Heerenveen - Feyenoord: (AH: +0,25) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 28-28-44%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,64
- Rigtig/forkert
Heerenveen - Feyenoord
Dette 2-tal har været kraftigt meldt op de seneste par dage, og jeg stiller mig op i køen.
Udover klasseforskel og væsentlig forskel i form, så slås hjemmeholdet Heerenveen med grimme skader hos nøglespillere.
Heerenveen-træner Gertjan Verbeek har problemer. Det har han generelt med den ekstremt talentfulde brasilianske målscorer Alfonso Alves, der presser på for at komme væk fra klubben i januars transfer-vindue, men Verbeek har endnu større problemer, når Alves ikke er med, og det er han ikke i eftermiddag mod Feyenoord.
Alfonso Alves er vel den spiller i Æresdivisionen, der har størst betydning for sit hold, og Heerenveen med og uden Alves er to helt forskellige størrelser. Med Alves er Heerenveen et ekstremt giftigt og målscorende hold, uden... ja så er Heerenveen et helt ordinært mandskab.
Målræven Alves er ikke eneste Heerenveen-spiller, der er ude. Af andre skadede folk kan nævnes næsten hele midtbanen, nemlig Thomas Prager, Gerd-Arend Roorda og André Hannsen. Ydermere er det under omstændighederne også slemt for Heerenveen, at de må undvære Alves' naturlige arvtager i angrebet, Michael Bradley, der er spærret af karantæne lige som forsvareren Michel Breuer, der pådrog sig en udvisning senest mod Roda.
Af de nævnte bærer især Prager og Breuer normalt et stort ansvar på Heerenveen-mandskabet. Vi noterer os også, at ex-FC Midtjylland-forsvareren Kristian Bak-Nielsen samt angriberen Roy Beerens er tvivlsomme til opgøret. Et lille plus for hjemmeholdet er det dog, at højre backen Gianni Zuiverloon vender tilbage efter overstået karantæne, men det opvejer ikke alle fraværene.
Med Alfonso Alves samt de to "anden-angribere" i skyggen af Alves, Bradley og Beerens (sidstnævnte dog kun tvivlsom), ude, har Heerenveen kun én angriber tilbage i truppen, nemlig den aldrende Gerald Sibon, der er langt fra tidligere tiders form.
Feyenoord har også et par problemer i truppen, men dog ikke i nær samme grad, og desuden råder Feyenoord over et betydeligt bredere hold end Heerenveen. Hos Feyenoord er målmands-reserven Sherif Ekramy, forsvareren Ron Vlaar og angriberen Tim Vincken ude med skader, men mon ikke det går alt sammen.
Afbuddene svækker ikke Feyenoord væsentligt. I målet har det normale førstevalg Henk Timmer været meget sikker, og fremme har en vis herre ved navn Roy Makaay scoret mål på samlebånd for Feyenoord, som på positiv-siden kan notere sig, at de to midtbanefolk Nicky Hofs og Luigi Bruins er klar igen. Det er tænkeligt, begge går direkte ind i startopstillingen.
Feyenoord har det ofte svært på Abe Lenstra Stadion i Heerenveen, hvor rotterdammerne ikke har for vane at vinde. Feyenoord ser dog i denne sæson meget bedre ud end længe, og denne gang lader betingelserne til at være på gæsternes side.
Heerenveen kommer fra to nederlag i træk, mens Feyenoord omvendt fremstår som Æresdivisionens mest formstærke mandskab lige nu.
Ganske vist er Feyenords forspring fra tabellens førsteplads ned til Heerenveen på femtepladsen blot seks point, men jeg tror niveau- og form-forskellen på de to mandskaber er større end det. Heerenveen er blot 3-2-3 hjemme (Heerenveen har ikke gjort det så godt, når Alfonso Alves af diverse årsager ikke har været med), og Feyenoord er 4-1-3 ude. Statistisk set ligner det altså et temmeligt lige opgør, men den køber jeg ikke. Momentum og omstændigheder er med Feyenoord, og jeg finder værdi i et Asian Handicap-indskud deres vej.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar