Israel - Malta
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Chancevurderinger:
1X2: 90-8-2
Over/Under 2,5 mål: 63-37
Over/Under 3,5 mål: 40-60
Indbyrdes
De to lande har ikke mødt hinanden siden 2003 - hvor det blev 2-2 i Israel i en EM-kvalifikationskamp. Det ene maltesiske mål i øvrigt sat ind af Mifsud der også er med denne gang.
ISRAEL
Nr 38 på FIFAs verdensrangliste.
Trods en hæderlig placering på ranglisten, har Israel ikke været med til en slutrunde siden 1970. I seneste VM-kvalifikation blev det til en en gruppe-fjerdeplads efter Schweiz, Grækenland og Letland (foran Luxembourg og Moldavien). 16 point for 10 kampe.
Hjemme blev det 2-2 mod Schweiz, 1-1 mod Grækenland, 0-1 mod Letland, 7-0 over Luxembourg og 3-1 over Moldavien.
I 2010 har Israel spillet 3 træningskampe. I marts blev det 2-0 ude over Rumænien, i maj blev det til et 1-4-tab ude mod Uruguay og 0-3-tab ude mod Chile (i begge kampe manglede israelerne dog den offensive stjerne Benayoun og West Ham-forsvarer Ben Haim).
Efter Rumæniens-kampen skiftede Israel træner. Ind kom Luis Fernández. Fernández der havde en flot aktiv karriere, men hvis træner-karriere har været temmelig tvivlsom efter en god start med Cannes i 1993-94. I 2007 blev han fyret i Real Betis, og i 2009 formåede han ikke at styre Reims fri af nedrykning i den næstbedste franske række.
Fernández ynder en offensiv spillestil, men man kan diskutere om han formår at gøre den effektiv.
Den israelske liga har to runder bag sig i 10/11-sæsonen.
Trupnyt for Israel
Trup (kilde: timeofmalta.com.mt):
Goalkeepers: Dudu Aouate (Mallorca), Ohad Levita (RKC Waalwijk), Dudu Goresh (Hapoel Acre).
Defenders: Tal Ben Haim (West Ham), Dekel Keinan (Blackpool), Yoav Ziv (Maccabi Tel Aviv), Danny Bonder (Hapoel Tel Aviv), Dedi Ben Dayan (Hapoel Tel Aviv), Gal Shish (Hapoel Tel Aviv).
Midfielders: Tamir Cohen (Bolton), Almog Cohen (FC Nuremberg), Biram Kiyal (Celtic), Avihai Yadin (Hapoel Tel Aviv), Eran Zahavi (Hapoel Tel Aviv), Gili Vermouth (Hapoel Tel Aviv), Eyal Golasa (Maccabi Haifa), Lior Rafaelov (Maccabi Haifa), Yossi Benayoun (Chelsea), Maor Melikson (Hapoel Beersheba).
Strikers: Ben Sahar (Hapoel Tel Aviv), Shlomi Arbeitman (Gent), Yuval Avidor (Maccabi Tel Aviv).
Mangler: Roberto Colautti (angreb; 3 kampe i VM-kvalifikationen), Elyaniv Barda (angreb; 9 kval-kampe; holdets topscorer med 6 mål), Barak Itzhaki (angreb; 3 kval-kampe), Bibras Natcho (midtbane; for nyligt rykket op fra U21-holdet. Skiftede i sommer fra Hapoel Tel Aviv til Rubin Kazan i Rusland),
Etay Shechter (angreb; 3 kval-kampe), Eliran Atar (angreb; endnu ikke fået A-landsholdsdebut)
Man skulle tro at Herodes var genopstået og havde fået sine soldater til at drive klapjagt på Israels drengebørn, blot med et nyt kriterium i stedet for førstefødt: fodboldangriber...
Det israelske landshold er ramt af en sand skadeslavine blandt sine angribere. Væk er ikke færre end fem frontløbere. De fleste er at regne som reserver, men de fraværende tæller bl.a. Barda, Israels topscorer i VM-kvalifikationen.
Mod Malta har træner Fernandez kun 3 deciderede angribere at gøre godt med, de tæller dog kompetente folk som Ben Sahar (3 mål i VM-kvalen) og Gent-frontløber Arbeitman. Og så har man jo Benayoun på den offensive midtbane.
MALTA
Nr 151 på FIFAs verdensrangliste.
Middelhavs-øen (små 200 km syd for Sicilien) har kun 400.000 indbyggere og er også fodboldmæssigt at regne som en lilleput.
I den seneste VM-kvalifikation - hvor Malta var i gruppe med DK (to 0-3-nederlag) blev det kun til 1 point i 10 kampe (0-0 hjemme mod Albanien) og en målscore på 0-26.
Altså ikke eet eneste mål... På udebane blev det 0-3 i Albanien, 0-3 i DK, 0-3 i Ungarn, 0-4 i Sverige og 0-4 i Portugal.
Malta kan dog godt bide fra sig ind i mellem. Således blev det 11. august til 1-1 mod Makedonien (med Inter-angriber Pandev på holdet), endda efter at være kommet bagud; en god anden halvleg af malteserne. I marts blev det til et knebent 1-2-nederlag mod Finland.
Begge var dog på hjemmebane, og begge var træningskampe.
På udebane fik Malta senest point i 2007, i en EM-kvalifikationskamp mod Moldavien (1-1). Siden har landet tabt 14 udekampe i træk, kvalifikations- og venskabskampe inklusive. De seneste 7 er tabt uden maltesisk scoring (den seneste udebane-scoring faldt i 1-2-tabet i Estland, en træningskamp).
Den maltesiske liga holder pt sommerferie. 10/11-sæsonen går i gang 11. september.
Trupnyt for Malta
Trup (kilde: maltatoday.com.mt):
Goalkeepers:
Andrew Hogg - Valletta FC
Mario Muscat - Hibernians FC
Defenders:
Edward Herrera - Hibernians FC
Carlo Mamo - Marsaxlokk FC
Clayton Failla - Sliema Wanderers FC
Massimo Grima - Hamrun Spartans FC
Jonathan Caruana - Valletta FC
Mannie Muscat - Wellington Phoenix FC
Andrei Agius - AS Melfi
Midfielders:
Jamie Pace - Valletta FC
Shaun Bajada - Birkirkara FC
Paul Fenech - Birkirkara FC
Gareth Sciberras - Marsaxlokk FC
Roderick Briffa - Valletta FC
Ryan Fenech - Hamrun Spartans FC
Attackers:
Andrew Cohen - Hibernians FC
Micheal Mifsud - Klubløs
Daniel Bogdanovic - Sheffield United FC
Malta har alle startere fra Makedoniens-kampen med i truppen. I den kamp stillede holdet i en 4-5-1-formation:
Mifsud
Briffa, Bogdanovic, Bajada
Sciberras, J. Pace
Herrera, Andrei Agius, J. Caruana, C. Mamo
Hog
Dvs med Michael Mifsud som enlig frontløber. Den rolle får han nok også i Israel.
Mifsud (29 år) er Maltas mest markante spiller med en fortid i tysk, norsk og engelsk fodbold. Efter mange mål for Lillestrøm i Norge og derefter nogle ganske gode år i Coventry i den næstbedste engelske række, blev han i 2009 udlånt til Barnsley uden den store succes - hvorefter han i starten af 2010 vendte hjem til Malta for at spille for Valletta. Han er pt uden kontrakt; håber nok på et tilbud fra udlandet.
Mifsud er kun 1,65 meter høj, men lynhurtig - og trods sin ringe højde slet ikke så dårlig i hovedspillet. Han scorede mod Makedonien med en header.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar