Indianapolis Colts - New York Jets

Odds:

Indianapolis Colts: 1,29 @ Pinnacle, Expekt og 888sport

New York Jets: 4,10 @ Paddy Power

CV: Ca. 75-25.

Indianapolis Colts' offense vs. New York Jets' defense:

Jeg berørte al polemikken omkring Colts i analysen af deres kamp mod Ravens i sidste uge (http://www.betxpert.com/ekspert/oldpick.asp?id=71962), så det vil jeg ikke gå mere i dybden med her.

Det er dog skæbnens ironi at det netop er New York Jets, som Colts står overfor i denne uge, og skulle Jets slå Colts vil der uden tvivl ikke blive holdt igen med karmaudtalelser. Men... karma har ikke noget at sige i forhold til en chancevurdering, så lad os se på matchuppen mellem Colts' angreb og Jets' forsvar – eller helt kort: Peyton Manning vs. Rex Ryan:

Det er disse to strateger, som kampen igennem vil kæmpe en hård kamp når Colts' angreb er på banen. Manning er ekspert i at læse og ændre spillet ved line of scrimmage, og han har i tidligere kampe mod et Rex Ryan-forsvar leveret fornemme præstationer:

I ca. 18 quarters, fordelt på fem kampe, siden 2005 (én kamp i hver sæson; fire hvor Rex Ryan var defensiv koordinator for Ravens og én i denne sæson hvor han står i spidsen for Jets), har Manning ført sit angreb ned ad banen til 22 scoringer (og her tælles udelukkende offensive scoringer –defensive touchdowns er altså ikke talt med), og på 132 kast har han ramt på 82 (62,1%) for 1136 yards (8,6 yards pr. attempt), 9 touchdowns og 2 interceptions, og han er blot blevet sacked tre gange.

2005: 24-7 @ Ravens: 21/36-254yds-2 TDs (3 scoring drives)

2006, slutspil: 15-6 @ Ravens: 15/30-170yds-2 INTs-1 sack (5 scoring drives)

2007: 44-20 @ Ravens: 13/17-249yds-4 TDs (6 scoring drives på 3½ quarter (Jim Sorgi overtog ved 44-13))

2008: 31-3 vs. Ravens: 19/28-271yds-3TDs-2 sacks (5 scoring drives)

2009: 15-29 vs. Jets: 14/21-192yds (3 scoring drives på 2½ quarter (Curtis Painter overtog ved 15-10))

Totalt:

82/132-1136yds-9 TDs-2 INTs-3 sacks (22 scoring drives på 18 quarters)

De har kun mødt hinanden én gang i slutspillet – i 2006-sæsonen, hvor Colts vandt Super Bowl. Her blev Colts holdt ude af end zone, men fem field goals af Adam Vinatieri var nok til at vinde kampen.

Generelt er det dog ikke til at komme udenom at Manning traditionelt har haft et godt tag på Rex Ryan i deres indbyrdes kampe, og selvom Rex Ryan har flere eksotiske blitz-pakker han kan sende i hovedet på Manning, så er han næsten tvunget til at holde igen med dem, da det meget let kan give bagslag grundet Mannings evne til at læse blitzen og kalde et spil der udnytter det.

For Jets handler det dog ikke desto mindre stadig om at komme ind til Manning og få ham rystet. Det ligger ikke i Ryans filosofi at droppe syv mand tilbage i coverage og lade de forreste fire om at lægge presset, men kampen vil ganske sikkert blive én lang skakmatch mellem de to.

Jeg har skrevet side op og ned om Darrelle Revis i de seneste uger, og kan da også hurtigt redegøre for hvorfor jeg ikke kommer med et underspil på Reggie Wayne i denne uge: Det er ikke fordi Vincent Jackson kom (langt) over i sidste uge, men grundet det faktum at Revis selv har udtalt at han formentlig ikke vil dække én spiller fast hele kampen. På den baggrund kunne man spekulere i et overspil på Wayne (grænsen er 60,5 hos bwin), men jeg tør ikke sætte en vurdering på den.

Revis vil altså, hvis det han siger står til troende, dække Reggie Wayne i nogle tilfælde, Pierre Garcon i andre og evt. også Austin Collie og/eller Dallas Clark.

Netop Dallas Clark kan meget vel blive nøglespilleren for Colts' angreb i denne kamp. Clark førte alle tight ends i ligaen i catches med 100 i den regulære sæson og samlede 1106 yards og 10 touchdowns (alle tre ting var flest i karrieren), og uden øvrig sammenligning er Clark noget nær ligeså vigtig for Peyton Manning og Colts' offensive succes som Wes Welker er for Tom Brady og Patriots.

Colts har klaret sig uden at Clark har leveret en stor kamp, men hans betydning for holdet er enorm, og Jets vil formentlig lægge stor vægt på at lukke ham ned. Det vil være safeties Kerry Rhodes og Jim Leonhard, der skal stå for det, mens cornerbacks Darrelle Revis og Dwight Lowery – og til dels Lito Sheppard – vil skulle tage sig af de øvrige mål. Det må dog bekymre lidt at forsvaret i sidste uge tillod Antonio Gates 8 catches for hele 93 yards.

Løbeangrebet betegnes generelt som ikke-eksisterende, og selvom jeg flere gange har fremhævet at løbeangrebet er noget nær uundværligt i red zone, skal der ikke lægges skjul på at dét som Joseph Addai, Donald Brown og Mike Hart leverede i sidste uge, ikke er værd at bruge mange linjer på. 23 carries for sammenlagt 44 carries – under to yards i snit – og blot tre første downs på jorden formåede de at skaffe.

Med tanke på at Jets i sidste uge holdt LaDainian Tomlinson til 24 yards på 12 carries, og – med undtagelse af ét løb fra Darren Sproles på 22 yards – ellers lukkede totalt ned for Chargers' løbeangreb, er det svært at gøre sig de store forhåbninger til Colts' running backs i denne uge. De har en hård matchup og skal Colts vinde vil det med al sandsynlighed være op til Peyton Manning at sørge for det – men det har det så også været det meste af denne sæson, selvom han har fået hjælp af løbeangrebet i red zone fra tid til anden.

New York Jets' offense vs. Indianapolis Colts' defense:

Jets' angreb har ikke været overvældende imponerende i de første par kampe, men forsvarets evne til at holde kampen tæt, specielt i sidste uge, har betydet at Jets har kunnet holde fast i deres gameplan, som kogt ned til tre ord hedder: "Run, run, run". Thomas Jones og Shonn Greene udgør en drabelig duo, og specielt rookien Greene har været stærk i slutspillet med to kampe med over 100 yards rushing (44 carries for 253 yards og to touchdowns samlet i de to kampe), og har i praksis degraderet Jones til backup (selvom Jones har fået starterne). Greene løber bolden tungt, og det kan give problemer for Colts' lette og hurtige forsvar, som dog holdt godt styr på Ravens' Ray Rice i sidste uges kamp.

Offensive coordinator Brian Schottenheimer (søn af den tidligere Chargers-træner Marty Schottenheimer) har kaldt et par fremragende kampe. Hans gameplan imod Bengals var fejlfri, og anden halvleg mod Chargers ligeså. Jeg har lidt reservationer mod første halvleg, hvor jeg synes der blev lagt for meget ansvar på QB Mark Sanchez' skuldre, i stedet for at løbe bolden mod et middelmådigt Chargers-løbeforsvar. Det kunne have vist sig dyrbart, hvis ikke forsvaret havde været i stand til at holde kampen tæt, da det ville have tvunget Jets til at kaste løs i anden halvleg. Der skal dog uddeles ros for at der blev justeret i pausen, hvilket gav et klart mere effektivt angreb i anden halvleg.

Sanchez har et hæderligt (men bestemt ikke mere) receiverkorps med Braylon Edwards, der taber alt for mange bolde, Jerricho Cotchery og tight end Dustin Keller. Det er ikke nogen skræmmende gruppe, men det har været nok indtil nu – mest af alt fordi Jets har været i stand til at løbe bolden effektivt.

Ét væsentligt problem for Jets pointerede National Football Posts Michael Lombardi i ugens løb: De kan ikke som sådan bruge løbet til at sætte kastet op – forstået på den måde, at det vil være risikabelt at forsøge at køre playaction mod Colts' forsvar. Umiddelbart lyder det ikke så logisk, for hvis Jets formår at løbe bolden effektivt burde den trussel jo sænke pass rushet en smule. Ifølge Lombardi er det dog ikke tilfældet, da Colts' defensive ends, Dwight Freeney og Robert Mathis – muligvis den bedste pass rush-duo i ligaen – simpelthen er så hurtige at dét at Sanchez først skal vende om og orientere sig, efter at have fintet løbet, vil koste dyrebar tid.

Og dét er umiddelbart et problem, da en del af succesen imod Bengals kom ved at køre playaction-bootlegs, hvor Sanchez fintede løbet og rullede ud af lommen og kun skulle overskue en begrænset del af banen. Hvis det bliver "taget" fra ham vil han i stedet skulle blive i lommen og overskue banen og komme hurtigt af med bolden. Det er en noget anden taktik at skulle køre.

Derudover kommer et matchup-problem for left tackle D'Brickashaw Ferguson. Ferguson har været en solid skanse for Sanchez i år, men hans højde kan blive et problem overfor Dwight Freeney. Ferguson er 6'6 og ifølge ESPNs John Clayton kom 8 af Freeneys 13,5 sacks i den regulære sæson kom med tackles der var 6'6 eller højere. Freeney er selv 6'1 og er i stand til at udnytte de høje tackles ved at komme ind under armene på dem.

I søndags voldte Freeney Baltimore Ravens' left tackle, den 6'8 høje Jared Gaither store problemer og kom to gange ind og ramte Joe Flacco og trak yderligere én holding straf. I mødet mellem Colts og Jets i uge 16 lavede Freeney to sacks trods begrænset spilletid.

Det underbygger blot at det for Brian Schottenheimer handler om at kalde spil, der udvikler sig hurtigt, så Sanchez kan slippe af med bolden inden presset når ind til ham, og derudover sørge for at blive ved med at løbe bolden så længe han kan tillade sig det.

Rex Ryan, som i den plan over slutspillet han gav spillerne inden Wild Card-runden havde noteret "Super Bowl parade i New York" den 9. februar, til spillernes store begejstring, har været ude og sige at han ikke anser det for specielt sandsynligt at forsvaret kan holde Colts til 14 points ("but we're gonna try, that's for darn sure"), som det gjorde med både Bengals og Chargers, og det sætter altså hurtigt større pres på angrebet om at sætte points på tavlen.

Special teams:

Jeg bruger normalt ikke ret meget plads, om noget, på den tredje del af spillet – special teams – men med tanke på hvordan Jets er kommet videre fra såvel Wild Card-runden og Divisional Playoffs er det efterhånden svært at undlade det.

For to uger siden brændte Bengals' kicker Shayne Graham to field goals (det første ville have reduceret til 14-10 (kort efter blev det 21-7), og det andet ville have mindsket Jets' føring til 21-14 – altså én scoring med små fire minutter tilbage).

I sidste uge var det så den NFLs mest præcise kicker i den regulære sæson, Nate Kaeding, der stod for tur. Tre brændte field goals, hvoraf de to i hvert fald skulle have siddet der (en 57-yarder skal man ikke forvente at score på). Jets vandt med tre points og Kaeding var i hvert fald skyld i at Chargers mistede seks af pointene. Det første brændte spark kom ved stillingen 0-0, 57-yarderen ville have bragt Chargers på 10-0 lige inden pausen, og den sidste ville – ligesom ved Bengals – have reduceret Jets' føring til syv points med ca. 4 minutter tilbage af kampen.

Nogle dyrebare afbrændere, og det understreger blot vigtigheden af special teams.

Både Jets og Colts har et par solide kickers: Jay Feely for Jets, som sidst brændte et field goal i slutspillet tilbage i 2002 (han har ramt på 6 af 6 siden for tre forskellige hold), og 41-årige (fylder 42 på onsdag) Matt Stover for Colts, der ramte på begge sine spark i sidste uge, og sidst brændte et field goal i slutspillet i 2001 (siden kampen med det seneste brændte spark har han ramt på 10 af 10 spark i slutspillet).

Stover har ikke den samme benstyrke som tidligere, og har kun én gang forsøgt et spark længere end 44 yards (en 52-yarder, der havde længen, men ikke retningen). Til gengæld har han vist sig relativt sikker på de kortere spark.

Colts' rookie-punter Pat McAfee har leveret en flot sæson og puntede i sidste uge 6 gange for 42,5 yards i snit, og 0 return yards.

Jets' Sean Weatherford puntede i søndags otte gange for 35,9 yards i snit, og havde blandt andet to dårlige punts på under 30 yards.

Fordelen når bolden skal returneres må gå til Jets, som bl.a. returnerede et kickoff til touchdown i de to holds seneste møde. Colts har traditionelt ikke fået meget ud af deres returnenheder, men har dog som regel nogenlunde styr på modstandernes returnere.

Skader:

Colts har CB Jerraud Powers listet som Doubtful. Spiller han ikke vil Kelvin Hayden og Jacob Lacey starter overfor Cotchery og Edwards.