Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 60-40%
- Betvalue
- 3111%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
GP Scheldeprijs er 202 kilometer langt endagsløb, der er fladt og fladt hele dagen igennem. Det er sprinternes chance i de belgiske klassikere, og Greipel, Kittel og Farrar er således også forhåndsfavoritterne, da den tredobbelte vinder, Mark Cavendish, har meldt afbud som følge af en meget snarlig familieforøgelse.
Man kører dog stadig på belgiske landeveje, og alene det plejer at resultere i et par styrt, ligesom vi har set det de foregående år. Man kan altså sagtens forestille sig, at ikke alle sprintere sidder der i finalen efter de 202 kilometers kørsel.
En af de sprintere, der er mange forhåbninger til, er Andrea Guardini. Italieneren havde en fabelagtig sæson i 2011, og han lignede årets sprintersensation, men da først Marcel Kittel for alvor trådte igennem, forstummede hypen omkring Guardini en anelse. Og det ganske naturligt, for mens Kittel flåede sprinterfelterne ad i større løb, så havde Guardini store problemer, så snart der var forhindringer på vejen: Vind, bakker, distance. Det var alt sammen problemer for Guardini – og det er det i og for sig stadig.
Han har allerede nuppet seks etapesejre i år, men de kom alle i Tour de Langkawi, hvor han sidste år også tog fem etapesejre. I Tour of Qatar og Tour of Oman havde han straks noget sværere ved det, og på de hårdere etaper var han således helt ude af billedet. Jeg kan ikke just forestille mig, at GP Scheldeprijs er et løb for Guardini i år – han kan godt sidde i finalen, men her tvivler jeg så på at han har kræfter nok til at komme i top5, og måske endda også top10 – han har i hvert fald ikke vist meget, der peger på at belgiske løb skulle være noget for ham.
Det har Jacobo Guarnieri derimod vist. Og han virker endda ret så formstærk. Ved Tre dage i Panne indledte han etapeløbet ved at blive 2’er på første etape efter Peter Sagan – løbets hårdeste etape med mange snævre veje, brosten, bakker og brostensbakker (men ikke megen vind), og efterfølgende blev han 6’er og 7’er på de næste par sprinteretaper. Tidligere blev han også nummer 17 i Milano – San Remo, så formen er der helt bestemt, og distancen på 202 kilometer bliver overhovedet ikke et problem for ham.
Normalt bør 202 kilometer absolut ikke betyde meget for mange, men Guardini ligner mere og mere en rytter, der hovedsaligt har sin styrke på de korte etaper, hvor han har mange kræfter i finalen. Jeg holder i hvert fald Guarnieri som fin favorit her, trods han kører på et hold med flere kort på hånden, herunder Bozic. Italieneren virker som den mest formstærke blandt Astanas bedste afsluttere.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar