Hannover 96 - Bochum: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 57-28-15%
- Betvalue
- 3111,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,75
- Rigtig/forkert
Nerverne vil være på højkant når Hannover møder Bochum fredag aften.
Begge hold ligger under stregen, og vi taler altså en såkaldt 6-points-kamp.
Mens Bochum som oprykker har det forventelig vanskeligt, er Hannover så absolut på vej frem efter de 3 første katastrofale nederlagsrunder.
Oddset på hjemmesejr er godkendt, højest er Unibet med 1,95 – men jeg vil gerne hermed påpege, at hvis Hannover svigter mig igen, så er det sidste gang i Der Hinrunde at de optræder i mine analyser!
7 point har træner Hecking og Hannover hentet i 6 kampe, efter at han tog over efter Neuruher.
Det er 7 flere end man havde da han begyndte i jobbet efter 3 runder, og pilen peger bestemt opad for Die Niedersachsen.
Ganske vist har man ingen sejr i de sidste 5 kampe, men man har immervæk spillet 4 uafgjorte – og så er man kommet videre i den tyske pokal.
I sidste uge var man i 2. runde rejst til Dortmund, uden de helt store forventninger, og med en afslappet holdning til opgøret, men man endte med at vinde 1-0.
Særdeles heldigt, ingen tvivl om det, men alligevel har man jo tanket oceaner af selvtillid – hvem tænker nu på måden sejren kom på?
Man vandt, og det var som balsam for sjælen for de hårdt prøvede 96-spillere.
Et enkelt point i sidste weekend’s udekamp i Hamburg har formentlig ikke været med til at gøre selvtilliden mindre, og nu er det tid til en hjemmesejr.
Som man bestemt ikke som tilskuer på AWD-Arena er for vant til, uden sejr hjemme som man er i de sidste 8 kampe.
I denne sæson 0-2-2, 4:9, dog ubesejret i de sidste 2 efter 1-1 mod både Leverkusen og Frankfurt.
Man mangler stadig anfører og Abraümer Lala, hvilket bestemt ikke er optimalt, men erstatningen Yankov, har egentlig gjort det overraskende godt.
Hvilket ikke var forventeligt, eftersom han er decideret Spielmacher.
Angriber Brdaric er ude de næste 3-4 uger med en knæskade, hvilket er en offensiv svækkelse, med 3 mål er han klubbens topscorer – man har dog klaret sig uden ham i startopstillingen de sidste par kampe, så kun en svækkelse reservemæssigt.
Sidste kamp:
0-0 i Hamburg kan man bestemt godt leve med i Hannover.
I en tempofyldt og underholdende kamp, der egentlig bød på masser af muligheder for mål, var hverken HSV eller Hannover så spilbestemmende, at nogen af dem fortjente sejren.
Efter pokalkampen onsdag i sidste uge, ude mod Dortmund, kunne man måske godt ha’ forventet, at Hannover ville virke lidt tunge i benene, men det var der intet af – tværtimod kæmpede man i samtlige 90 minutter, og var lige så tæt på 3 point som HSV.
Trupnyt:
Juric (g), skadet – ingen betydning
Halfar (f), langtidsskadet – ingen kampe i denne sæson, svækkelse overall at undvære Das Jungtalent
Troest (f), karantæne – udvisning i 2. hold’s kamp i Oberliga, mindre svækkelse om nogen
Lala (m), skadet – klar defensiv svækkelse at undvære den defensive midtbane óg anfører
Thorvaldsson (a), skadet – ingen betydning
Brdaric (a), skadet – offensiv svækkelse
Forventet opstilling:
Enke – Cherundolo, Vinicius, Zuraw, Tarnat – Yankov – Balitsch, Huszti – Rosenthal – Stajner, Hashemian
Bochum ligger sidst i BL, 1-2-6, 7:17, altså med kun 5 point.
Ikke helt efter spil og chancer, men sådan er en oprykkers lod – formår man ikke at slå til når chancerne byder sig, og formår man ikke at minimere de individuelle fejl, ja så er straffen hård og ubønhørlig i BL.
Hvem bekymrer sig så om at spillet har været til mere, når man taber og taber?
Træner Koller sidder på et rygende sæde, og erstatningen handles allerede i krogene.
Bruno Labbadia nævnes igen og igen, den tidl. angriber for et hav af klubber er pt. tilknyttet barndomsklubben Darmstadt 98 som træner, og står på spring så snart ledelsen i Bochum mister tålmodigheden med Koller.
Hvilket nemt kunne ske såfremt man taber i Hannover.
Selvfølgelig ikke optimalt for klubben som sådan og træner Koller i særdeleshed forud for det yderst vigtige bundopgør i Hannover.
Optimalt er det heller ikke at man må undvære forsvarer Maltritz og Spielmacher Misimovic.
Førstnævnte fik rødt i sidste runde, mens Misimovic er skadet, og erstatningerne Drsek (f) og Ilicevic (m) er slet ikke af samme kaliber.
Ude er man 0-2-2, 4:6, og har blot hentet 1 point i de sidste 4 kampe.
Eneste positive element i en trist Oktober-måned har været, at man er kommet videre i pokalen, selvom det holdt hårdt hjemme mod 2. BL-mandskabet fra Karlsruhe, der knebent blev besejret 3-2.
Så ikke ret meget peger på, at Bochum skulle hente noget i Hannover.
Sidste kamp:
I en rigtig Keller-Duel, hjemme mod Die Wölfe, tabte man skuffende 0-1.
Man gjorde det nu heller ikke nemmere for sig selv med en udvisning i det 52. minut, men alligevel vár det en kamp man skulle ha’ point i.
Det var da også tæt på flere gange, Bochum holdt ikke op med at spille trods 10 mand, tværtimod, men man var kommet bagud allerede efter 25 minutter, og Wolfsburg forsvarede sig kløgtigt og ville absolut intet, og så blev det endnu mere op af bakke for det trængte hold.
Man havde, og viste viljen, men det var bare ikke nok.
Trupnyt:
Renno (g), skadet – ingen betydning
Maltritz (f), karantæne – klar defensiv svækkelse
Imhof (m), skadet – svækkelse overall
Misimovic (m), skadet – klar offensiv svækkelse
Bechmann (a), langtidsskadet, ingen kampe i denne sæson, svækkelse offensivt
Forventet opstilling:
Bade – Schröder, Drsek, Butscher, Bönig – Ilicevic, Dabrowski, Zdebel, Trojan – Gekas, Junior
Konklusion:
Som sagt i indledningen, så er dette sidste gang jeg spiller på Hannover inden pausen, såfremt man ikke indfrier forventningerne, og vinder mod oprykkerne.
Man har BL-erfaringen, og på papiret et bedre hold, og man skal simpelthen vinde for at komme væk fra bunden – eller i hvert fald for at snappe lidt morgenluft.
De sidste 2 kampe har vist, at man har viljen til at kæmpe i 90 minutter, og at man har kræfterne til det – nu skal det omsættes til sejr og 3 point.
Bochum mangler 2 vigtige spillere, træner Koller er på vej ud, og holdet som sådant kan umuligt finde de ekstra reserver der kræves for at hente noget her.
Dertil har man simpelthen været for harmløse indtil nu.
Alt andet end hjemmesejr vil være en overraskelse – Hannover burde besidde både det spillemæssige og det taktiske overtag, samt have selvtilliden i orden, og 3 point er vel et must!
Til odds 1,95 hos Unibet synes jeg det er værd at gå efter.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar