Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Argumenter for Santos-point: Copa Libertadores, form & trupnyt
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 23-25-52%
- Betvalue
- 1100,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,44
- Rigtig/forkert
DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Der er tre uger til semifinalerne løber af stablen, men: Copa Libertadores har altoverskyggende top-prioritet for Internacional.
- Internacional har kun vundet én kamp ud af sine seneste seks (noget heldigt 2-0 over bundholdet Coritiba, der er pauvre 0-1-4 ude).
- Santos synes at vise fremgang. Senest besejrede Santos lokal-rivalerne Corinthians 1-0.
- Flere spillere er ude for begge hold, men Internacional synes hårdest ramt. Fraværene af Charles Aranguez, Andrès D’Alessando og Nilmar er væsentlige.
- Santos har kun tabt ét af de seneste seks besøg hos Internacional.
- Med et øje til spil-formen (Santos AH +1): Internacional kun har vundet én kamp med mere end ét mål, og Santos har endnu ikke tabt med mere end èn.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- Overordnet skal Internacional nok vurderes som værende en anelse stærkere end Santos (det er dog ikke meget, der skiller).
- Internacional har fordel af hjemmebane.
- De brasilianske trupper er brede, meget brede endda, hvorfor man skal passe på med at overvurdere teamnews.
- Også Santos mangler folk, heriblandt den finurlige angriber Robinho, der er til Copa America med det brasilianske landshold.
Spil-form: Jeg anbefaler i min officielle BetXpert-anbefaling Santos på en forsigtig Asian Handicap +1-linie. Odds er ganske vist nede i den lave ende, men i fald Santos skulle tabe, men blot med et enkelt mål, får man hele indskuddet tilbage. Kigger vi på sæsonens resultater indtil nu, så har Santos endnu ikke tabt en kamp med mere end ét mål, mens Internacionals eneste sejr med mere end én var en noget heldig 2-0’er over Coritiba. Det tyder på megen logik i at skele til, at Internacional-sejr med én vil være det mest sandsynlige, skulle hjemmeholdet løbe med alle tre point, og garderer man sig ind for Internacional-sejr netop med én, vil man efter min mening vil være godt rustet til i hvert fald ikke at tabe sit væddemål.
En alternativ linie er Santos på Asian Handicap +0,75, hvor odds er bedre, men hvor man vil tabe halvdelen af sit indskud, skulle Internacional vinde med et enkelt mål.
Bedste betaling for Santos på Asian Handicap +1: Odds 1,46 hos Pinnacle.
Bedste betaling for Santos på Asian Handicap +1 blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 1,45 hos Bet365.
Alternativ spil-form: Santos på Asian Handicap +0,75 (1,74 Pinnacle, 1,68 Bet365).
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
Mine procenter for 1X2:
1: 48 %
X: 29 %
2: 23 %
Mine procenter for 1X2 på H 0-1:
1: 23 %
X: 25 %
2: 52 %
I skyggen af Copa America (& Copa Libertadores): Det brasilianske Campeonato står i denne tid i Copa Americas skygge – og for Internacional Porto Alegre står Serie A også i skyggen af Copa Libertadores, som også i denne sæson har et break mellem kvart- og semifinaler, men hvor der trods alt ikke er mere end tre uger til, at Internacional skal spille første semifinale-opgør (hjemme mod mexicanske Tigres).
Den slags plejer at betyde svigtende resultater i den hjemlige liga, og det også i kampe, som ikke umiddelbart omgiver Copa Libertadores-opgørene i kalenderen. På sin sæt og vis kan den foreløbige Copa Libertadores-succes også være forklaringen på, at Internacional indtil nu har haft en ringe sæson i Serie A, og skal man tro tidligere sæsoners statistik for brasilianske hold, der når langt i Copa Libertadores, så kan den trend ikke forventes ændret før efter at par uger efter, at Copa Libertadores er slut for Internacionals vedkommende.
Skuffende Serie A-sæson for begge: Med det sagt, så har i Serie A Internacional ikke gjort det dårligere end Santos. Begge hold står noteret for noget skuffende 10 point efter otte kampe, men jeg mener imidlertid at ane en lille forskel i formen. Santos fik en ringe start på sæsonen, men er siden kommet bedre efter det (senest 1-0 over lokal-rivalerne Corinthians), mens Internacional kun står noteret for én sejr i sine seks seneste kampe (en noget heldig 2-0-hjemmesejr over bund-klubben Coritiba, der er 0-1-4 på udebane).
Flere profiler mangler: Begge klubber er noget svækket på teamnews-fronten, Internacional dog lidt mere end Santos, idet flere profiler er ude. For Internacional hæfter man sig især ved fraværene af Charles Aranguiz, der er borte til Copa America med det chilenske landshold, samt Andrès D’Alessandro og topscorer Nilmar. Hos Santos mangler Robinho, der optræder for det brasilianske landshold i Copa America.
Mine tre argumenter: Samlet synes jeg, der er flere små faktorer, som peger på, at Santos har pæne chancer for at hente point på Beira-Mar.
I.): Copa Libertadores-faktoren, selvom der er tre uger til, Internacional skal i ilden i den sydamerikanske pendant til Europa Champions League, vejer pænt tungt for mig. Træner Diego Aguirre ved, at Copa Libertadores er det altoverskyggende sæson-mål, og i den nærmeste tid vil hans udtagne hold måske være lige så meget præget af at få et top-tunet (men udhvilet!) mandskab klar til semifinale-møderne med Tigres, som med henblik på at skaffe point i Serie A.
II.): Formen. Det synes måske vanskeligt at konkludere det helt store, men jeg synes, det lugter af, at Santos langsomt er på vej frem, mens Internacional omvendt har problemer med at få deres spil til at fungere.
III.): Mit tredje argument er teamnews, omend man skal passe på med at vægte det for tungt i den brasilianske Serie A. Internacional synes dog med flere profler ude en anelse mere svækket end Santos.
Min konklusion: Mange bække små, siger man, og samlet vurderer jeg de tre ovenstående argumenter som værende tunge nok til at retfærdiggøre et forsigtigt indskud på Santos. Et argument imod er så ret så klart hjemmebane-fordelen – Internacional er i denne sæson 2-1-0 hjemme, Santos 0-2-2 ude – men den har odds-markedet i dén grad så sandeligt også taget højde for, det i hvert fald efter min mening.
Endeligt bemærker man, at Internacional kun har været i stand til at tage én sejr de seneste seks gange, Santos har aflagt besøg.
Samlet finder jeg værdi i spil på, at Santos får noget med hjem fra denne på papiret ellers vanskelige udekamp (med det sagt, skal det dog med, at jeg finder det tryggest i én eller anden grad samtidigt at tage højde for Internacional-sejr med én).
Situation - Internacional Porto Alegre: Efter otte spillerunder i det brasilianske Campeonato er Internacional Porto Alegre med kun 10 point placeret nede på en delt 11-13.plads (i øvrigt sammen med Santos) og ligger altså i den ”tredje fjerdedel” af tabellen. Den store opmuntring i 2015 er dog, at Internacional fremme ved Copa Libertadores’ semifinaler fortsat er med. Her støder de i midten af næste måned ind i mexicanske Tigres, ikke nogen decideret nem lodtrækning, men hvor Internacional får fordel af, at Tiges efter alt at dømme må afgive flere spillere til den Den Nord- og Mellemamerikanske CONCACAF-Gold Cup. Copa Libertadores har absolut første-prioritet denne sæson for Internacional.
Internacionals statistik for sæsonen i Serie A er 2-4-2 med 2-1-0 hjemme på Beira-Rio i Porto Alegre.
Form & seneste resultater - Internacional Porto Alegre: I denne juni måned har Internacional Porto Alegres resultater (i kronologisk rækkefølge) været som følger: 1-1 ude med Palmeiras, 2-0 hjemme over Coritiba, 1-2 ude til Corinthians, og senest for en uge siden 0-0 ude med Figueirense.
Internacional vandt sin seneste hjemmekamp 2-0 over Coritiba, men det i en kamp, hvor Coritiba var det spil-styrende hold og også kom frem til langt flest chancer. Man bemærker, at Internacional kun har én sejr i sine seneste seks kampe.
Situation - Santos: 10 point efter otte kampe og en foreløbig 11-13.plads er ligesom for Internacional heller ikke tilfredsstillende for Santos.
Santos’ statistik er 2-4-2, og ligesom Internacional har de været klart bedst hjemme, idet de kun er 0-2-2 på udebane.
Form & seneste resultater - Santos: Juni startede for Santos med et 2-3-nederlag ude til den store lokal-rivale Sao Paulo, og siden er fulgt 2-2 hjemme med Ponte Preta, 2-2 ude med Atletico Mineiro, og så senest lørdag en vigtig 1-0-sejr over den tredje store Sao Paulo-klub Corinthians.
Trupnyt - Internacional Porto Alegre: Træner hos Internacional er den 49-årige uruguayaner Diego Aguirre, som stod bag Penarols lettere sensationelle Copa Libertadores-finaleplads i 2010. I mellemtiden, indtil han kom til Internacional for et halvt år siden, har han svunget træner-pisken over et par hold i Qatar.
Internacionals fraværs-liste er mildt sagt alenlang, men det er i den brasilianske Serie A vigtigt at huske, at de store klubber (og både Internacional og Santos tilhører denne kreds) typisk har en førsteholds-trup af omtrentligt 35 spillere, noget, klubberne simpelthen er nødt til at have med et så tætpakket program som det brasilianske, og reservernes kvalitet plejer at være i orden.
Ude til opgøret mod Santos er følgende: I forsvaret Juan, Geferson, Claudio Winck, Leo Morais, Rever og Paulao; på midtbanen Charles Aranguiz, Andrès D’Alessandro, Valdivia, Eduardo Sasha, Wellington Aparecido Martins og Matheus Bertotto; samt i angrebet Nilmar.
Det er i alt 11 mand, træner Aguirre må se bort fra, men de er naturligvis ikke alle lige vigtige. Kigger vi på spillere ude, som ellers måtte formodes at have plads i Internacionals ideal-11’er, så finder vi Juan og Geferson i forsvaret, på midtbanen Charles Aranguiz, Andrès D’Alessandro, Valdivia og Eduardo Sasha, samt i angrebet Nilmar. Af dem vil jeg ikke tøve med at betegne tre som nøglespillere for Internacional, idet jeg regner dem for holdets tre vigtigste spillere overhovedet, den defensive midtbanemand Charles Aranguiz, der er borte til Copa America med det chilenske landshold, samt pga. skader den offensive midtbanekreatør Andrès D’Alessandro og topscorer Nilmar (tre mål i fire Serie A-kampe denne sæson).
Trupnyt - Santos: Marcelo Fernandes, som i marts tog over på træner-posten, har ry for at være en meget offensivt orienteret træner, men dette viser sig dog ikke altid i hans holds spil (/taktik) på banen. Tværtimod har Santos under Marcelo Fernandez vist sig at være et meget fleksibelt spillende (omend onde tunge vil sige svingende eller ustabilt) mandskab. Flere gange, korrekt, ekstremt offensivt indstillet, men andre det nærmest modsatte. Et eksempel på det sidste fik man i lokal-opgøret senest mod Corinthians, hvor Santos kom foran efter blot 10 minutters spil og siden koncentrerede sig om at holde føringen kampen ud.
Trup-fravær begrænser sig ikke kun til hjemmeholdet Internacional, også hos gæsterne Santos må man undvære vigtige folk. Ude er forsvareren Chiquinho, de tre midtbanespillere Edwin Valencia, Alison Ferreira og Renato, samt den ældre, men stadigt finurlige angriber Robinho, der er borte til Copa America med det brasilianske landshold.
Det er fem mand ude, og de er i og for sig alle vigtige, idet de alle fem må betegnes som part af Santos’ ideal-11’er. Det største tab findes i offensiven, hvor Santos må undvære Robinhos driblinger.
Derudover er tre spillere yderligere på dette tidspunkt fire dage før kampstart kategoriseret som tvivlsomme. Det drejer sig om de to forsvarere Cicinho Gusmao og Ze Carlos Cracco Neto, samt midtbanemanden Elano. Af disse er det dog kun forsvareren Cicinho Gusmao, der kan betagtes som del af Santos’ ideal-11’er, men han betegnes af brasilianske medier at være på vej væk fra klubben.
På positiv-siden noterer man sig, at forsvareren Caju er tilbage fra U/20-VM, og han glider efter alt at dømme direkte ind i start-opstillingen.
En sammenligning mellem Internacional og Santos’ trupnyt kunne pege på, at de to er nogenlunde lige meget svækket. Der er ganske vist flere spillere ude for Internacional, men begge trupper er brede, og for begge holds vedkommende gælder det, at de er svækket på midtbanen samt mangler deres top-angriber. Med det sagt, synes jeg dog, at Internacionals profil-fravær på midtbanen (Aranguiz og D’Alessandro) ser en smule tungere ud. Det er dog ikke noget, som flytter mere end én, max. to, procent i min cv.
Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:
Internacional Porto Alegre (4-4-2): Alisson Becker; William Furtado, Alan Costa, Ernando, Artur, Alex Meschini, Anderson, Rodrigo Dourado, Jorge Henrique, Rafael Moura og Lisandro Lopez.
Santos (4-3-3): Vladimir; Daniel Guedes, Werley, David Braz, Victor Ferraz, Lucas Octavio, Lucas Lima, Rafael Longuine, Geuvanio, Ricardo Oliveira og Gabriel Barbosa.
Kilder: O Globo, SoccerInternational og klubbernes hjemmesider.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar