Tips & Spilforslag
Infoanalyse V5 - Charlottenlund
Infokamp
Spiltip af Thomas Jørgensen
den
3 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
2. afdeling: Michael Lønborg kommer med 7 Grand Southwind, der tidligere fik havren serveret hos Axevalla-træner Åke Svanstedt, men nu er hos Hans Adielsson. Adielsson har en meget høj sejrsprocent, når han gæster Lunden, og da Grand Southwind nu har været i Adielssons varetægt 2-3 måneder, så er den sikkert forberedt til sejr. 1 Lambourghini tog en sikker sejr i Århus forrige gang, mens det senest blev til galop i Ålborg. Uden galoppen var det sikkert også endt med sejr dér, og hvis Christian Lindhardt prikker starten fra det gode startspor, så fører hesten længe. 4 Mister Magic D vandt helt efter behag i Århus efter offensiv kørsel, og hvis Anders Pedersen igen har sigtekornet indstillet på spids, så kan der blive kørt vanvittigt hurtigt undervejs. Førnævnte Lindhardt er nemlig også meget spidsglad... Det kan gavne 9 Komet Hill Street, som besidder en ganske god speed. Ken Ecces hest kommer til at sidde i tredje eller fjerde par udvendigt undervejs, og ligner en god h2h hest, afhængig af hvem bookmakerne sætter den op imod. Der burde ikke være flere vinderbud end de fire nævnte i dette løb.
3. afdeling: Meget åbent opgør for næstlaveste klasse. 10 Nu Lund blev meget hidsig efter flere omstarter senest på Lunden, men anden række burde kunne dæmpe den lidt iltre hingst. 11 Jim Bob Diamant vandt let senest på Nykøbing Falster Trav trods et hårdt løb undervejs, men nu er konkurrencen noget skrappere, og startsporet er ringe. Lars Lykke kommer med en ny amerikaner, som gik en intetsigende 20-tid i kvalifikationsløbet. 2 Stanley Morgan er nødt til at komme med på kuponerne, for vi har tidligere set disse amerikanske heste stable sejre i Danmark. I det hele taget er løbet vidt åbent, og jeg anbefaler at gardere så bredt som dit spillebudget tillader.
4. afdeling: 6 Kansas er i topform, og seneste præstation i Skive var dybt imponerende på en 15-tid over 2100 meter. Nu er det sprint, og på en hurtigere bane på Lunden. Startspor 6 over sprint på netop dén bane er perfekt, og fynske John K. Hansen trykker på speederen fra start. Indvendigt for sidder 5 Marsk Stig, som også er ganske hurtig fra start, og som faktisk besejrede Kansas senest de to heste mødtes. Men Kansas er bare så god for tiden, at jeg tror den slår Marsk Stig fra udvendigt position, hvis det skulle blive nødvendigt. Var jeg Christian Lindhardt (der kører Marsk Stig), så puttede jeg mig ned i ryg på Kansas, og snuppede de 6.250 kr. med hjem, som der er i andenpræmie. Men nu ér jeg jo kun rækværkschamp, så det kan blive helt anderledes i løbet. Blank på Kansas!
5. afdeling: Fuldt hus i V5 finalen, og det er bestemt ikke let at finde en vinder. 3 Nonis Lobell har trukket et perfekt startspor for sin kusk Kenneth Nielsen, og er bestemt en vinderchance, idet den som regel leverer gode afslutninger. 7 Da Geh Rapide svinger lidt i sine præstationer, men i dette selskab burde den være en stor chance trods det dårlige startspor næstyderst på vingen. 8 Marino T H galopperer stort set hver gang, men hvis den går fejlfrit, så har den vinderchance. Det samme har 12 Neo Tuffing, som indledte sæsonen med en flot tredjeplads i Skive trods et hårdt løb undervejs, men siden er det blevet til to galopper i nyt regi. Hesten er nemlig skiftet fra Jan Dahlgaard til John Friis, men uden det store udbytte indtil videre. Disse fire heste er måske nok på V5, men jeg er ikke helt sikker på at jeg har nævnt vinderen endnu, for ingen af hestene har stabilitet som deres største varemærke.
V5 forslaget kunne dermed se således ud:
1. afd: 2-8
2. afd: 1-4-7-9
3. afd: 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12
4. afd: 6
5. afd: 3-7-8-12
Pris 384 kr.
Good luck!
- TJ
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar