Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 39-29-32%
- Betvalue
- 1102,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,56
- Rigtig/forkert
Spil-form: Jeg springer over de lave Asian Handicap-linier her og tager i stedet 1-tallet på Hviderusland-sejr ”lige på”. Det fordi, som jeg ser kampen, det lige så godt kan slutte med rumænsk sejr som med uafgjort. Man skal passe på med den slags betragtninger, for alle åbne eller halv-åbne kampe kan selvfølgelig slutte med en point-deling, dette er bare ikke en af de typiske af slagsen.
Bedste 1-tals-odds: 2,63 (Paddy Power)
Bedste X-odds: 3,30 (Ladbrokes)
Bedste 2-tals-odds: 3,03 (Pinnacle)
Raymond Domenech smidt på porten – med manér endda, forbundet har fuldstændigt desavueret ham – men lige lidt hjalp det. Frankrig fortsatte sin elendige stime af sølle resultater med et 0-1-hjemmenederlag til Hviderusland.
Professionelt hviderussisk arbejde i Paris: Nu skal dette imidlertid ikke dreje sig om ”Les Bleus”, men om Hviderusland, og midt i den franske nedtur, som det meste af resten af Europa iagttager med et skævt smil, skal man ikke glemme, at Hviderusland udførte et glimrende stykke professionelt fodbold-arbejde fredag på Stade de France i Paris.
Hviderusland var i god kontrol i kampen, og hviderusserne havde gennem de 90 minutter lige så farlige forsøg som Frankrig, hvis ikke flere. Afgørelsen faldt små fem minutter før tid ved indhopperen Sergej Kisljak, og mens den hviderusisske 1-0-sejr nok var overraskende, så var den ikke ufortjent.
Sejr 1-0 og tre point på udebane over Frankrig er naturligvis intet mindre end et fantastisk resultat for Hviderusland, og da Rumænien samtidigt hjemme mod Albanien kun magtede at få uafgjort 1-1, er gruppen, som også indeholder Bosnien/Hercegoviva (samt lilleput-nationen Luxembourg for nu at gøre den fuldstændig) sprængt fuldstændig åben. Et mere klart billede vil vi formentlig få efter aftenens kampe (hvor Frankrig er på besøg hos Bosnien/Hercegovina).
Rumænsk (ny) nedtur: Ret beset havde Rumænien fortjent sejren hjemme i Piatra Neamt mod Albanien, idet rumænerne dominerede affæren tungt, dog blev det ikke til super-mange store eller farlige chancer. Det indtil Rumænien 10 minutter før tid fik hul på bylden ved Bogdan Stancu, men tre minutter før tid dukkede den albanske indhopper Gjergj Muzaka op og udlignede til slutresultatet 1-1.
Hvideruslands VM-kval.: Hviderusland havde en VM-kvalifikation nogenlunde som forventet, idet de i deres gruppe med 19 point for 10 kampe sluttede efter de tre ”store”, England, Kroatien og Ukraine, og foran Kasakhstan og Andorra.
Hjemme havde hviderusserne følgende resultater: Nederlag 1-3 til England, sejr 5-1 over Andorra, nederlag 1-3 til Kroatien, uafgjort 0-0 med Ukraine, samt sejr 4-0 over Kasakhstan.
Rumæniens VM-kval.: Rumænien, som er vant til bedre, havde en decideret elendig kvalifikations-turnering til VM-slutrunden i Sydafrika. Rumænerne scorede i 10 kampe blot 12 point, hvilket rakte til en lidet imponerende femteplads i gruppen, ikke blot efter Serbien og Frankrig, men rumænerne blev også distanceret af Østrig og Litauen og sluttede kun foran Færøerne.
Rumænernes resultater i VM-kval’en på fremmed græs: Sejr 1-0 på Færøerne, nederlag 1-2 i Østrig, sejr 1-0 i Litauen, uafgjort 0-0 i Frankrig, og afsluttede en lussing på 0-5 i Serbien.
Hvideruslands venskabskampe: Hviderusland er nummer 78 på verdensranglisten, men formentlig under hastig opstigning, hvilket venskabskampene siden sidste efterårs VM-kval. også indikerer.
Hvideruslands landskampe i slutningen af 2009 var uafgjort 1-1 ude mod Saudi Arabien samt et 0-1-nederlag ude til Montenegro. I 2010 har Hviderusland vundet 3-1 over Armenien (i Tyrkiet) spillet 2-2 med Honduras og vundet 1-0 over Sydkorea (begge disse kampe mod de to VM-slutrundedeltagere blev spillet i Østrig), tabt 0-1 hjemme til Sverige, samt senest for knapt en måned siden sat en 2-0-sejr ude over Litauen ind på listen.
Rumæniens venskabskampe: Hos Rumænien, som indtager en rekord-lav placering som nummer 42 på FIFA-ranglisten, har der ikke været megen opmuntring siden den mislykkede EM-kvalifikation i efteråret. Rumænien vandt i slutningen af 2010 ganske vist 1-0 ude over Polen, men har i år tabt 2-3 ude til Ukraine, i en mini-turnering i Østrig tabt 0-1 til Montenegro og vundet 3-0 over Honduras, samt for nyligt tabt 0-2 ude til Tyrkiet.
Holdene: Hvideruslands opstilling i 1-0-sejren senest i Paris samt Rumæniens ditto i 1-1-hjemmekampen mod Albanien:
Hviderusland: Jurij Zhevnov; Aleksandr Kulchij, Aleksandr Martinovitj, Aleksandr Jurevitj, Jan Tigorev, Sergej Omeljantjuk., Vjacheslav Hleb, Aleksandr Hleb, Vitalij Rodjonov, Vitalij Kutuzov og Igor Sjitov.
Rumænien: Bogdan Lobonţ; Cosmin Contra, Razvan Raţ, Gabriel Tamas, Mirel Radoi, Gabriel Torje, Ciprian Deac, Ciprian Marica, George Florescu, Razvan Cocis og Daniel Niculae.
Konklusion: Traditionelt og også spiller-for-spiller burde Rumænien vel være det stærkeste hold af disse to, men rumænerne skuffer over en kant i disse år samtidigt med, at Hviderusland under den tyske træner Bernd Stange i dén grad synes at have fået tingene til at fungere. Sejren over Frankrig kan ikke andet end at give selvtilid, og taget i ed, at Hviderusland i de seneste kvalifikationer har under-præsteret en smule – holdet kan spille rigtigt godt fodbold – så er et skud på en hviderussisk hjemmesejr ikke ulogisk. Gået på klingen så egentlig ikke så meget fordi, Hviderusland just har besejret Frankrig, mere fordi intet syntes at fungere for Rumænien i øjeblikket.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar