Tabt
Tips & Spilforslag
Hjørring - Skive: 2
Spiltip af Rasmus Nissen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 22-28-50%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Opdatering: Onsdag kl 14 er højeste odds 2,10 hos Unibet og Eurobet.
I denne uge skal holdene i 2. division spille hele 2 kampe, og således er der gode point at hente henover Påsken. Stabile Hjørring møder Skærtorsdag det nye førerhold Skive, som med en sikker 3-0 sejr over Skjold i præmieren spillede sig forbi Esbjergs reserver i tabellen. Hjørring tabte deres præmiere 2-1 på Fyn til Næsby, og selvom de er stærkere på hjemmebane, forudser jeg en meget svær kamp for Hjørring, når de på torsdag møder et topmotiveret og defensivt meget stærkt Skive-mandskab. Skives hold indeholder så meget kvalitet, at de trods udebane mod et ellers udmærket hold står med gode muligheder for at snuppe de 3 point. Jeg er tidligt ude, idet jeg alligevel ikke tror, at markedet vil komme højere op på udesejren.
Hjørring
Hjørring ligger på 8. pladsen, og må vel indstille sig på en sæson, hvor det hverken bliver til det ene eller det andet. Statistikken siger 6-3-6 29-34, og hjemme har de 3-3-2 15-17. Den statistik vidner også om nogle meget jævne præstationer for Hjørring - de vinder lidt og taber lidt.
Hjørring åbnede foråret med at tabe 2-1 til Næsby på Fyn. Hjørring så ellers længe ud til at hive det ene point med til Jylland, men i overtiden scorede hjemmeholdet, og så måtte Hjørring rejse hjem uden point. I følge Næsbys hjemmeside var det fuldt fortjent, at Næsby vandt (ved ikke hvor objektivt det udsagn er). Det lignede som sagt længe en pointdeling, men de sidste 25 min pressede Næsby Hjørring helt i bund, og i det 93. minut faldt sejrsmålet så. Det indikerer for mig, at Hjørring bestemt ikke ser skræmmende ud, og de har da også haft stor udskiftning i truppen i vinterpausen - specielt mange afgange.
Væk er Morten Fjordbak (netop Skive) og Kevin Igwe og Chemitze Ojiego er taget til LFA. Mange andre er rejst, og Hjørring har desværre ikke fået de forstærkninger de kunne have håbet på. Det er primært spillere fra egne rækker, som jeg ikke kender noget til. Alt i alt ligner det for mig et Hjørring-hold, som er dårligere end i efteråret.
Skive
Skive ligger på 1. pladsen efter weekendens sikre 3-0 sejr hjemme over Skjold. Skive er et meget seriøst hold med flere kontraktspillere, og jeg tror bestemt, de ender på én af de to oprykningsgivende pladser. I weekendens hjemmekamp havde Skive ca. 1200 tilskuere på Stadion, og det er altså imponerende tal for en 2. divisionskamp. Det var suverænt den kamp med flest tilskuere i weekendens 2. division, og fodboldfeberen raser for alvor i Skive
Skive har statistikken 9-4-2 30-12, men det er primært hjemme de er suveræne med den enorme opbakning. Ude er de mere menneskelige med 3-3-2 13-9, og det kan vel godt forbedres her i foråret.
Det som efter min mening gør Skive til et så farligt hold og oprykningsfavoritter, er deres meget stærke defensiv. De står god på banen, og er meget svære at skabe chancer mod. Skive-spillerne arbejder benhårdt for hinanden og spiller med stor disciplin og tålmodighed i deres spil. Denne spilestil bør også gøre dem til en farlig modstander på udebane, og det tror jeg, vi får at se i foråret.
Skives hold er stort set intakt suppleret med et par tilgange. Lasse Ankjær er lejet i Silkeborg, Morten Fjordbak hentet fra Hjørring og Kasper Elgaard Madsen i FC Midtjylland. Skive går bestemt et meget spændende forår i møde.
Trupnyt
Hjørring må igen undvære deres 1. målmand, Kenneth Stenild, som har karantæne. Kender ikke erstatningen, og ved således ikke hvad han kan.
Skive stiller ifølge mine oplysninger op med det samme hold som mod Skjold i weekenden.
Ingen af holdene er dog ude med deres trupper endnu, så jeg vender tilbage med mere info, så snart der dukker noget op.
Indbyrdes opgør
Skive vandt en sikker 3-0 sejr i den omvendte kamp i efteråret, i en kamp hvor Skive var meget dominerende.
Konklusion
Hjørring er uden deres førstemålmand og tabte i weekenden 2-1 til Næsby, som ikke kommer i nærheden af Skives styrke. Hjørring har desuden mistet mange spillere i vinterpausen, og er efter min opfattelse ikke så stærke som i efteråret. Omvendt ser Skive vurderet ud fra 3-0 sejren over Skjold ud til at være oppe i omdrejninger allerede. Skive har et stærkt hold, og er mine favoritter til at snuppe sejren i 2. division vest. De står stærkt defensivt og er samtidig effektive oppe i front. Odds 2,10 hos Unibet giver et lille betvalue, men jeg tror ikke oddset kommer meget højere op, når de andre bookmakere kommer med odds på kampen. Efter min vurdering vil Skive under de givne omstændigheder vinde hver anden kamp på udebane mod Hjørring, og således anbefaler jeg et spil på mine oprykningsfavoritter på tordags.
God Påske.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar