Tabt
Tips & Spilforslag
Kalmar - Brøndby: 1
Spiltip af Paw Nicolaisen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 45-30-25%
- Betvalue
- 3119,3%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
Betting tip
KALMAR
Trupinfo:
Angrebsstjernen Dedé Anderson har formentlig spillet sin sidste kamp for Kalmar. Han er ikke vendt tilbage fra Brasilien, selvom han og klubben havde en mundtlig aftale om, at han skulle spille Royal League ihvertfald på denne side af nytår. Dedés kontrakt er udløbet, og det var forventet at han ikke var at finde i klubben næste sæson, og onde tunger vil mene, at det måske er en anelse naivt af klubledelsen at tro, at Dedé ville overholde en mundtlig aftale af denne art. Der har gentagne gange tidligere været problemer af lignende art, og sidste efterår udtalte Dedés kontroversielle agent, at angriberen havde spillet sin sidste kamp for Kalmar. Den talentfulde angriber har det spillemæssige talent til at begå sig på et højt niveau, men mangler nok en hel del mentalt. Heldigvis for Kalmar har Dedé ikke haft den forventede betydning set over den forgangne sæson. Godt nok blev han holdets topscorer med 6 mål, men han var over flere omgange ude med skader, og døjede med manglende kampform i store dele af de perioder han var spilleklar. Kalmar har flere andre der kan lave mål, hvilket illustreres ved, at Fabio, Santin og Blomberg alle har lavet 4 mål, mens Carlsson, Rosengren og Ponomarev har lavet 3 mål hver. Grunden til at jeg giver Dedè så megen omtale i denne analyse, er at han i medierne har status af at være klubbens absolutte stjerne, hvilket også er rigtigt, på godt og ondt, og i den forgangne sæson var det altså mest det sidste der gjorde sig gældende for Dedé. Så hans fravær skal ikke betyde alverden for kampen som spilleobjekt. Træner Nanne Bergstrand kan ellers stille med stærkeste opstilling. En anden brasser, Fabio Augusto, er kontraktfri efter RL kampene i 2005, og er sat i forbindelse med Djurgården, der allerede har sikret sig Kalmar backen Robert Stoltz, som afløser for Stenman, der har sat kurs mod Bundesligaen. Stoltz skifter dog først d. 1/12, så han er med i aften, og kommer dermed til at repræsentere to klubber i RL.
Forventet startopstilling:
Wastå- Carlsson, Lantz, Rosengren, Stoltz- Santin, Rydström, Blomberg, Fabio Augusto- Johansson- Ponomarev
Status netop nu:
Efterhånden som sæsonen skred frem, arbejdede Kalmar med Royal League som mål. Klubben satser derfor helhjertet på den royale liga, både grundet økonomiske og sportslige perspektiver. Holdet har gennem længere tid haft ry for at spille ekstremt kalkulerende, med stor fokus på standardsituationer og lynhurtigt omstillingsspil. Holdet er vant til at spille meget koncentreret og kompakt i defensiven, men heldigvis har en del af holdets (mange) skeptikere, fået bevis for at de røde også kan spille positiv fodbold. Kalmars spillestil kan absolut gøre det svært for et offensivt indstillet Brøndby hold, der mangler flere faste spillere. Hvis man syntes, at BIF havde problemer mod AaBs kompakte midtbane i søndags, skal man nok ikke regne med, at de gule får det meget lettere i aften på Fredriksskans.
BRØNDBY:
Trupinfo:
De blågule må undvære en lang række spillere:
Johan Elmander (fast- angreb) er med det svenske landshold i Sykorea. Kasper Lorentzen (angreb/midtbane- fast), Jonas Kamper (angreb- fast/marginal) og Henrik Kildentoft (forsvar- marginal) er med det danske U-21 landshold i Rusland, mens Marcus Lantz (midtbane- fast), Karim Zaza (målmand- marginal), Mads Jørgensen (angreb/midtbane- fast/marginal) og Morten Skoubo (angreb- fast) er ude med skader.
Forventet startopstilling:
Ankergren- Rytter, Nielsen, Andersen, Sennels- Retov, Daugaard, Bagger- Absalonsen, Christensen, Rasmussen
Overnstående er naturligvis kun et bud på startformationen, men det kan også tænkes at Dan Anton starter enten på backen istedet for Rytter, eller centralt ved siden af Per Nielsen, mens Trond Andersen rykkes frem på midten. Laudrup og Faxe har flere muligheder, og det er lidt uvist om de vælger at give spillere som Rytter, Kim Christensen, Stefan Schmidt og Kaspar Dalgas spilletid. Alle de nævnte har været ude med skader gennem kortere eller længere tid, og RL kunne være udmærket til at give dem spilletid.
Status netop nu:
Brøndby mangler mindst en håndfuld af de faste startere, heriblandt nogle af holdets største profiler. Samtidig prioriterer klubben naturligvis Superligaen og UEFA Cupen foran RL. Derfor kan det være svært at forestille sig Brøndby hente en sejr mod et ganske godt og opsat Kalmar hold, der tilmed spiller på hjemmebane.
Afrunding:
Ingen tvivl om, at Brøndby i stærkeste opstilling er et stærkere hold end Kalmar. Brøndby truppen er da også så bred, at man ville kunne klare et par afbud fra idealopstillingen uden nævneværdige problemer, men det mandefald holdet er udsat for til dagens kamp, samt den forventede forskel i motivation fra de to hold, må give Kalmar et ualmindeligt godt udgangspunkt, og en stor chance for at sikre sig tre points i en stærk pulje, der også tæller de forsvarende RL mestre fra FC København, samt norske Lillestrøm. Hvis Kalmar skal have en chance for Royal succes, skal et amputeret Brøndby hold, der har meget andet at tænke på, helt klart besejres. Odds er faldende flere steder som Brøndby afbuddene er blevet offentliggjort, men man kan staig score sig et fint valuebet flere steder. Worldbet giver i skrivende stund fine 2,65 for hjemmesejren.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar