Italien - Brasilien: (AH: +0,25) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 32-31-37%
- Betvalue
- 2108,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,16
- Rigtig/forkert
Situationen lige nu: Før jeg begynder at argumentere, så lad os få situationen på plads. Lad os først lige kigge på resultaterne og stillingen i Confederations Cup's gruppe B:
Brasilien - Egypten 4-3
Italien - USA 3-1
Brasilien - USA 3-0
Egypten - Italien 1-0
"Chok-resultatet" (men så chokerende var det nu heller ikke) er naturligvis Egyptens 1-0-sejr over Italien. Resten er "efter bogen".
Stillingen i gruppen før Brasiliens sidste runde-møde med Italien og Egyptens med USA er denne:
k mål p
Brasilien 2 7-3 6
Italien 2 3-2 3
Egypten 2 4-4 3
USA 2 1-6 0
Hvis to eller flere nationer slutter på samme pointsum, er det mål-differencen, der afgør, og skulle den også være lige, så antallet af scorede mål. Dette i modsætning til f.eks. gruppespillet i Champions League, hvor det er indbyrdes kampe, der afgør. Man behøver ikke være atomfysisker for at indse, at det kan få stor betydning.
Som udgangspunkt - sejr er nødvendigt: Italien er nødt til at gå ud fra, at Egypten vinder over USA, og så er der ikke så meget at rafle om for Gli Azzurri. De bliver nødt til at gå efter sejren mod Brasilien.
Faktisk er situationen ekstra grum for Italien, for vinder Egypten med to mål over USA, så er Italien (med mindre det bliver et rent målorgie i deres kamp) også nødt til at besejren Brasilien med to. En italiensk to-måls-sejr vil betyde, at de tager førstepladsen fra Brasilien... med mindre selvfølgelig, at Egypten skule gå hen og vinde med tre...
Man kan således forvente en lind strøm af mobiltelefon-updates mellem Pretoria og Rustenburg, hvor opgøret mellem Egypten og USA spilles.
Ét-måls-nederlag fint for Brasilien: Realistisk vurderet så vinder Egypten næppe over USA med mere end maksimalt to mål, men det er også et resultat, der kan sætte tingene på spidsen i Italien-Brasilien mødet. I så fald skal Italien vinde med to, ellers er de ude, men det vil Brasilien slet ikke være interesseret i, da de så mister gruppens førsteplads. Uden på nogen måde at ville påstå, at Brasilien vil være glad for at tabe med ét mål, så vil de med et sådant resultat holde Italien bag sig og realistisk vurderet også være realtivt sikker på gruppe-førstepladsen. Så alt andet vil en italiensk ét-måls-sejr faktisk være et godt resultat for Brasilien.
Den slags kan få stor betydning, for selvom Brasilien selvfølgelig ikke satser på at tabe, så vil det være interessant at se, hvad der vil ske, hvis Italien kommer foran. I så fald vil Brasilien stadig ligge lunt, men skulle Italien komme på 2-0, vil der være dømt katastrofe.
Derfor vil vi med en italiensk ét-måls-føring næppe få nogen Brasil-offensiv at se, og Brasilien er under Dunga et meget mere defensivt og sikkerheds-betonet mandskab, end Selecao normalt har ry for. Og derfor stiger chancerne for italiensk sejr! Alt sammen logisk, da Brasilien ikke nødvendigvis vil jagte en udligning.
Det er primært denne omstændighed, der får mig til at se værdi i væddemålet.
Kampene indtil nu: Derudover er der et par andre ting. Brasilien pillede ganske vist USA mere effektivt fra hinanden, end Italien var i stand til, men de to nationers kampe mod Egypten er interessante at sammenligne.
Brasilien vandt som bekendt 4-3 på et overtids-straffespark, men var i store problemer gennem 2. halvleg, hvor det lige så godt kunne være endt med egyptisk sejr som brasiliansk. Modsat var Italien ikke rigtig heldig mod Egypten. Objektivt var faraonernes 1-0-sejr nok ikke helt fortjent, uafgjort eller en måske endda en smal italiensk sejr havde givet et mere retfærdig billede, men sådan er fodbold, bolden er rund, i længden går held og uheld som regel nogenlunde lige op, men i den enkelte kamp følger pointene ikke altid spil og fortjeneste. Deri er der ikke noget nyt, men hvor jeg vil hen med ovennævnte betragtninger er, at Brasilien ikke har spillet bedre end Italien. Brasilien og verdensmestrene har performet på ca. samme niveau, blot står Brasilien med tre point mere og trumferne på hånden her før sidste spillerunde.
Det er imidlertid én ting ved Italien, som altid er vigtigt at holde sig for øje: Det er et virkeligt vanskeligt hold at få ekspederet ud af en turnering.
Italien svær at eliminere: Kigger vi lidt tilbage i tiden (de seneste 15 år eller deromkring), hvor eneste italienske triumf er VM-titlen for tre år siden i Tyskland, så lad os kigge på, hvordan Italien har floppet/er blevet slået ud ved diverse slutrunder:
EM-2008: Tabte kvartfinalen mod seneste europamester Spanien i straffesparkkonkurrence.
VM-2006: Vandt.
EM-2004: Røg ud af indledende gruppe på yderste marginal efter Danmark og Sveriges famøse 2-2'er (statistisk set burde Italien have været 92-93 % sikker på videre kvalifikation, men...)
VM-2002: Røg i ottendedelsfinalen mod Sydkorea efter forlænget spilletid, men sandsynligvis var den ecuadorianske dommer Byron Moreno købt og betalt (hvilket jeg mener 100 procent seriøst).
EM-2000: Tabte finalen mod Frankrig på et "golden goal" i den forlængede spilletid.
VM-1998: Tabte kvartfinalen mod senere verdensmester Frankrig i straffesparkkonkurrence
... og ved VM fire år tidligere tabte Italien finalen mod Brasilien i straffesparkkonkurrence...
Nu kan man med en vis ret hævde, at Confederations Cup er noget andet end VM- og EM-slutrunder, men kig lige de 15 seneste års store landsholds-turneringer efter igen, right. Faktum er, at der skal noget ekstraordinært til, for at få ekspederet Italien ud af en turnering. Trods de ofte "spiller dårligt" og "skuffer", så er Italien ikke et hold, der bare bliver slået ud. De presser den helt til sidste mulighed (og burde være lidt skarpere i straffesparkkonkurrencer).
Dette er spidskompetancen!: Og selvom dette "kun" er Confederations Cup, så forventer jeg en 100 procent helhjertet indsats af Italien. Det af den årsag, at de har kniven for struben. Det er lige præcist i situationer som denne, at holdet har sin spidskompetence.
Spekulationer omkring holdopstillinger: Det er ikke nogen let sag at forudsige holdopstillingerne til denne her. På Italiens side har Marcelo Lippi skiftet flittigt ud på mandskaberne mellem første kamp mod USA og det efterfølgende møde med Egypten. Hos Brasilien har der været tale om lidt større kontinuitet fra Dungas side, men Brasilien skal dumme sig fælt for ikke at komme videre til semifinalerne, og måske spekulerer Dunga i at spare et par af de folk, der virker mest slidte efter den lange sæson?
Når det er sagt, så er det mest sandsynlige dog, at Dunga ikke tør tage den chance. Dels risikerer Brasilien med et to-måls-nederlag at ryge ud, og dels så er det klart mere attraktivt at slutte på førstepladsen i gruppe B end blot som nummer to. Forskellen er at skulle møde Sydafrika i stedet for Spanien, og jeg behøver næppe gå i detaljer med, hvad det betyder. Spanien er holdet i gruppe A, man ønsker at undgå.
Men jeg vil da godt give mit bud på hvilke spillere, de herrer Lippi og Dunga sender på banen i Pretoria.
Med klar risiko for at ramme grumt ved siden af gætter jeg på følgende startopstillinger:
Italien: Gianluigi Buffon; Gianluca Zambrotta, Fabio Cannavaro, Giorgio Chiellini, Fabio Grosso, Gennaro Gattuso, Daniele de Rossi, Andrea Pirlo, Mauro Camoranesi, Vincenzo Iaquinta og Alberto Gilardino.
Brasilien: Julio Cesar; Maicon, Lucio, Juan, Andrè Santos, Elano, Gilberto Silva, Felipe Melo, Kaka, Robinho og Luis Fabiano.
Når det kommer til stykket, tror jeg ikke, at Dunga tør gamble og lade stamspillerne sidde over, så jeg forventer et Brasilien i noget nær stærkeste. Man kan i min opstilling skifte ud på begge back-pladser, Daniel Alves i stedet for Maicon og Kleber i stedet for André Santos. Man kan også vælge at indplacere Ramires, der gjorde det fint mod USA, på midtbanen i stedet for Elano, men derudover er der næppe så meget at rafle om med Brasilien, når det kommer til stykket, med mindre man da vil tage fat i et af tabuerne og begynde at overveje, om ikke Robinho leverer alt for lidt for den fribillet, han har på holdet. Men jeg har på fornemmelsen, at det ikke lige er den vej, træner Dungas overvejelser går...
Betydelig mere spekulation er der omkring Italiens startopstilling, og her kan det både mandskabs-mæssigt og taktisk virkelig blive vigtigt, hvad Marcelo Lippi beslutter sig for.
Han kan vælge at søge at gøre noget ved den indtil nu ikke særligt stærkt performende midtbaneakse med Gennaro Gattuso, Daniele de Rossi og Andrea Pirlo... men hvad skal Lippi engentlig gøre? Skal unge Riccardo Montolivo mod Brasilien pludselig ind og tage et enormt ansvar? ... det er jo ikke ligefrem, fordi han fylder meget, når modstanderne har bolden.
I angrebet og på de to offensive kanter er der flere muligheder. Det kan være, at Lippi er blevet træt af Mauro Camoranesis ikke altid lige fighteragtige indstilling, men omvendt, så er det ikke utænkeligt, at en kamp mod Brasilien kan få det bedste frem i "argentineren".
Helt fremme gjorde Alberto Gilardino det ikke godt mod USA og blev droppet til opgøret mod Egypten. Her fik så i stedet Fabio Qaugliarella chancen, men heller ikke han gjorde det godt. Giuseppe Rossi blev med to mål en rigtig succes-indhopper i opgøret mod amerikanerne, og det gav ham plads fra start mod Egypten, hvor han var en skuffelse. Slutteligt har Vincenzo Iaquinta startet inde i begge kampe og måske ikke gjort det specielt fremragende, men i det mindste fightet for sagen. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme Luca Toni, der kom ind mod USA, men mest af alt lignede Bambi på glatis, eller som et af de italienske medier ondskabsfuldt skrev "en dårligere og ældre udgave af Cristian Vieri" - så ved man, at den er gal.
Jeg vil imidlertid ikke blive overrasket, hvis Lippi kaster Luca Toni ind fra start mod Brasilien (det var lige før, jeg havde sat ham i min forventede startopstilling) for at kunne give noget tyngde-modspil til store Lucio og Juan. Uanset er spekulationerne mange, men væddemåls-/odds-mæssigt bliver vi næppe bedre klædt på, uanset om vi gætter rigtigt eller forkert med Lippis valg.
Indskud - hvordan: Som altid er det væsentligt, hvordan indskuddet gøres. Jeg er ikke i tvivl om, at der er værdi Italiens vej, men hvordan skal man spille dem? Svaret er, at det mest er et spørgsmål om temperament.
Højeste matematiske værdi - 1-tallet... men Asian-spil også interessante: Jeg kan se relativ klar værdi i Italien "lige på" (3,45 hos 188bet), og det er her, man finder den matematisk højeste værdi. Interessant værdi er der dog også i diverse mere forsigtige Asian Handicap-spil. Jeg er i anbefalingen endt med Italien på Asian Handicap +0,25, noget af en forsigtig-per linie, men betalingen er stadig fornem (1,95 hos Pinnacle). Man skal holde sig den potentielle udvikling i den anden gruppekamp mellem Egypten og USA for øje, og så længe Egypten ikke er foran, så kan Italien nøjes med uafgjort for at gå videre til semifinalen. I en sådan situation, hvis vi er inde i anden halvleg, så vil Italien næppe satse hele butikken. Derfor er der en vis logik i at agere forsigtig-per. "Halv" gevinst (til odds 1,47) i tilfælde af uafgjort er ikke nogen dårlig trøstpræmie.
Den kommende odds-udvikling: Afsluttende kan jeg tilføje, hvordan jeg ser odds-udviklingen op gennem søndagen. I virkeligheden burde jeg nemlig vente med at lægge denne anbefaling ud (men jeg ofrer mig på brugerservice-altret :-)
Jeg føler mig nemlig overbevist om, at odds på Italien vil stige, og de vil falde på Brasilien. Men det kun til et vis punkt (sidst på eftermiddagen formentlig). Derefter vil det gå modsat, og det sandsynligvis endda temmeligt stærkt! (årsagerne er indlysende, og jeg har været inde på dem flere gange under denne Confederations Cup)
Nu er der ingen, der siger, at jeg får ret i denne forudsigelse, men jeg plejer faktisk at kunne forudsige future-oddsudvikling temmelig godt, så lad os sige, at jeg erfaringsmæssigt regner med, at der er 90 procents chance for, at jeg får ret. I så fald kan det være brugbar information, uanset om man er enig med mig i, at det er Italien, der er spillet her, eller ej. Det gør ingen forskel, om det er Brasilien, man er til. Uanset bør man slå til, når oddset er mest fordelagtigt.
Bedste 1-tals-odds: 3,45 (188bet) - min vurdering: 32 %
Bedste X-odds: 3,44 (Pinnacle) - min vurdering: 31 %
Bedste 2-tal-odds: 2,29 (Pinnacle) - min vurdering: 37 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar