Houston Texans - Indianapolis Colts: Kampen vindes med 1-6 points
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Odds:
Texans 1-6: Odds 5 hos flere bookmakers – 52,63% af indskuddet
Colts 1-6: Odds 4,5 hos flere bookmakers – 47,37% af indskuddet
Blandt de som giver begge ovenstående odds er: Bet365, Ladbrokes og 888sport)
CV lige på: 37-63 (giver ikke værdi med de odds der i øjeblikket kan findes på de to hold)
Colts' offense vs. Texans' defense:
Indianapolis Colts' offensiv starter og slutter med manden under center, quarterback Peyton Manning, der har kurs mod en NFL-rekord fjerde MVP-titel. Jeg har berørt Colts' offensiv i flere af mine tidligere analyser, så jeg vil ikke gå så meget i dybden med den hér, men blot konstatere at selv uden Marvin Harrison og med Anthony Gonzalez ude og to unge receivers i Austin Collie og Pierre Garcon har Manning fået arbejdet gjort, og til tider endda bedre end han nogensinde har gjort før.
Angrebet blev i sidste uge holdt forholdsvis pænt nede af Baltimore Ravens' defensiv, som to gange interceptede Peyton Manning, og da Manning for tre uger siden sidst var oppe imod Houston Texans havde han også visse problemer, og kastede hele 50 gange, hvoraf han fandt en modtager på de 34 kast for 318 yards og et touchdown og en interception. Siden den kamp har Texans mistet deres bedste cover safety, Eugene Wilson, som i ugens løb er sat på injured reserve, og dermed er ude for sæsonen. For et forsvar, hvis secondary i forvejen ser lidt suspekt ud når modstanderne kaster, er det en klar svækkelse. Hans starterplads vil formentlig blive overtaget af John Busing. Wilsons fravær er specielt skidt for Texans når de møder Colts, da Wilson ofte tager sig af modstanderens tight end, og Colts har i Dallas Clark en af ligaens bedste af slagsen.
Selvom man skal kigge mod bunden af ligaen når man vil finde Colts rangering når de løber bolden er det værd at bemærke, at RB Joseph Addai rent faktisk har gang i en ganske flot sæson, og selvom han ikke er en spiller der går ud og skaffer 100 yards hver uge, så får han gjort jobbet, og han har således et touchdown i de seneste tre og i syv af de seneste otte (og otte af ti kampe for sæsonen). Samlet er han oppe på 10 touchdowns i sæsonen, hvoraf 7 er løbet ind. Derudover afslører et kig på Addais stats, at han rent faktisk bliver bedre som kampen skrider frem, og skaffer flest yards pr. løb i fjerde quarter, hvor det er vigtigt at kunne løbe bolden for at tage tid af klokken, hvis man skal forsvare en føring.
Texans' forsvavr var horribelt mod løbet i starten af sæsonen, men er blevet bedre som sæsonen er skredet frem, og selvom de ikke var i stand til at lukke ned for Titans i mandags, hvor Chris Johnson og Vince Young kombinerede for over 200 rushing yards, vil jeg ikke lægge for meget i den statistik. Det er efterhånden meget få hold, som vil være i stand til at stoppe den duo. I linebackerkædener DeMeco Ryans og rookie Brian Cushing et par unge og talentfulde spillere, som leverer et højt niveau i stort set alle kampe, og Cushing har vist sig stærk både mod løbet og kastet, og er en farlig pass rusher.
Det er dog værd at bemærke at Cushing oftest blitzer fra den offensive linjes højre side, hvor Colts' RT Ryan Diem vil skulle dæmme op for ham, og Diem har endnu ikke tilladt et sack i denne sæson.
Selvom Cushing er en farlig herre, er det først og fremmest DE Mario Williams, som Colts skal have fokus på når de skal beskytte Peyton Manning. I den seneste kamp fik både Mario Williams og starteren modsat ham, Antonio Smith, Manning sacked en enkelt gang, mens Cushing var inde på hele ti tacklinger.
Texans' offense vs. Colts' defense:
Ligesom Colts er Texans et hold, der kaster bolden effektivt. Quarterback Matt Schaub er i gang med sin første hele sæson som starter for klubben, efter at have misset dele af de seneste to sæsoner pga. skader. Når Schaub er rask og spiller op til niveau er han en Pro Bowl-kaliber quarterback, der kan volde ethvert forsvar store problemer. Det hjælper ham naturligvis også meget at have en af ligaens allerbedste receivers, Andre Johnson, til rådighed. Udover Johnson, der havde en stor kamp i det seneste møde hvor han greb 10 bolde for 103 yards, men dog ikke nåede i end zone.
Udover Johnson har Schaub en receivergruppe bestående af Kevin Walter, en af ligaens mest undervurderede andenreceivers, returner Jacoby Jones og David Anderson. Tight end Owen Daniels blev skadet forud for det seneste møde og er ude for sæsonen, men i hans sted er rookie James Casey begyndt at vise positive takter, og selvom han stadig har mangler i sit spil, bl.a. skal han forbedre sig som blocker, er han en fremragende atletisk pass catcher.
Colts' kasteforsvar er dog stærkere end mange giver det kredit for. Det tillader ganske rigtigt ofte mange yards til receivers (i de seneste tre kampe har hhv. Andre Johnson, Randy Moss og Derrick Mason alle grebet bolde for over 100 yards), men har efter ti kampe blot tilladt 7 receiving touchdowns, hvoraf de tre kom i én og samme kamp (sejren over Patriots for to uger siden), og et enkelt kom på et kast fra 1-yard linjen til RB Ryan Moats i de to holds seneste møde.
Det er løbeforsvaret der er Colts' svage side, selvom det er markant stærkere end tidligere år. Texans er dog et hold, der har visse problemer med at løbe bolden. Først blev Steve Slaton bænket for at have fumblet, og det gav Ryan Moats chancen. Den greb han, for så i den næste kampe (mod Colts) at lave en dyrbar fumble på 1-yard linjen. I mandags fik Steve Slaton atter starten og leverede en fin indsats, og skaffede 21 yards på 5 løb og 42 yards og et touchdown på 5 catches, mens backup Chris Brown trak det største læs når bolden blev løbet, og skaffede 36 yards på 11 carries.
Colts' bageste forsvar er stadig ramt af skader, men ingen af disse er nye i forhold til det seneste møde, og om noget må det være en fordel for Colts at de unge spillere har fået mere spilletid siden da. De to rookie-cornerbacks, tredjerundevalget Jerraud Powers og den undraftede Jacob Lacey har imponeret mig meget.
Oppe foran vil de to defensive ends Dwight Freeney og Robert Mathis forsøge at komme tilbage på sporet efter Ravens i sidste uge holdt dem ude af statistikkerne og hverken tillod dem at få sacks eller tacklinger – end ikke assists. Freeney er nu oppe på to kampe i træk uden et sack, men hans tilstedeværelse skal ikke undervurderes, og det skal Mathis' heller ikke. De er en af ligaens allerbedste pass rush duoer – hvis ikke den bedste – og Texans' tackles får deres sag for med dem.
Red zone:
En af de ting der er skyld i at Colts rangerer som det forsvar i ligaen der tillader færrest points pr. kamp er at holdet er forrygende stærkt når modstanderne kommer i red zone – de sidste 20 yards inden end zone. Nedenfor følger statistik for de to hold. Jeg har valgt at dele det op i to dele; de første fem og de seneste fem kampe, for at have den nuværende form stående for sig:
Første fem kampe:
Colts' angreb: 16 ture i red zone (10 TDs, 3 FGs) (Derudover 1 INT, 1 brændt FG og 1 missed 4th down conversion – denne kom dog sent i en kamp der var afgjort hvor der bare skulle tages tid af klokken)
Colts' forsvar: 10 gange var modstanderen i red zone (6 TDs, 2 FGs) (Derudover 1 lost fumble, 1 INT). Bemærk at to af disse red zone touchdowns kom med colts' reserver på banen sent i en kamp der var afgjort.
Seneste fem kampe:
Colts' angreb: 14 ture i red zone (11 TDs, 3 FGs) (Derudover 1 lost fumble). Ét af de tre field goals blev scoret på sidste spil i første halvleg, hvor Colts havde første down; den burde i praksis næsten ikke tælle med i denne statistik, da drivet kunne have endt på anden vis med mere tid.
Colts' forsvar: 15 gange har modstanderen været i red zone (6 TDs, 5 FGs) (Derudover 2 INTs, 2 lost fumbles, 1 brændt FG). Det ene af de fem field goals blev scoret på sidste spil i første halvleg. Det var dog på 3. down og 10; men ligesom ved Colts kunne den også godt udelades i denne statistik.
Men hvad fortæller disse tal? De fortæller altså at Colts i de seneste fem uger (hvor Texans, Patriots og Ravens er de seneste tre modstandere, og stod for en god dele af turene i red zone) kun har tilladt touchdown på 40% af modstandernes red zone-drives. Det er en fantastisk flot statistik – i sidste uge var Ravens i red zone fire gange uden at score, og de blev også i flere tilfælde holdt til et field goal efter at have haft 1. og 10 tæt på red zone. Samtidig har angrebet en ret uhyggelig statistik, som siger at de scoret touchdown på 78% af deres red zone drives (næsten 85% hvis man tager det ene field goal ud, som jeg nævner kunne have været undladt) – dvs. angrebet har på det seneste været ca. dobbelt så effektivt når det handler om at score touchdown i red zone, som modstandernes angreb har været mod Colts. Derudover har Colts kun én gang forladt red zone uden points, mens modstanderne har gjort det fem gange.
Første fem kampe:
Texans' angreb: 13 (8 TD, 3 FG) (Derudover 1 lost fumble, 1 brændt FG, 1 missed 4th down conversion)
Texans' forsvar: 10 (7 TD, 2 FG) (Derudover 1 lost fumble)
Seneste fem kampe:
Texans' angreb: 18 (11 TD, 4 FG) (Derudover 1 brændt FG, 2 lost fumbles)
Texans' forsvar: 9 (7 TD, 2 FG)
Det der umiddelbart sprænger i øjnene hér er, at Texans i de seneste fem kampe kun har tilladt modstanderne at få en første down i red zone ni gange, samtidig med at angrebet har været i end zone det dobbelte antal gange. Forsvaret tillader til gengæld touchdown i langt størstedelen af tilfældene (både i de seneste fem og i hele sæsonen), så hvis Colts kommer i red zone har de gode muligheder for at nå hele vejen i end zone for touchdown. Omvendt kommer Texans i red zone næsten fire gange pr. kamp, mens Colts har tilladt modstanderne at nå i red zone tre gange pr. kamp i de seneste fem uger, og selvom Colts er gode til at "begrænse skaden" når modstanderne når så langt, må det siges at Texans derigennem kan skaffe nogle points.
Seneste møde:
Colts: 2 TDs og 1 FG på 3 forsøg
Texans: 2 TDs og 1 lost fumble på 3 forsøg
Motivation:
Colts er oppe på 19 regulære sæsonsejre i træk, den næstlængste stime i historien, og kan med en sejr i denne kamp og en sejr i næste uge, hjemme mod Titans, tangere Patriots' rekord på 21 sejre i træk. Derudover kan Colts med en sejr, og samtidigt nederlag til Jaguars mod 49ers, sikre sig divisionstitlen. For hver sejr Colts hiver hjem vil de komme tættere på at sikre sig AFCs førsteseedning, som uden tvivl er målet for holdet.
Texans kæmper til gengæld en desperat kamp for at nå slutspillet for første gang i klubbens historie, og efter to ærgerlige nederlag i træk – begge med 17-20 til divisionsrivaler (Colts og Titans), hvor K Kris Brown har sluttet kampen med at brænde et FG der kunne have sendt kampen i overtid – har de kniven for struben i denne kamp. Et nederlag her vil næsten med sikkerhed betyde at de skal vinde de resterende kampe (bl.a. mod Patriots i uge 17) for at have mulighed for at sikre sig et wild card.
Motivationen må dermed siges klart at være på Texans' side.
Tidligere møder:
08/11-09 Indianapolis Colts - Houston Texans 20-17
16/11-08 Indianapolis Colts - Houston Texans 33-27
05/10-08 Houston Texans - Indianapolis Colts 27-31
23/12-07 Indianapolis Colts - Houston Texans 38-15
23/09-07 Houston Texans - Indianapolis Colts 24-30
24/12-06 Houston Texans - Indianapolis Colts 27-24
De seneste tre møder i Houston er afgjort med mellem 1 og 6 points og fem af de seneste seks, heraf de tre seneste.
Skader:
Indianapolis Colts: (Opd.)
DE Keyunta Dawson – Out
CB/S Aaron Francisco – Out
WR Anthony Gonazlez – Out
K Adam Vinatieri – Out
DE Dwight Freeney – Out
OT Charlie Johnson – Questionable
LB Ramon Humber – Questionable (special teams-spiller)
TE Gijon Robinson – Questionable (var ude i sidste uge, hvor Tom Santi erstattede ham med svingende resultater)
CB Kelvin Hayden – Questionable
QB Jim Sorgi – Questionable (backup)
Dwight Freeney er blevet i Indiana mens resten af holdet er fløjet til Houston, så han er dermed - lidt overraskende - ude. Det giver lidt ekstra procenter til Texans ift. de 37% jeg umiddelbart havde.
Houston Texans:
CB Antwuan Moulden – Out (sat på IR i ugens løb – hovedsageligt special teams-spiller)
S Eugene Wilson – Out (sat på IR i ugens løb)
DT Amobi Okoye – Questionable
S Dominique Barber – Questionable
MLB DeMeco Ryans - QuestionableInteresseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar