Janko Tipsarevic - Carlos Moya: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 60-40%
- Betvalue
- 1104,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,50
- Rigtig/forkert
OBS: Spilstop opdateret.
Tipsarevic er uden tvivl favorit i dette hard court opgør, men flere forhold bevirker at favoritværdigheden ikke er så stor som antaget af Pinnacle. Først og fremmest optakten, der for begges vedkommende bød på et førsterundenederlag i Toronto i sidste uge, og dermed har de nu vænnet sig til det nordamerikanske, både hard court banerne og tidszonen. Et andet forhold er at Moya har været med i denne turnering hele 10 gange i træk, med bl.a. en turneringssejr og kvartfinale sidste år til følge, mens Tipsarevic er debutant. En så rutineret spiller som Moya med den statistik i baghånden er ikke en man bare lige slår, og derfor foreslår jeg spil på spanieren til det odds.
Janko Tipsarevic har efter et godkendt år kun betrådt en tennisbane en enkelt gang siden hans Wimbledon exit til Rainer Schuettler i juni måned, og der blev resultatet et tresæts-nederlag til franske Mahut i sidste uge, i en kamp hvor serberen lå under de 50 i førsteserveprocent og kun havde to breakbolde sammenlagt i de tre sæt. Der er derfor formentlig en del at støve af i en debutturnering, og mod en snu ræv som gamle Moya kan det godt gå hen og gå galt, selvom spanierens situation er tæt på den samme.
Hans bedste hard court resultater fra i år er en kvartfinale, men for en mellemklassespiller som Tipsarevic er det også nogenlunde godkendt hvis bare stabiliteten har været der. Det har den desværre ikke, med nederlag til spillere uden for både top 100 og 200 hen ad vejen. Uden stabilitet at falde tilbage på og med kun en kamp på en måned, kan jeg ikke se ham have mere end 60 % chance overfor en spiller af Moya's kaliber, han aldrig har mødt før, hvilket også trækker chancevurderingen ind mod midten da man så ikke har meget dokumenteret idé om hvordan de indbyrdes står.
Statistik: I år: 19-14, på hard court: 12-9. Ranglisteplacering: 43 Raceplacering: 39 Fødselsår: 1984 Højde/vægt: 180/80 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): 2. runde – 3. runde - 1. runde – 2. runde – kvartfinale 1. runde – 1. runde – kvartfinale – kvartfinale - 3. runde – 1. runde – 1. runde – 3. runde – 1. runde – 3. runde – 4. runde – 1. runde.
Carlos Moya deltog ikke som Tipsarevic i Wimbledon, men spillede senere hen nogle grusturneringer der ikke forløb særlig vel, men om ikke andet har bragt ham i skarpere kamptræning end sin modstander. På samme måde som for serberen blev det til en hurtig omgang i Toronto for Moya, hvor Haas fik skovlen under ham, specielt grundet spanierens førsteservsreturneringer der kun blev vundet 2 ud af 28 gange. På den baggrund ville man normalt være varsom med at spille på ham overfor Tipsarevic, men da han ikke imponerede med sin serv senest kan det godt gå, risikoen taget i betragtning.
Moya er ikke ligefrem ny i denne turnering, sidste år kunne han fejre 10 års jubilæum med en kvartfinaleplads, og tilbage i 2002 vandt han det hele med en finalesejr over verdensetteren Hewitt. Samme australier var manden der besejrede Moya sidste år hvor han ellers havde elimineret både Nalbandian, Djokovic og Del Potro i nævnte rækkefølge. Det viser tydeligt at han stadig er i høj klasse på hard court underlaget og åbenbart specielt i denne turnering.
Statistik: I år: 15-16, på hard court: 6-6. Ranglisteplacering: 41 Raceplacering: 53 Fødselsår: 1976 Højde/vægt: 190/86 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): Semifinale – 2. runde – 1. runde – finale – 1. runde – 2. runde – 2. runde - 2. runde – 1. runde – 1. runde – 1. runde – kvartfinale – 1. runde – 1. runde - kvartfinale – 1. runde.
Indbyrdes opgør: 0-0
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar