18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Holland - Frankrig: (AH: 0,0) 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2) inklusiv handicap
31-33-36%
Betvalue
2107,5%
Spilbar ned til odds
1,86
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Trupnyt-opdatering: Henry er klar for Frankrig, Robben for Holland. Læs mere nederst i analysen.

Jeg vil gerne opfordre til, at man slår koldt vand i blodet. Holland leverede slutrundens indtil videre mest overbevisende og underholdende indslag med 3-0-sejren over verdensmester Italien, og det har fået den halve fodbold-verden til at bakke op om hollændernes kvaliteter. Lige så mange blev dybt skuffede over "det lidt", Frankrig viste i deres 0-0'er mod Rumænien, så fra at Frankrig inden slutrundens start var favorit i dette opgør, er det nu pludselig Holland.

Det, mener jeg, bunder i alt andet end en objektiv vurdering. Holland kommer her op mod en defensiv der er mere solid end den italienske. Og Frankrig får på sin side nok mere plads i offensiven end tilfældet var mod velorganiserede og defensivt uhyre stærke Rumænien. 

Spillemarkedet er, ligesom aktie-markedet ofte er det, under påvirkning af emotionelle strømninger, som ofte er dybt irrationelle. Hvad der er sket med oddsene på denne kamp, fra før de to hold spillede mod henholdsvis Italien og Rumænien, mener jeg, er emotionelt betinget og ikke har grund i objektivitet.

Analyse: Alle faldt på halen over Hollands spil, men var skuffet over Frankrigs indsats. Men er sandheden ikke bare, at et hold ikke kan spille bedre, end modstanderne giver det lov til? Jeg har et par steder i diverse debat-tråde her på BetXpert set kommetarer med, at "Frankrig var ringe", "Frankrig kommer ikke videre fra indledende gruppe", etc. ... for mig spillede franskmændene mod Rumænien på præcist forventeligt niveau, og det er ikke noget dårligt niveau overhovedet. Rumænien spillede som ventet en uhyre stram taktisk kamp, der ikke tillod Frankrig meget, og da træner Raymond Domenech ikke ville gamble unødigt så tidligt i turneringen, var en point-deling det logiske udfald. Og nu vil jeg komme med en lidt provokerende udtalelse: Frankrig-Rumænien er den fodbold-mæssigt mest kompetente kamp, altså den kamp på højest niveau, jeg har set indtil videre under denne slutrunde! (og ja, jeg har set dem alle sammen). Den fejl, man endelig ikke må begå, er at forveksle høj standard/niveau med underholdning, for de to ting er uafhængige af hinanden.

Frankrig har det med at starte slutrunder lidt langsomt for derefter at vokse, og også derfor var pointdelingen mod Rumænien ikke overraskende. En pointdeling mod Holland vil heller ikke komme som noget chok, men det vil det (for mig i hvert fald), hvis Frankrig taber. Med en klar uafgjort-risiko ser jeg Frankrigs chancer for sejr som værende større end Hollands.

Nu andre betingelser: Holland imponerede mod Italien, javist, men mod Frankrig bliver det en helt anden kamp. De to VM-finalister spiller ganske vist begge fodbold med udgangspunkt i en solid defensiv, men på to helt forskellige måder.

Den franske defensiv er mindre fleksibel end den italienske, men til gengæld beton-solid. Center-forsvarene Lilian Thuram og William Gallas slår ikke større brød op, end de kan bage, og de to defensive midtbanefolk Claude Makelele og Jeremy Toulalan (idet jeg går ud fra, at Patrick Vieira ikke når at blive klar) er garanter for meget lidt kreativt opspil, men til gengæld nok verdens bedste defensive midtbane, når modstanderne har bolden. Så længe, Makelele får lov at træde sine modspillere over foden (hvilket han gør i ca. hver anden nærkamp), uden, at dommeren skrider ind, så er han vel verdens mest effektive defensive midtbanemand.  

Mens Rumænien mod Frankrig kun koncentrerede sig om at dræbe kampen, så er Holland en helt anden modstander, der vil presse Frankrig betydelig mere, men som også vil give den franske offensiv mere taknemmelige arbejdsbetingelser.

Hollands taktik?: "Principielt" behøver Holland selvfølgelig ikke andet end at holde denne kamp uafgjort, og så spille en ny remis i sidste gruppekamp mod Rumænien, og så er den videre kvalifikation sikret (med mindre Italien også taber med minimum tre mål til både Rumænien og Frankrig, hvilket næppe sker). Spørgsmålet er imidlertid, om træner Marco van Basten som udgangspunkt vil spekulere i, at ét point er godt, eller om han bare vil give sine folk besked på at fortsætte, hvor de slap mod Italien?

Det spørgsmål er meget vanskeligt at besvare.

Når det er sagt, så ved jeg godt, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var i van Bastens sko. Hvis Holland spiller for offensivt mod Frankrig, har jeg nemlig en grum fornemmelse af, at Frankrig for alvor vil melde sig ind i EM-slutrunden...

Lidt forenklet sagt, så ser jeg to muligheder afhængig af van Bastens taktik:

Vælger han at spille forsigtigt, neutraliserende lidt à la Rumænien (selvom Holland ikke er lige så gode i den disciplin som Rumænien), så rammer han Frankrig, hvor det gør mest ondt. Det franske hold er ikke designet til at have spids-kompetence i afgøre kampe mod defensivt indstillede modstandere, og Frankrig er nødt til at vinde en af holdets sidste to kampe. En hollandsk defensiv indstilling vil stille Raymond Domenech i et dilemma - skal han så, med den risiko dét vil indebære, satse mod Holland, eller skal han vente med den slags indtil sidste gruppekamp mod Italien? Det sidste vil i dén grad være en satsning, for besejrer Italien Rumænien, kan italienerne spille på uafgjort mod Frankrig, og så bliver de ikke nemme at slå.  

Uanset den spekulation vil det være naturligt, hvis van Basten forsøger at køre videre med den offensive indstilling, der i den grad gav pote mod Italien, og det er kampens andet mulige scenarie. Som tidligere angivet her i denne analyse, tror jeg imidlertid, at Holland løber meget stor risiko, hvis de går lige så offensivt til sagen mod Frankrig, som de gjorde det mod Italien. Den franske defensiv fra midtbanen ned til center-forsvaret er mere solid end den italienske, og frankmændene er specialister i at straffe for offensivt indstillede modstandere. Normalt møder de pga. respekt bare ikke ofte hold af denne type.

De to hold:

Holland stillede i følgende opstilling mod Italien:

Edwin van der Sar; André Ooijer, Khalid Boulahrouz, Joris Mathijsen, Giovanni van Bronckhorst; Nigel de Jong, Wesley Sneijder, Rafael van der Vaart, Orlando Engelaar; Dirk Kuyt og Ruud van Nistelrooij.

Bliver der ændret på den? Hvis der gør, bliver det formodentlig i center-forsvaret, hvor John Heltinga kan tænkes at tilbageerobre pladsen fra Khalid Boulahrouz, som jeg dog synes, gjorde det godt mod Italien. Wingen Arjen Robben er en klar kandidat til en startplads, hvis han er kampklar, men der er ingen meldinger om, at han er blevet det. Jeg tolker lidt meldingerne fra den hollandske lejr derhen, at Robben sandsynligvis ikke når at blive fit før til opgøret mod Rumænien.

Frankrig stillede således op mod Rumænien:

Gregory Coupet; Willy Sagnol, Lilian Thuram, William Gallas, Eric Abidal; Jeremy Toulalan, Claude Makelele, Franck Ribery, Florent Malouda; Nicolas Anelka og Karim Benzema. 

Hos franskmændene er de to store profiler, anfører Patrick Vieira og første-angriber Thierry Henry, måske fortsat ude, og derfor er det tænkeligt, at opstillingen mod Holland bliver den samme som mod Rumænien. Sikkert er det imidlertid ikke, idet hverken Nicolas Anelka eller Karim Benzema imponerede mod Rumænien. Omvendt havde de også vanskelige arbejdsbetingelser, så det er svært at laste dem for meget. Et alternativ til en af de to er unge Bafetimbi Gomis, der blev skiftet ind mod Rumænien, eller den mere fleksible Sydney Govou.

I Frankrig tror man mest på, at Raymond Domenech vælger at bibeholde at spille med to angribere i stedet for en mere forsigtig (men måske mere fleksibel) 4-5-1, og det bliver også mit gæt. Jeg tipper, at vi får akkurat samme franske opstilling at se som den, der startede mod Rumænien (med forbehold for om Vieira og/eller Henry bliver klar).  

Spil: For mig er Asian Handicap "0" (pengene tilbage ved uafgjort) indskud på Frankrig oplagt, og jeg er behageligt overrasket over, at man kan få mere end to gange pengene tilbage på fransk sejr. En chance-vurdering, jeg finder fejlagtig. Det er dog ikke eneste spil-mulighed. Et X2-indskud på, Frankrig blot ikke taber, til lavere odds, men hvor vi stryger gevinst også ved uafgjort, er også tiltalende, ligesom indskud på Frankrig til Asian Handcap "+0,25" er det. 

Bedste 1-tals-odds: 2,75 (Paddy Power)

Bedste X-odds: 3,20 (Stan James)

Bedste 2-tals-odds: 3,00 (Pinnacle)

Bedste Asian Handicap "0"-odds på Holland: 1,90 (Betway)

Bedste Asian Handicap-"0"-odds på Frankrig: 2,07 (Pinnacle)


Opdateret trupnyt, fredag

Holland:
Arjen Robben er overraskende allerede blevet klar igen efter at en skade holdt ham ude mod Italien. Spørgsmålet er så om Van Basten vil stille med en offensiv kæde bestående af Robben, van der Vaart og Sneijder (bagved Van Nistelrooy), eller om han vil undlade at ændre ved kæden fra Italiens-kampen, dvs med Sneijder, van der Vaart og Kuyt.
Robin Van Persie og forsvarer Melchiott er begge tvivlsomme og starter næppe.

Frankrig: Topscorer Henry er klar igen, efter at diverse skavanker betød at han blev sparet mod Rumænien. Anfører Vieira skulle også være kommet sig over sin skade, men mangler nok lidt fysisk, så den defensive midtbane vil nok igen bestå af det solide makkerpar Makelele-Toulalan.
For at sætte mere fut i det offensive spil, kan Domenech tænkes at gå fra 4-4-2 til 4-2-3-1. Det betyder i givet fald nok at Benzema ofres, så Henry er ene angriber. Bagved ham ligger så nok en kæde bestående af Malouda til venstre, Ribéry i midten og Govou til højre.

Det kan i øvrigt meget vel tænkes at Evra endelig får chancen på venstrebacken, efter flere middelmådige indsatser af Abidal.

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.