Ølstykke var man bagud 0-3, men vendte kampen og vandt 4-3 og imod Thisted førte man 3-0 og Peter Bechmann burde have udlignet til 3-3, men Kolding hev altså pligtsejren i hus. Målscoren siger altså 12-13 efter de første 5 kampe, og mon ikke Johnny Mølby har brugt landholdspausen til at justere lidt på de bagerste kæder. I hvert fald kommer der et sultent Fremad Amager – hold på besøg, som gerne vil have vasket pokal-fadæsen af sig.

Truppen mod Fremad Amager:

Lars Madsen, Morten Jensen, Henrik Thomsen, Jan Hede, Anders Nordstrøm, Claus Pedersen, Christian Arp, Lars Villadsen, Mikkel Linddorff, Michael Kvist, Thomas Rathe, Karsten From, Chris Hermansen, Casper Kruse, Ulrik Pedersen.

Til kampen mod Fremad Amager må Johnny Mølby se bort fra målmanden Anders Jensen og midtbanespilleren Morten Christensen, der har valgt at forlade klubben. Førstnævnte har længe været reservekeeper for Kenneth Falkenberg og efter Falkenberg blev skadet mod Thisted, havde Anders Jensen håbet på spilletid fra start mod Fremad Amager, men Johnny Mølby har i stedet hevet Lars Madsen op fra Koldings 2. hold og givet ham pladsen fra start og det har fået Anders Jensen til at tage sit tøj at gå.

Fremad Amager:

Fremad Amager har endnu ikke imponeret spillemæssigt i denne sæson, men ikke desto mindre har holdet hentet 10 point i de første 5 kampe og dette gør at Benny Johansen og co. pt. indtager en flot 3. plads i Viasat Sport Divisionen. Fremad Amager startede med at tabe 2-1 på Riisvangen stadion mod Aarhus Fremad i premieren, men siden er det gået den rigtige retning og holdet er ubesejret i 4 kampe i træk.

Nu venter en svær kamp i det jyske mod Kolding, som man ellers normalt har et godt tag på, men skal man have point med hjem, skal det spillemæssige forbedres, for det er altså ikke godt nok. Jeg ved godt at heldet kommer til dem, der opsøger det, men det kan ikke blive ved. I kampen mod Herfølge burde man have været bagud ved pausen, men reddede flere gange på stregen og kommer Kolding først foran, kræver det at Fremad Amager skal lidt længere frem på banen, og så kan det meget vel gå helt galt i den anden ende.

Truppen mod Kolding:

Kenneth Jørgensen, Theis Gall, Rubinco Lozanovski, Mikkel Blavnsfeldt, Søren von Essen, Teddy Holst, Tem Hansen, Thomas Christensen, Martin Skov, Dennis Danry, Baris Özcan, Thomas Myssing, Alexandr Roslovs, Dennis Madsen, Ali Aliji.

Til kampen mod Kolding kan Benny Johansen stille med stærkeste opstilling, da man hverken døjer med skader eller karantæner i truppen.

Indbyrdes opgør:

Kolding – Fremad Amager 0-3
Fremad Amager – Kolding 4-1

Konklusion:

Der er lagt op til et spændende opgør søndag eftermiddag, når Kolding og Fremad Amager tørner sammen på Kolding stadion. Begge hold har startet sæsonen fornuftigt og især Fremad Amager har overrasket mange og indtager pt. 3. pladsen i divisionen. Man kan dog ikke komme udenom at det spillemæssigt ikke har været alt for prangende, men heldet har man haft, og spørgsmålet er så, hvor længe det holder. Kolding svinger også en smule spillemæssigt og har lukket en masse mål ind i de første 5 kampe, men hvis holdet vil være med helt fremme i toppen af tabellen, kræver det en sejr over Fremad Amager. Mon ikke Johnny Mølby har brugt pausen på at få pudset defensiven af, så man er klar mod Fremad Amager, der kommer til Jylland med et meget skuffende pokal – resultat i bagagen.

Betsafe belønner 1-tallet med odds 2,10, og det synes jeg er ganske udmærket, og med en chancevurdering på 51 – 23 – 26 er der fin værdi i spillet og den får fuld valuta fra min side.

Held og lykke.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.