Tips & Spilforslag
Info V65 - Charlottenlund Travbane
Infokamp
Spiltip af Thomas Jørgensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
2. afdeling: 3 Cinidan fra start til slut, så simpelt ser dette løb ud. Debuten i Aalborg gav sejr netop efter dette koncept, og med et perfekt startspor 3 her, så ligner det dacapo. Jeg bruger ikke flere linier på denne afdeling, men HVIS der skal garderes, så må det være med 7 Focus, 6 Lambada og ustabile 5 Mickey Sølvbjerg. Der kan i øvrigt være en vis fornuft i at spille IMOD Mickey Sølvbjerg, idet den er tosset op til startbilen, og lige så godt kan smide det hele væk med galop inden starten er gået.
3. afdeling: Så steg sværhedsgraden 70-80 trin. 2 Nevele Vang er nok den bedste hest i feltet, men den var STORT slået i Jydsk 4-årings Grand Prix senest, hvor galoppen kom sent i løbet, på et tidspunkt, hvor Nevele Vang ikke havde mere benzin på tanken. Et så stort nederlag kan sætte dybe spor hos en travhest, men hvis den er kommet godt igennem løbet, så bør den have størst kapacitet her. 1 My Mate vandt på speed i Nykøbing Falster senest, og kommer René Kjær væk fra inderbanen i tide, så kan My Mate måske tage en ny sejr her. 8 Non Stop Laser havde problemer med at finde angrebsplads senest, men speedede stærkt, da pladsen endelig kom. Startsporet er elendigt, og det nedsætter naturligvis chancerne. Bør dog være en god h2h hest, idet den aldrig gør sig helt bort. Det gør 3 Lightning Vixi til gengæld, men på sine plusdage slår den gode heste, og man er næsten tvunget til at have hesten på V65. Det samme er tilfældet med 12 Nesmil Hanover, som har startet på Halmstad de tre seneste gange, og nu kommer ud fra et elendigt startspor. Men sådan kunne man blive ved, og 4 Nautila Royal er også ganske kapabel, men kusken er dog ikke nogen verdensmester i en sulkyen. Han er i øvrigt blind på det ene øje, og dér har vi måske en del af forklaringen... Jeg ender med at smide håndklædet i ringen, vifte med det hvide lommetørklæde og lukke afdelingen i håb om et superoverraskelse.
4. afdeling: Nogle kommende Derbyheste kommer ud her. 3 Neo Smed startede sæsonen med at tage to sikre start-til-mål sejre inden det blev til galop i Århus i prøverne til Grand Prixet. Det passede tydeligvis ikke herren at løbe dén vej rundt, og galoppen var længe varslet. Her trykker Flemming Jensen på speederen fra start, og Neo Smed bliver svær at plukke ned fra spids. 4 Nero Shadow har kun vundet én gang i 19 starter, men har alligevel tjent 650.000 kr. De mange penge er kommet hjem via en andenplads i Ulf Thoresens Minnelopp i Norge og en andenplads i Dubois Grand Prix i Ålborg, og hesten har ikke kunnet få det til at fungere i år. Nero Shadow viste dog nogle af de rette takter i grand prixet i Århus senest, hvor det blev til en fjerdeplads fra et umuligt startspor (12) bag så gode heste som Nimble, Neo Holmsminde og Niller. 5 Niller er også med her, men fra startspor udvendigt for både Neo Smed, Nero Shadow og 1 New Photo Guy (skuffede senest i Århus, og har nu Christian Clausen op i stedet for Steen Juul (ingen fordel)), så kommer Niller ikke på kuponen. De modige blanker Neo Smed. De mere forsigtige sætter Nero Shadow, Niller og New Photo Guy på i dén rækkefølge.
5. afdeling: 1 Il Tempo Lykkegård er helt sikkert hesten med størst kapacitet i feltet. Den er bare lettere umulig at få fra start i autostart, i hvert fald når den har første række. Det er tipperen i det officielle program tilsyneladende ikke klar over, for han mener Il Tempo Lykkegård kan blande sig i spidskampen. Det bliver dog mere end svært, hvis kusken Flemming Jensen gør som han har gjort de seneste to gang Il Tempo har haft fremspor, nemlig trukket sig ned som sidste hest før startbilen har sluppet feltet afsted. Men den kan såmænd vinde alligevel, da kapaciteten som sagt er kæmpestor. Får dog kamp til stregen af 3 Lord Of Makkegård, der vinder stort set hver gang den starter på Lunden, og 4 Iron Park, der senest var anden på Halmstad på en flot tidsnotering. 8 Frida og 6 Finish Flyer kan være emner til gardering. Førstnævnte gik ok i Århus på trods af tydeligt besvær med at løbe med uret rundt, og sidstnævnte gik en 11-tid senest fra bagspor, og har dygtige Christoffer Eriksson i sulkyen.
6. afdeling: Så er vi nået til Dansk Mesterskab 2009. Sidste års vinder hedder 7 Keep On Flying, og det er en hest med formen på top, selv om de seneste resultater ikke just tyder på det. Forrige gang i Norge sad den fast med mange kræfter sparet på en femteplads, og senest galopperede den i angreb på Axevalla i et løb som Teaser Elegance senere vandt. Havde givetvis givet denne kamp til stregen. I dette løb har Keep On Flying tabt sporlodtrækningen, og det bliver næppe til spids i dette løb, og derfor skal Keep On Flying sandsynligvis gøre grovjobbet udvendigt for 2 Inzaghi, som Jeppe Juel har brugt en del energi på at fortælle travmedierne skal køres i SPIDS. Inzaghi har da også udviklet sin starthurtighed henover årene, men derfor håber Juel sikkert alligevel lidt på, at hverken 3 Ian Rush, 4 Mac Wee eller 5 Mars satser hele butikken og baglokalet på at komme til spids. For så kan det blive besværligt. Jeg satser også på, at Jeppe Juel lykkes med at holde spidsen, og som det fremgår af en tråd på forumet med spilforslag, så tror jeg, at 1 Home Blåbjerg kliner sig i ryg, og bliver trukket med hjem til en tredjeplads. 8 Kassio Roland havde heller intet held ved lodtrækningen, og den bliver bakket ned som sidste hest undervejs, og må nøjes med en præmie.
V65 forslaget kunne se således ud:
1-2-3-6
3
Alle
3-4
1-3-4-6-8
2-7
Pris 960 kr.
Good luck til dem der følger - eller som bruger nogle af oplysninger i infoanalysen til at gå på gevinstjagt i h2h væddemålene.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar