18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Island - Danmark: (AH: +0,75) 1

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2) inklusiv handicap
48-20-32%
Betvalue
2106%
Spilbar ned til odds
1,67
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Spille imod Danmark?! Tjah. Så får man jo noget ud af det, uanset udfaldet...

”Vi er bedst på alle pladser.” Siger Jon Dahl forud for onsdagens EM-kvalifikations-landskamp mod Island. Beklager, Jon, men det er vi bare ikke... Island råder jo over Eidur Gudjohnsen – og Barca-manden ville til enhver tid kunne gå ind på det danske landshold.

Men jaja, det danske landshold bør da være klart stærkere end det islandske. Sagen er bare, at oddset er alt for lavt (Betsafe giver 1,75) for udesejren. Det lave odds skyldes dels at danskere generelt altid spiller temmelig bevidstløst på landsholdet, dels nok at DK jo kommer med en temmelig flot sejr over Portugal i bagagen.

En dansk sejr på vulkanøen er bestemt ikke given på forhånd. Island råder over et ganske kompetent hold, store og fysisk stærke folk, der bl.a. fra de engelske ligaer er vante til at kæmpe til blodet flyder. Og fodbold kan de såmænd også spille, ikke bare førnævnte Eidur Gudjohnsen, men også fx hans næsten-navnebror Johannes Gudjonsson, der slår sine folder i AZ Alkmaar.

Danmark har en dygtig offensiv, der bør have pæne chancer for at give islændingene grå hår i hovederne, men også risikerer at blive kyst fysisk. Hverken Kahlenberg, Jørgensen eller Rommedahl er særligt stærke eller robuste. Og i den anden ende kan det danske forsvar godt få problemer i luftspillet mod de høje nordboere.

Jeg ser pæn værdi i at spille på, at Island holder nogenlunde stand.

Bet-forklaring
Der spilles Asian handicap +0,5 og +1 i Islands favør (skrives i én linje som: Island-Danmark 0,5-0 & 1-0).

Der er tale om et delt væddemål, en split ball. Halvdelen af indsatsen på +0,5, den anden halvdel på +1.

Hvis Island vinder eller spiller uafgjort, går begge del-væddemål hjem, og oddset er så 2,0.

Hvis Danmark vinder med netop 1 mål, går det ene del-væddemål tabt, mens det andet annulleres, dvs med odds 1. Samlet odds: 0,5.

Hvis Danmark vinder med 2 mål eller mere: Odds 0.

Betvaluen for dette spil er på 116%.

Bemærk, at chancevurderingen i feltet foroven indeholder handicappet. Dvs: Tal1 dækker islandsk sejr+uafgjort. Tal2 dækker dansk sejr på netop 1 mål. Tal3 dækker dansk sejr på 2 mål eller mere.

Almindelig chancevurdering: 18-30-52

Alternativt spil: Unibet giver odds 6 for hjemmesejr, og Betway giver 3,6 for krydset. Begge er valuebets. Man kan også, hvis man har konto begge steder, kombinere dem og få et samlet odds på 2,25 for 1X (sats 37,5% på 1-tallet, resten på krydset; se http://www.betxpert.com/tools/doublechance.asp ).


Island er normalt ikke det allermest skræmmende landshold – men vulkanøens sønner har nu ind i mellem fået sig nogle skalpe eller i hvert fald nogle ok resultater. På hjemmebane, i hvert fald. På udebane har det knebet, mildt sagt. Indtil i lørdags, hvor det blev 3-0 over Nordirland, via en flot og effektiv indsats.

Og på hjemmebane kan man også stadig. I august blev det 0-0 mod Spanien i en træningskamp.

Alt andet lige har Island lige nu nok det stærkeste landshold i mange år. Mange udlandslegionærer – og en decideret verdensklassespiller i Barcelonas Eidur Gudjohnsen. Holdet ligger stadig – eller bør ligge – en klasse under Danmark, men en walk-over er islændingene næppe længere (DK har aldrig, efter 18 landskampe tabt til Island. I 1967 blev det endda til 14-2 i København. Seneste møder var i VM-kvalen i 2000/2001 hvor det blev 2-1 i Reykvavik og 6-0 i Kbh.).

Det skal dog med, at Island havde en skidt VM-kvalifikation senest, hvor det blot blev til fire point og en femteplads efter Sverige, Kroatien, Bulgarien og Ungarn – kun EET søllle point foran Malta... På hjemmebane blev det til fire nederlag, bl.a. 1-4 mod Sverige, og kun én sejr, 4-1 over Malta.

Så måske er uafgjort mod Spanien og sejren over Nordirland blot udtryk for tilfældigheder? Jeg tror det ikke. Island kommer næppe til EM, men noget tyder på, at man er ved at have fået banket et ganske slagkraftigt hold sammen deroppe...

Trupnyt for Island
Så vidt jeg ved, er den eneste skadede spiller reservemålmanden Lárusson. Ellers har man vist alle mand klar.

Og mon ikke man så stiller med samme hold som mod Nordirland, hvilket vil sige:

Thorvalsson – H. Sigurdsson
E. Gudjohnsen
J. Gudjonsson – Gunnarsson – Arnason
I. Sigurdsson – Ingimarsson -  Hreiddarsson – Steinsson
Arason

Arason fra Vålerengen er en klasse-keeper, måske den bedste i den norske liga.

De to backs er Steinsson (AZ) til højre, stor og stærk, og Sigurdsson (Lyn) til venstre. Sidstnævnte kan godt få problemer mod Kahlenberg/Jørgensen – og store Steinsson kan evt komme på hælene, hvis Rommedahl kan time sine løb ordentligt. Men i midterforsvaret har Island to dygtige og rutinerede folk, der forstår at bakke af. Readings Ingimarsson og Charltons Hreiddarson. Sidstnævnte er en ganske hurtig gut.

På den defensive midtbane har man endnu en Reading-mand, Brynjar Gunnarsson, og så har man i øvrigt på midtbanen Djurgårdens store Arnason og AZs målfarlige og fiffige Gudjonsson (med sine 179 cm Islands mindste).

Opbakningen til angrebet kommer især fra Eidur Gudjohnsen, der ikke bare er stor og stærk, men også en uhyre intelligent spiller. Han gør stort set altid det rigtige; får skabt plads omkring sig – og lægger så afleveringerne eller afslutter selv. En storartet spiller, verdensklasse.

Helt fremme ligger Hannovers ganske efne Thorvalsson og Brøndbys nyindkøb Sigurdsson. Sidstnævnte fik ikke spilletid i Stoke, hvilket umiddelbart ikke borger for den store kvalitet, men at han kan score, viste han i sin tid i Viking (heller ikke her var han fast mand; men en såkaldt super-sub), hvor han over to sæsoner havde et scoringssnit på 1 mål for hver 79. minut...

Man kunne også tage Sigurdsson ud, lade Eidur G. være hængende angriber og gøre midtbanen mere kompakt.


Danmark har gjort det godt i optakten til denne kvalifikationskamp. I august blev det 2-0 (i Odense) over Polen, og i lørdags vandt man så 4-2 over selveste Portugal, på Brøndby Stadion. Ingen dårlig skalp, selv om portugiserne ikke stillede i stærkeste opstilling og bestemt heller ikke gav alt hvad de havde, eller spillede bare halvt så forsigtigt som under VM. Ellers havde danskerne næppe heller fået lov til at score hele fire (i øvrigt rigtigt flotte og gennemspillede) mål.

Offensiven ser fin ud. Martin Jørgensen og Thomas Kahlenberg har et godt samarbejde, med førstnævnte som primær central spilfordeler – men med Kahlenberg som lejlighedsvis remplacant. Og ellers ligger Kalle på venstre fløj og viser, at man ikke nødvendigvis skal være Speedy Gonzalez for at kunne snøre en back. Apropos var det nu også godt at se Dennis Rommedahl gøre en god figur på den anden fløj. Og så var Jon Dahl Tomasson tilbage og viste, at gavflaben Niclas Bendtner, et stort talent til trods, altså kommer til at vente nogle år på at blive førsteangriber.

Mod Portugal fik den danske offensiv dog temmelig meget plads – noget mere end man skal regne med mod de fysisk stærke og nok også noget mere defensivt indstillede og afventende islændinge.

Forsvaret gjorde det også ganske godt mod Portugal – om end det var noget bekymrende at se de ellers hovedstærke Agger og Gravgaard lade Carvalho scorer ikke én, men TO gange på dødbolde. Især når vi nu går ind til en kamp mod en række høje og hovedstødsstærke islændinge.

DK havde i den kiksede VM-kvalifikation en mådelig udebanestatistik (2-2-2 (9-8).

Trupnyt for DK
Efter at Thomas Helveg har erklæret sig spilleklar, har Morten Olsen en fuld trup at råde over. Eneste deciderede stamspiller, der glimrer ved sit fravær, er vel Jesper Grønkjær. Hans speed, dynamik og ikke mindst teknik og spilforståelse kunne have været fint at have med til vulkanøen, uanset at Rommedahl gjorde det godt mod Portugal.

Helveg skal i øvrigt ikke regne med en startplads, da Lars Jacobsen har gjort det solidt på højreback-pladsen, og da Agger & Gravgaard har Olsens fulde tillid i midterforsvaret. Til venstre er Nicklas Jensen endelig tilbage i form.

På midtbanen er spørgsmålet vel bare, om unge Würtz eller Christian Poulsen får den defensive midtbaneplads. Man må formode, at Würtz har haft pladsen, fordi Poulsen i sin spanske klub Sevilla ikke er i gang med sæsonen endnu – men det gælder jo stadig, og da Rasmus W. har gjort det godt, får han muligvis endnu en startplads. Hvis Poulsen er oppe i omdrejninger, er han dog nok førstevalget - da Olsen så vil vælge rutinen, nu hvor det gælder point.

Med andre ord bliver startopstillingen nok cirka den samme som mod Portugal:

Jon Dahl
Kahlenberg – Martin Jørgensen – Rommedahl
Gravesen – Würtz/Poulsen
Jensen – Agger – Gravgaard – Jacobsen
Sørensen

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.