Hertha Berlin - Hannover 96: Dobbeltchance: X2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 48-31-21%
- Betvalue
- 1102,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
SIDSTE NYT: Hannover-truppen er alvorligt angrebet af influenza, 8 mand er syge, Balitsch, Cherundolo, Delura, Hashemian, Juric, Sousa, Vinicius og endelig Zuraw.
Desuden er Yankov småskadet.
Så denne kamp er bestemt ikke spilbar ifht. mit oprindelige forslag - skynd Jer at spille Hertha inden den falder yderligere!
Umiddelbart ligner det en sikker hjemmesejr til Hertha Berlin, når gæsterne fra Hannover lørdag kommer på besøg.
Neues Jahr, alte Sorgen!
Hovedstadsklubben med de store ambitioner starter Der Rückrunde på en 5. plads i BL.
Selvom der var positive øjeblikke, eks. den videre kvalifikation i UEFA-cuppen, så vár efterårssæsonen altså ikke specielt overbevisende.
1 sejr i de sidste 9 Pflichtspiele, (BL, Pokal, UEFA), sluttede man efteråret af med, og ydmygelsen i pokalen kort før Jul, mod amatørerne fra St. Pauli, hvor man både var foran 2-0 og 3-2, har nok ikke været med til at sprede den bedste stemning i de små berlinske hjem.
Men blot kulminationen på de vanskeligheder holdet har haft i efteråret, og hovedårsagen skal bestemt i første omgang findes i det taktiske koncept, hvor træner Götz har sadlet om, og nu vil spille 4-4-2, i stedet for den succesrige 4-3-2-1 han ellers har praktiseret.
Spillerne har ikke formået at udføre dette system specielt godt, opspillet går alt for langsomt, og en spiller som Bastürk må nu spille en mere klassisk højre-midt end tilfældet var i det gamle system.
Det medfører, at han må løbe langt mere end tidligere, og slet ikke er så offensiv og målfarlig som vi jo ellers kender ham - i den lidt mere frie rolle som hængende angriber.
Det gør det så ikke bedre at forsvarsstyrmanden Simunic’s skadesfravær har været langt sværere for holdet at klare end måske forventet, - at oprydderen på den defensive midtbane, Niko Kovac, stadig leder efter formen, - og sluttelig at de 2 angribere Pantelic og Rafael tilsammen blot har scoret 7 mål.
Mange faktorer har spillet ind, men ingen tvivl om at træner Götz har noget at spekulere over.
Og optaktsfasen har i hvert fald ikke været med til at gøre spekulationerne mindre, 0-3 mod Offenbach, 3-2 mod Malaga, og sluttelig et 2-5 nederlag til Nürnberg i Leipzig.
Målene rasler ind, og ganske vist vandt man mod Malaga, men det hører med til historien, at Hertha stillede i stærkeste opstilling, mens Malaga’s vel nærmest kan betegnes som et forstærket ynglinge-mandskab.
Specielt nederlaget i weekenden mod BL-rivalerne fra Nürnberg gjorde ondt, og måden det skete på var i særdeleshed betænkelig.
En flok sløve og uinspirerede Hertha-spillere, der småskændtes indbyrdes, slog op i banen i frustration, og i det hele taget ikke virkede specielt interesserede i fodbold, viste sig på det gamle Zentralstadion.
Götz står overfor et stort arbejde her i foråret, 5. pladsen og dermed Europa skal forsvares, og selvom holdet har spillemæssige problemer, eller måske spilletaktiske problemer, så rummer truppen så meget kvalitet, at man bør kunne holde forfølgerne på afstand – men det kommer ikke af sig selv.
I Marcelinho har man en spiller ud over det sædvanlige, og er han i spillehumør, kan han alene afgøre kampene – men i efteråret er han for tit faldet helt ud, - han får ikke det spillerum han skal bruge i en klassisk 4-4-2.
Og ja, jeg er lidt efter dét system,- jeg mener, fungerer det ikke så vend da tilbage til det gamle og succesrige!
Hjemme er Hertha 5-2-1, målscore 18:8.
I indledningen skriver jeg, at Hannover bestemt ikke er noget ringe mandskab, og faktisk har de kun tabt 4 kampe i efteråret.
4-9-4 hedder statistikken, og under den nye træner Neuruher er man tilmed ubesejret i de sidste 6.
Og netop trænerskiftet har været en væsentlig årsag til at Hannover er begyndte at sprudle i sidste halvdel, systemet blev ændret til 4-3-3, med masser af offensiv, og så begyndte Hashemian igen at score mål.
I målet har man en af de bedre tyske målmænd, Enke, der meget sjældent laver fejl, og i det hele taget er sikkerheden selv.
Forsvarsmæssigt har Hannover gjort det fornuftigt, og især Mertesacker har i efteråret lyst op i midterforsvaret.
Han er ikke med i dette opgør, da han er småskadet, hvilket ikke er specielt godt for Neuruher, eftersom der ikke har været penge til nyindkøb, og man i forvejen godt kunne bruge en ekstra forsvarsspiller af en vis kvalitet.
Det mislykkedes at hente den svenske landsholdsspiller Christoffer Andersson i Lillestrøm, og det ser ikke ud til at der kommer andre.
Vinicius ser ud til at skulle erstatte Mertesacker, og han er da bestemt en kvalitetsspiller, men slet ikke på samme niveau, så en lille fordel til Hertha her.
Offensivt er Hannover som forvandlet efter trænerskiftet – Neuruher spiller som sagt med 3 angribere, og har på midten den fremragende Christoph Dabrowski til at lede og fordele spillet.
Og fremad det går – ikke meget fedtspil, men direkte og målsøgende spil.
Ude er Hannover 2-4-3, målscore 11:12.
Jeg tror personligt Hannover kan blive forårets helt store overraskelse hvis de undgår alt for mange skader blandt bærende spillere, især i forsvaret – det er et godt mandskab med masser af selvtillid, og spillesystemet synes at være det helt rigtige.
De vil komme til at blive et ubehageligt bekendtskab for mange hold her i foråret.
Konklusion:
Hertha er, via hjemmebanen, favorit, men absolut ikke en ret stor en af slagsen.
Dertil er der for mange ting der ikke fungerer for Götz og co.
Hannover var i efteråret stort set lige gode hjemme som ude, og ingen tvivl om at det er blevet opfanget, at der er problemer i Berlin, og chancen for point er større end normalt.
Hertha har spillet uafgjort i de sidste 2 hjemmekampe BL, og her kunne sagtens komme endnu én af slagsen,- man skal passe på de farlige offensive Hannover-folk, ellers kan det sagtens ende med et nederlag på Olympia.
Med mindre selvfølgelig Marcelinho har en af de gode dage!
Alt i alt synes chancen for point til Hannover større end normalt, og et X2 til odds 1.97 er bestemt værd at gå efter, selvom man jo må erkende, at Hertha normalt er et udpræget hjemmehold, og som sådan da også er favoritter.
Forventede opstillinger:
Hertha: Fiedler – Schröder, Friedrich, van Burik, Fathi – Kovac – Cairo, Bastürk, Gilberto – Marcelinho - Pantelic
Hannover: Enke – Cherundolo, Vinicius, Zuraw, Tarnat – Balitsch, Lala, Dabrowski – Stajner, Hashemian, Brdaric
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar