18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Horsens HK - Frederikshavn FOX: 1 (0-2)

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2) inklusiv handicap
52-5-43%
Betvalue
1104%
Spilbar ned til odds
1,92
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Kvindernes Håndboldliga, TOMS Ligaen: 

Horsens HK:
Foråret er ikke startet godt ambitiøse Horsens, som  kun har hentet ét enkelt point, mod GOG/Svendborg, i fire kampe. Det har definitivt betydet at slutspilschancen for længst er udspillet, og at man i stedet for at kigge op, nu må til at kigge ned i rækken. For der er kun fem point ned til nedrykningsstregen og fire ned til nedrykningskampene. Så i Horsens Håndboldklub må de nu til at kigge efter nye mål og her kan deltagelsen i Cupwinners Cup blive deres redning, hvor man 4. runde møder tyske Bayer Leverkusen, som på tiden er tophold i Tyskland. Første kamp spilles på søndag klokken 16 i Leverkusen, så får Horsens bliver aftenens kamp mod Frederikshavn af vigtig betydning, når pointkrisen skal vendes.

I søndags var Horsens draget en smule nordpå til Randers for at møde rækkens nummer otte. Kampens startede med Horsens i teten og kom problemfrit foran med 7-3. Det fik Randers træner, Heine Eriksen til at tage en time-out, hvilket fik lidt gang i værterne og kontakten op til Horsens blev endegyldig kort før pausen til 14-14. Fra anden halvlegs start gik Randers forsvaret frem i ultra offensiv 3-3 – det rystede ikke Horsens til at starte på, men ti minutter inde i anden halvleg begyndte et kollektivt kollaps - det offensive Randers-forsvar fik for alvor fat, hvilket gav en del tekniske fejl hos Horsens spillerne. Men efterhånden som de igen fik spillet sig fri, blev det alligevel ikke til mål, for i Randers målet fik Pernille Fisker fat og tog næsten alt. Horsens blev hurtigt sat af i de sidste tyve minutter, som de tabte med ni mål – samlet med 28-38.

Statistik  
Formen: 1-1-4, 169-189
Sæson: 6-1-9, 444-473
Sæson hjemme: 4-0-4, 227-226
Skader: Mia Falk (forventes klar, men sparres måske?)
________________________________________________________________

Frederikshavn FOX:
Som oprykker er målsætningen for første sæson næsten altid at blive i rækken det første år – det samme gælder for Frederikshavn FOX som i øjeblikket kæmper en hård kamp om at blive i rækken. ”Rævene” fra Frederikshavn indtager niendepladsen foran GOG og Team Esbjerg – men der er kun to point ned til under stregen hos esbjergenserne, så der er lagt til at sikre sig overlevelse i Verdens bedste håndboldliga. Men heldigvis så kan skæbnen ligge i deres egne hænder, når der i aften bliver taget hul på de sidste seks runder af sæsonen. For FOX møder nemlig fire af bundholdene; Randers og Team Esbjerg på hjemmebane - GOG og Sønderjyske på udebane. Kan de slå Randers og Team Esbjerg på hjemmebanen, så kan det meget vel være nok til overlevelse og måske en plads udenfor kvalifikationsspillet.

Der var dømt lokalbrag, da ”hajerne” fra Aalborg DH gæstede ”rævene” fra Frederikshavn. FOX pigerne formåede endnu engang at presse det stjernespækkede mandskab fra Aalborg en hel kamp – nøjagtig som da de mødtes i Gigantium tilbage i September måned, hvor Aalborg vandt en smal 29-26 sejr. Det var gæsterne som startede bedst, men efterhånden kom FOX ind i kampen og overtog teten halvlegen ud til en fortjent pauseføring på 17-16. I anden halvleg fortsatte parløbet, men aalborgenserne fik efterhånden fat og tempoet blev sat en smule op, hvilket kostede lidt for værterne, men de formåede alligevel at hænge på – og blot to minutter før tid var stillingen 31-32 til gæsterne. Desværre flaskede tingene sig ikke helt for FOX, som skuffet måtte forlade banen med et spinkelt nederlag på to mål, 31-33, efter en kraftpræstation, hvor især Katarina Dubajova var i særklasse med sine 13 mål.

Statistik
Formen: 1-1-4, 169-178
Sæson: 3-3-10, 419-458
Sæson ude: 1-3-3, 186-204
Skader: Anja Kristensen og Ingrid Hrckova (?)
________________________________________________________________

Indbyrdes opgør (Seneste 7 opgør):
Horsens HK – Frederikshavn FOX; 5-1-1, 175-154

(2005) Frederikshavn FOX – Horsens HK, 24-26
(2004) Frederikshavn FOX – Horsens HK, 23-26
(2003) Horsens HK – Frederikshavn FOX, 27-23
(2003) Horsens HK – Frederikshavn FOX, 21-21
(2002) Frederikshavn FOX – Horsens HK, 17-27
(2002) Horsens HK – Frederikshavn FOX, 24-21
(2002) Frederikshavn FOX – Horsens HK, 25-24
________________________________________________________________

Vigtige faktorer i kampen:


- Forud mødet med Bayer Leverkusen
- Mia Falk
- Offensivt

Horsens er så småt begyndt at nærme sig bundholdene i ligaen, så en sejr mod Frederikshavn FOX kan skabe en god rum luft ned til de knap så spændende pladser i rækken. En sejr vil også give plads til at fokusere på de næste to Europa Cup kampe mod Bayer Leverkusen – en meget svær opgave som vil kræve masser af fokus, hvis de skal gøre sig håb om at nå videre. Men som situationen er nu kan de ikke bare fokusere 100% på den Cupwinners Cup match, derfor har Kenneth Sahlholdt også udtalt, at al fokus pt. er lagt på aftenens opgør mod Frederikshavn, hvor man med en sejr kan tillade sig at flytte fokusen fra ligaen for en stund.

Mia Falk er blot 21 år, men har efter Sara Holmgrens farvel før sæsonen været det sikre førstevalg på stregen og er efterhånden som sæsonen er skredet frem, er hun virkelig vokset med opgaven i midterforsvaret – i kampen mod Randers måtte hun dog udgå med en mindre rygskade og hun skulle være klar til kampen i aften, men træner Kenneth Sahlholdt vil måske holde hende ude med henblik på weekendens CWC kamp i Leverkusen. Men uden Falk, så har de også en rigtig god erstatning i Marianne Bonde, men ikke helt på samme niveau som Falk.

Offensivt har Horsens en del strenge at spille på, og når angrebsspillet virkelig fungerer har de en utrolig farlig bagkæde i Mette Sjøberg, Christina Kørup og Christina Kristensen – forståelsen blandt de disse tre har bestemt været voksende i løbet sæsonen og det har gjort at de indbyrdes aftaler er begyndt at være godt tømret fast. Derudover har Horsens også et par rigtig gode fløje i Jane Wangsøe og Annika Wiel Freden – begge er de kendt for deres enorme hurtig- og spændstighed. De er blandt de stærkeste våben hos Horsens, især i kontrafasen som også bliver et vigtig faktor for kampens afgørelse. 


- Anja Kristensen
- Kollektivet
- Offensivt og defensivt

Hun har været en af FOX bedste i denne sæson og er den velkendte primus motor på holdet – men FOX har nu alligevel bevist at selv uden hende så kan de godt presse selv de bedste hold. Skader har nemlig holdt Anja Kristensen ude i flere af FOX kampe, og Anders Thomsen har derfor måtte indstille det spillemæssige uden hendes tilstedeværelse på banen – det er indtil nu gået meget godt, men hun er nu alligevel savnet for sit utrolig drive på banen og med de mange mål hun har scoret – i alt 76 mål i 14 kampe. Men det der skal redde Frederikshavn i ligaen er deres gode kollektiv. Når den fungerer så er de stærke og kan sagtens bide fra sig – især i offensiven hvor de faktisk besidder en del gode spillere i Wiberg, Hrckova, Dubajova og selvfølgelig Kristensen.

Problemet i kampen mod Horsens kan dog blive det offensive – Horsens har en utrolig massiv midterakse med unge Mia Falk som styrmand, hvor der lægges gode parader. Horsens dækker primært en 6:0, men også 5:1 – ved sidstnævnte formation vil det sætte pres på systemerne hos FOX og at opspillene til skytterne er noget nær perfekte. Horsens dækker meget aggressivt op og har specielt mod FOX haft succes med at få lukket ned for skytterne. Så skal de også have bragt antallet af tekniske fejl ned, for Horsens er knivskarpe til at straffe dem via deres kontrafase. Derudover skal keeperne have godt fat, for det har i de seneste par kampe været forskellen på at de har fået point eller ikke.
________________________________________________________________
 
Konklusion:
Det er ikke de mange mål som er kendetegnet kampene mellem Horsens HK og Frederikshavn FOX – de sidste syv kampe har i gennemsnit budt på 47 mål pr. kamp. Senest møde i Arena Nord gav dog i alt 50 mål, da Horsens sejrede i en tæt kamp med 26-24.

Defensivt vil Horsens formentlig fortsætte den vante aggresive og fysiske forsvarsstil – simpelthen sætte pres på de nordjyske skytter og komme ud og få tacklet af på dem, og få dem stresset. Offensivt skal kontraen igang ved at udnytte FOX tekniske fejl – desuden skal der spilles bredt mod et okay FOX forsvar, men når tempoet sættes i vejret så mangler organisationen ofte hos nordjyderne.

Frederiskhavn er ”underfox” i kampen mod Horsens, og skal der point med hjem, så skal timingen være på plads – uden Anja Kristensen er det vigtigt at de små aftaler mellem spillerne er klar, da hun spil igangsætteren på holdet. Defensivt kan en offensiv formation være svaret, spørgsmålet er så bare om de kan holde det, da de ikke har ressourcerne til at klare det i længere perioder – men ellers så vil de sikkert forsøge at sænke tempoet, og simpelthen trække det ned til deres ”nivaeu”, om man så at sige.

Horsens er kommet skidt igang med foråret, men spillemæssigt er der kommet fremskidt, trods fadæsen i Randers for nylig. Frederikshavn FOX står rigtig godt til Horsens, og kampen skal vindes på deres solide og aggresive forsvar – det gør de også, da FOX falder en smule i nivaeu på udebane, og hvis Anja Kristensen ikke er med, så er de stærkt svækket, da hun netop er den som holder sammen på tingene når de spiller på fremmed bane, blandt andet med individuelle præstationer.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.