Indianapolis Colts - New England Patriots: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 63-37%
- Betvalue
- 4124%
- Spilbar ned til odds
- 2,70
- Rigtig/forkert
OBS OBS OBS: Da jeg er væk resten af ugen (i bedste fald kommer jeg hjem i løbet af søndagen, men formentlig først mandag) vil analysen næppe blive opdateret yderligere, ej heller med skadesrapporter. Hold øje med www.nfl.com/injuries, hvor den officielle skadesrapport udkommer fredag aften. Uddybninger og forventninger til de tvivlsomme spillere kan findes på www.rotoworld.com (enten ved at gå ind under injuries eller ved at søge på den enkelte spiller ("Efternavn, Fornavn")). Officielle rapporter om hvem der er inaktive til kampene kan findes flere steder. Jeg bruger som regel selv http://blogs.nfl.com/category/fantasy/, hvor de bliver lagt op ca. en time til halvanden før kampstart (da bloggen opdateres under kampene, kan det være nødvendigt at scrolle ned for at finde dem). Folk skal være velkomne til at lægge dem ind som kommentar til analysen når de foreligger.
Højeste odds:
Indianapolis Colts: 1,40 @ Expekt og Stan James
New England Patriots: 3,35 @ Pinnacle og bet365
Historien bag: Som skrevet i indledningen er Patriots og Colts to af de største rivaler i hele NFL, hvis man ser bort fra opgør indenfor divisionerne.
Det skyldes flere ting; For det første at det er to af dette årtis stærkeste og mest dominerende hold, som siden 2001 tilsammen har været syv gange i AFC Championship Game (AFC-finalen, hvor vinderen kommer i Super Bowl som AFCs repræsentant). Kun i 2002/03 og 2005/06 var ingen af de to repræsenteret, og i 2003/04 og 2006/07 skulle AFCs repræsentant i "The Big Dance" findes i et opgør mellem disse to.
For det andet er de to hold også tidligere divisionsrivaler. Før divisionsomlægningerne i 2002, hvor Houston Texans kom ind i ligaen og man gik fra seks til otte divisioner, spillede de to hold begge i AFC East (Der var East, West og Central i både AFC og NFC dengang. Efter omlægningen blev Central taget ud og North og South kom ind – Colts var det eneste hold, som forlod AFC East, og de kom i division med Titans og Jaguars fra AFC Central samt det nye hold Texans). På trods af at de to hold ikke har spillet i division sammen siden 2002, har de mødt hinanden i hvert år siden omlægningerne (undtagen det første år), og både i 03-, 04- og 06-sæsonerne har de mødt hinanden to gange, da de er stødt ind i hinanden i slutspillet.
For det tredje, og det første kan meget vel tænkes at have udspring i dette, er Colts og Patriots for mange synonym med hhv. Peyton Manning og Tom Brady, to af de bedste aktive quarterbacks i ligaen. Det er dog desværre en Peyton Manning, der stadig virker en smule hæmmet af knæskaden, som krævede en ekstra operation, og derfor holdt ham ude i preseason, samt en Tom Brady, der for få uger siden gennemgik endnu en operation i sit ledbåndsskadede knæ pga. en infektion (muligvis pga. stafylokokker, selvom det ikke er bekræftet). Efterhånden står det så skidt til med genoptræningen, at der begynder at være tvivl om Brady bliver klar til at starte i næste sæson.
Dén tid, den sorg, tilbage til kampen: For Colts' forsvar har den store akilleshæl været den defensive linje – rettere sagt den indre del af den på DT – hvor Ed Johnson har været savnet efter fyringen. Colts tradede sig til det tidligere førsterundevalg John McCargo fra Bills, men han dumpede lægetesten, og skiftet blev derfor ikke til noget. Ser man på statistikken har løbeforsvaret gjort det hæderligt de seneste tre kampe holdt modstanderne til hhv. 2.7, 3.3 og 3.1 yards pr. carry (tallet er lidt lavere i den sidste mod Titans, men jeg har fratrukket Kerry Collins' to kneel downs til sidst), hvilket i sig selv er ganske pænt. Problemet består i, at det har været på bekostning af kasteangrebet. Man har sat alt ind på at stoppe løbet, om det så krævede otte eller ni mand i boksen (og mod Titans kom bed de to CBs sågar på næsten hver gang modstanderne fakede løbet, og tog et skridt ind i banen, hvilket gav plads til receiverne). Colts' modstandere har i år konverteret 45% af deres tredje downs til nye forsøg, kun Bengals, Chiefs og Jaguars har været dårligere til at komme af banen i de situationer, og kun Lions, Seahawks og Bengals har haft forsvaret på banen i længere tid pr. kamp end Colts. 20,6 første downs pr. kamp har forsvaret tilladt, hvilket er sjettedårligst i ligaen.
Peyton Manning har en passer rating på sølle 79,0 og har i syv kampe kastet ni interceptions, ligeså mange som han kastede i hele 2006-sæsonen. De 79,0 er det dårligste siden rookiesæsonen tilbage i 1998, og er kun den 22. bedste i ligaen (blandt spillere med bedre rating findes bl.a. Matt Schaub, Kyle Orton, Matt Cassel og Matt Ryan – for at blive talt med skal spillerne have kastet mindst 14 gange pr. kamp i snit).
Men de er jo favoritter? Ja, trods elendigheden er Colts favoritter til denne kamp, og det er logisk nok. Colts ser ud til at kunne stille med noget nær stærkest mulige hold til denne kamp. Sidste års defensive MVP, S Bob Sanders, der har været ude de seneste fem uger, skulle blive klar til start i denne kamp. CB Kelvin Hayden, der de seneste kampe har været erstattet af en ustabilt spillende Tim Jennings, skulle også blive klar, ligesom RB Joseph Addai, som har været den mindst savnede, da Dominic Rhodes har gjort det solidt, også skulle være det. Med den offensive linje i stærkeste opstilling og en receivergruppe, der på sine gode dage er blandt ligaens bedste, er der efterhånden ikke flere undskyldninger for Colts. TE Dallas Clark, der sidste år var en af ligaens bedste på positionen, havde en god kamp mod Titans mandag aften, og greb sæsonens to første touchdowns. De står overfor et forsvar, der i bedste fald har været middelmådigt i år, og stadig har problemer med at stoppe løbet (tillader 113,3 yards pr. kamp på jorden og 4,4 yards pr. carry). Et forsvar, som i den grad har problemer mod (dybe) kast. Hele sidste år tillod Patriots blot fem kast at blive completed for 40 yards eller mere. I sæsonens hidtidige syv kampe har de tilladt syv, og derudover 20 kast af mindst 20 yards (mod 32 hele sidste sæson). Overfor en QB, som elsker at kaste dybt til sine receivere, er det en skidt matchup. Læg dertil at holdets bedste CB, Ellis Hobbs, vil være dårligt matchet op overfor næsten enhver receiver i ligaen, grundet ringe højde. Hobbs er 5'9" (ca. 175 cm), mens Colts' tre receivere, Wayne, Harrison og Gonzalez alle er 6' (ca. 183 cm) – og det er en af Hobbs' bedre matchups. S Rodney Harrison måtte udgå af kampen mod Broncos og er færdig for sæsonen (og muligvis er karrieren også slut). Han er blevet erstattet af andenårsspilleren Brandon Meriweather, som Patriots valgte i første runde af sidste års draft, men ikke bidrog væsentligt sidste år. I år fører han dog holdet i interceptions med tre styks, men mangler stadig at vise meget. I søndags brændte Rams' rookie receiver Donnie Avery gang på gang Patriots' forsvar og samlede hele 163 yards på seks receptions, herunder et 69-yard touchdown.
Den defensive linje, der skal stå overfor Colts' offensive ditto har kraftigt underpræsteret i år, og i ugens løb var NT Vince Wilfork inde hos NFL-kommisær Roger Goddell til en snak, efter private optagelser fra kampen mod Broncos for to uger siden viste at Wilfork havde givet Broncos' QB Jay Cutler en albue i ansigtet. Dette sammenholdt med flere uheldige episoder (et sent hit på Bills' QB J.P. Losman sidste år, som skadede Losman og endte med at koste ham starterpladsen til fordel for Trent Edwards, samt et forsøg på at stikke en finger i øjet på Giants' RB Brandon Jacobs, ligeledes i sidste sæson) fik rygterne til at gå om en mulig karantæne. Samtalen endte dog med at Wilfork slipper med en bøde – lidt uforståeligt i betragtning af hvad ligaen tidligere har uddelt karantæner for og den generelle selvjustits mange hold har vist i år.
Kan Patriots ikke løbe over Colts? Jo, men det sker næppe. Hvis Laurence Maroney og/eller Sammy Morris var klar fra start ville tilfældet være et andet end det nu engang er. Begge disse er alle spillere, der har potentialet til at løbe hen over Colts. Problemet? De er begge ude. LaMont Jordan, der var ude i sidste uge, er den der er størst håb for kan blive klar, og han deltog i begrænset mængde i onsdagens træning. Han har dog ikke vist det helt store i år. Bliver han ikke klar til at starte vil det være Kevin Faulk og rookie BenJarvus Green-Ellis, der vil dele carries – evt. med FB Heath Evans. Faulk er god som third down-back, da han har nogle af ligaens bedste hænder, men som every down-back mangler han en del. Green-Ellis har scoret touchdown i begge de seneste to kampe, men skaffede blot 16 yards på ni løb i sidste uge (efter at have fået fem yards pr. løb mod Broncos ugen inden), og han ligner ikke umiddelbart en spiller, der vil få stor succes mod et Colts-forsvar, der med Sanders tilbage bliver væsentligt bedre mod løbet.
De skal dog løbe bolden og på den måde få givet plads til at kaste til Randy Moss og Wes Welker. QB Matt Cassel er på ingen måde Tom Brady, og præstationerne er svingende, meget fint symboliseret ved de to seneste kampe; først en flot præstation med tre touchdowns mod Broncos, der gav ham hæderen som ugens bedste offensive spiller i AFC, og i søndags en noget middelmådig kamp mod Rams, hvor han kastede to interceptions og et enkelt touchdown.
Hvordan plejer det at gå? Plejer er i stor grad død i denne sæson. NFL har ikke været så åben som i år i lang tid. Som det på nuværende tidspunkt bør stå klart er det også tilfældet med disse to hold, at der ikke er noget der er som det "plejer" at være. Men lad os dog alligevel kigge på kampene siden 2003, om ikke andet så for det nostalgiske i det:
30/11-03: Patriots @ Colts 38-34
Patriots bringer sig foran 17-0 inden Colts kommer i gang. 24-10 ved pausen. Scoringen åbnes med et field goal. Patriots scorer to touchdowns på løb, to på kast og et på kick return. Colts scorer alle deres fire touchdowns gennem luften.
18/1-04: Colts @ Patriots 14-24 (AFC-finale)
Patriots bringer sig foran 15-0 (stillingen ved pausen) efter et touchdown, to field goals og en safety efter et dårligt snap ryger ud af end zone.
Patriots hjemmebanefordel var tydelig i denne kamp. Manning havde spillet fænomenalt i de to kampe op til denne i slutspillet (44/56 kast for 681 yards og otte touchdowns), men var under hårdt pres hele dagen i det kolde Boston.
Patriots åbnede scoringen med deres eneste touchdown, og Colts' to touchdowns kom på et løb i tredje og et kast i fjerde quarter.
10/9-04: Colts @ Patriots 24-27 (sæsonens åbningskamp)
Den på dette tidspunkt tætteste kamp af disse. Patriots kommer foran på et field goal, inden Colts marcherer ned ad banen og med 2. og goal på 6-yard linjen kaster en interception. Colts får udlignet i starten af 2. quarter. Colts er foran 17-13 ved pausen, inden Patriots i tredje quarter sætter 14 points på tavlen og holder Colts til et field goal i fjerde quarter. K Mike Vanderjagt brænder et 48-yard field goal med 24 sekunder tilbage af kampen, som havde udlignet scoringen.
Patriots scorer tre touchdowns, alle gennem luften, mens Colts scorer deres tre på et løb og to kast.
16/1-05: Colts @ Patriots 3-20 (Divisional Playoffs)
Efter for andet år i træk at have slået Denver Broncos ud i slutspillet efter en kanonkamp af Peyton Manning, måtte Colts ligeledes for andet år i træk se sig slået i det kolde Boston, i en kamp hvor Manning havde det svært.
Patriots bringer sig foran 6-0 på to field goals, inden Colts kommer på tavlen med tre points inden pausen. I anden halvleg scorer Patriots to touchdowns – et kast samt et løb (af Tom Brady). Værd at bemærke: Colts fik 18 første downs – ikke én eneste af dem fik de på løb. 17 gennem luften og én pga. penalty til Patriots.
8/11-05: Colts @ Patriots 40-21
Her skiftede magtbalancen mellem de to. Colts scorer touchdown på deres åbningsdrive, og Patriots svarer igen umiddelbart efter. Colts kører herefter et 17 spil langt drive for 68 yards, som munder ud i et touchdown, og scorer endnu et touchdown inden pausen. Med et touchdown i tredje quarter kunne Colts køre sejren forholdsvis stille og roligt hjem. Colts scorer to touchdowns på jorden og tre gennem luften, mens Patriots scorer deres tre gennem luften.
6/11-06: Colts @ Patriots 27-20
En af Tom Bradys dårligste kampe i karrieren. Han bliver intercepted fire gange i kampen, første gang på åbningsdrivet, og slutter med en passer rating på 34,0 (kun gjort dårligere én gang (2003, uge 1, mod Bills)). Colts scorer efterfølgende touchdown. Der scores touchdown på de næste tre drives (to til Patriots, et til Colts. Herefter et field goal til Colts). Første halvlegs næstsidste spil var en interception fra Brady. 17-14 til Colts ved pausen.
Colts scorer to touchdowns gennem luften og et på jorden, mens Patriots scorer begge deres på jorden.
22/1-07: Patriots @ Colts 34-38 (AFC-finale)
En af de bedste og mest spændende kampe jeg har set. Patriots har Colts hele nede i sækken, foran 21-3 kort før pausen, hvor Colts får reduceret på et field goal til 6-21. I anden halvleg laver Colts et comeback af de store og får udlignet efter to touchdowns (med én two-point conversion). Patriots svarer igen ved at bringe sig foran 28-21. Colts får udlignet. Der udveksles field goals og Patriots kommer op 34-31, inden Colts med ét minut tilbage kommer foran 38-34. Patriots' forsøg på comeback stoppes af en interception. Begge hold scorede touchdown efter en fumble (fumblet snap for Patriots, som guard Logan Mankins får samlet op i end zone og en fumble fra Dominic Rhodes som center Jeff Saturday kommer over i end zone).
Patriots scorer (derudover) på et interceptionreturn, et løb og et kast, mens Colts derudover scorer på et kast og to løb.
4/11-07: Patriots @ Colts 24-20
Kamp mellem to ubesejrede hold. Første gang i sæsonen hvor Patriots var tæt på at tabe. Colts brænder et field goal på første drive, men kommer foran to drives senere på et 21-yard field goal. Patriots svarer igen med touchdown, inden Colts scorer ti points i anden quarter og går til pause foran 13-7. Patriots reducerer til 10-13 i tredje quarter, inden Manning scorer på et ét-yard løb i fjerde quarter. Patriots svarer igen med to field goals, og stopper Colts' comeback ved at fremtvinge en fumble fra Manning.
Patriots scorer alle deres tre touchdowns på kast, mens Colts scorer et på kast (screen til Joseph Addai, der tog bolden 73 yards til end zone) og et på løb.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar