Inter Baku - Spartak Trnava: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 48-25-27%
- Betvalue
- 4122,4%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Vigtigt udebanemål: Spartak Trnava dominerede hjemme i Slovakiet første halvleg af det første møde tungt og bragte sig da også foran 2-0. Anden halvleg var imidlertid langt mere lige, og med 10 minutter tilbage lykkedes det for Inter Baku at få reduceret til 1-2. Et uhyre vigtigt udebanemål, der kan vise sig at få afgørende betydning.
Right? - formentlig nej!: Der er en ting, som umiddelbart kan snyde i dette opgør. Spartak Trnava fra Slovakiet "burde" jo være et stærkere hold end Inter Baku fra Aserbajdsjan, right? Men nej, det vil formentlig være en fejlvurdering. Der er to store klubber i aserbajdsjansk fodbold i disse år, mestrene FK Baku, der sluttede ét point over Inter Baku i slutstillingen i sidste sæsons aserbasjdsjanske liga, samt Inter Baku. De to klubber er milevidt over resten i Aserbajdsjan, og der var da også en forskel fra Inter Baku ned til nummer tre Simjurq Zaqatala på otte point.
Slovakisk fodbold lyder bedre i de flestes ører end aserbajdsjansk, men det er ikke desto mindre Inter Baku, der er den store klub her i sammenligning med Spartak Trnava. Inter Bakus årlige spillerbudget er mere end dobbelt så stort som Spartak Trnavas, og holdet råder over en række internationale spillere af god kaliber.
Stærk spillertrup: På målmandsposten er Inter Baku dækket godt ind, idet klubben råder over to stærke keepere, brasilianeren Wilson Junior, der fik chancen i det første møde med Spartak Trnava, og den georgiske landsholdsmålmand Georgi Lomaia. Derudover er fire Inter Baku-spillere i start-11'eren på det aserbajdsjanske landshold, og endvidere råder man over folk som Andrejs Rubins (95 landskampe for Letland), mexicaneren Antonio de Nigris, samt to stærke angribere, den talentfulde 22-årige argentiner Gustavo Gutierez, der stod bag reducerings-målet i Slovakiet, samt den rutinerede 31-årige uruguayaner Walter Guglielmone med en fortid i bl.a. den franske Ligue 1. Guglielmone var spærret til den første kamp, men er klar til returen. Det er faktisk et ganske stærkt mandskab, Inter Baku er i stand til at mønstre.
Lidt mere anonym spillerstab: Spartak Trnava, der sluttede som nummer tre i sidste sæsons slovakiske liga, 15 point efter mestrene Slovan Bratislava og syv point efter MSK Zilina, har sin største profil i den tidligere kroatiske landsholdsmålmand Ivica Kralj, og derudover skal man lægge mærke til den hovedstødsstærke angriber Vladimir Kozuch, der scorede begge Spartak-mål i den første kamp, begge på hovedstød i øvrigt.
Slovakisk klubfodbold udsat for finanskrisen: Selvom aserbajdsjanske klubber sjældent når særligt langt i de europæiske turneringer, så præsterer de dog ofte pænt godt på hjemmebane. Det er oplagt, at hvis hold fra større europæiske ligaer aflægger besøg i Aserbajdsjan, så bliver klasseforskellen for stor, men den slovakiske liga er ikke skræmmende, og Spartak Trnava er et pænt stykke fra det niveau, som f.eks. Slovan Bratislava og MSK Zilina er på. Især sidstnævnte samt lidt tidligere Ruzomberok har leveret gode slovakiske resultater i Europa Cup'en, men der har været økonomisk krise også i slovakisk klubfodbold, og det har Slovan Bratislava, der nu fremstår som det klart stærkeste slovakiske mandskab, profiteret af i forhold til konkurrenterne, da de er den eneste klub, der for alvor har sponsortække.
I Europa: Spartak Trnava er ikke nogen regelmæssig deltager i de europæiske turneringer, på den front er Inter Baku mere rutineret. F.eks. var Inter Baku i sidste sæson som aserbajdsjansk mester med i Champions League-kvalifikationen og eliminerede i 1. kval.runde på reglen om flest scorede udebanemål her de makedonske mestre Rabotnicki Skopje efter 0-0 hjemme i Baku og efterfølgende 1-1 i Makedonien. I 2. kval.runde måtte Inter Baku dog neje sig for Partizan Beograd. Efter 1-1 hjemme tabte Inter Baku 0-2 i returen i Serbien.
Sammenfattende: Jeg tror, at bwin's oddssættere i alt for høj grad har ladet sig påvirke af, at slovakisk fodbold "lyder" bedre end aserbajdsjansk og har fokuseret for meget på den generelle forskel mellem de to lande i stedet for mere specifikt at kigge på de to klubber og på, hvad de har af styrke og spillermateriale.
Det er oplagt, at hjemmebanefordelen er stor, lige som den var i det første møde, og da Inter Baku spiller-for-spiller synes på niveau med Spartak Trnava, så forstår jeg ikke, at Spartak Trnava skal have favoritværdigheden i returen. Mine penge er på 1-tallet.
Bedste 1-tals-odds: 2,55 (bwin)
Bedste X-odds: 3,15 (bwin)
Bedste 2-tals-odds: 2,50 (bwin)
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar