Hamburger SV - Köln: Dobbeltchance: X2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 65-23-12%
- Betvalue
- 1102,9%
- Spilbar ned til odds
- 2,86
- Rigtig/forkert
Alt andet end hjemmesejr til Bundesligaen’s nummer 2, HSV, mod oprykkerne og bundholdet Köln vil være en mindre sensation.
Odds på sejr til Doll og co. er dog for lavt til at jeg vil spille på det, specielt når man medtænker ugens træningsforløb, hvor der har været mandefald i så høj grad, at Doll faktisk kun har haft 3 BL-spillere til rådighed.
Efter sidste torsdags 0-2 nederlag i Monaco skulle HSV allerede lørdag spille i Leverkusen, en kamp som ganske vist blev vundet 1-0, men som efterflg. affødte en influenza-epidemi i truppen.
Og med Wächter, Wicky og Boulahrouz helt ude, og en del småskader, har det altså ikke givet træner Doll de mest optimale forberedelses-muligheder.
Samme Doll har kritiseret den manglende mulighed for restitution med 2 kampe på 2 dage, og med allerede 28 Pflichtspiele i denne sæson har holdet spillet rigtig mange kampe på kort tid – det vil uværgerligt sætte sine spor.
Man regner nu med at alle de syge vil kunne blive klar til lørdag, men sikker på det kan man ikke være.
Uanset er influenza ikke at spøge med, og det vil blive fysisk mærkbart for de spillere der når at blive klar.
Savnet af målmand Wächter kan også blive mærkbart, idet han jo simpelthen har stået formiddabelt i denne sæson, og har en hel del af æren for den flotte placering, den gode sæson generelt, og de få modscoringer.
Erstatningen Kirschstein fik sin debut i Leverkusen, holdt buret rent, men er et ubeskrevet blad.
HSV fremstår umiddelbart som den mest seriøse udfordrer til Bayern, pt. 6 point efter, men med fare for igen at få HSV-fans på nakken, så mener jeg man skal være glade hvis man til slut kan bevare sin 2. plads – der er kun 2 point ned til Bremen, der i mine øjne har et bedre hold end HSV, i hvert fald når K/K vender tilbage-, og den bølge af medvind man rider på kan ikke blive ved uendeligt.
Men selvfølgelig tager jeg da hatten af for den succes og de resultater HSV har vist i denne sæson, man er rigtig godt kørende, 3-2-0, målscore 5:3 i de sidste 5, og hjemme på AOL 4-2-1, målscore 10:3, eneste nederlag mod Wolfsburg.
HSV er selvfølgelig kæmpefavorit mod Köln, men som sagt er oddset alt for lavt ifht. skader og sygdom i truppen.
Det er klart, at evner Köln ikke at stoppe van der Vaart, der ikke har været syg, ja så vinder HSV – han kan afgøre kampene alene på en god dag, og dém har der jo da været rigtig mange af i denne sæson.
Men topfit fremstår HSV altså ikke til denne kamp – van der Vaart eller ej.
Sidste rundes udekamp i Duisburg blev aflyst pga. banens beskaffenhed, så Köln og Rapolder har haft masser af tid til at forberede sig på den vanskelige udekamp i Hamburg.
Friske og veludhvilede møder man op, og med 2 point i de sidste 2 kampe også med en vis selvtillid – i hvert fald har man fået stoppet nederlagsstimen, men har stadig ikke vundet siden 2-1 mod Gladbach d. 17. September.
Det var dog lige ved i 2-2 kampen mod Schalke, hvor Köln efter en miserabel 1. halvleg, spillede sig gevaldigt op i anden, og vel spillede det bedste set endnu i denne sæson – chancerne for at vinde var der, men man fik ikke lukket sækken i tide, og så udligende Sand i slutminutterne.
Den store synder var Moktahri, og han er sat i skammekrogen af træner Rapolder, og ind er kommet den blot 19-årige Epstein, der med 2 jokerscoringer i 3 kampe har fortjent at få chancen fra start.
I front er Scherz afløst af Szabics, der omsider synes fit for fight ovenpå sin langvarige skade, og ingen tvivl om at man i Köln hænger sin hat lidt på ham.
Podolski har jo ikke gjort meget væsen af sig de sidste par måneder, som tidl. skrevet er han ganske ung og har haft vanskeligt ved at tackle vedvarende transferrygter sammen med den mediebevågenhed der kom efter han blev landsholdsspiller.
Med tilkomsten af Szabics håber man på at presset vil blive taget lidt af Podolski, så han igen kan blomstre op og score de mål der er livsnødvendige for oprykkerne.
Ingen tvivl om at det bliver yderst vanskeligt at hente noget i Hamburg, men umuligt er det ingenlunde, og de sidste 2 kampe har vist klar fremgang såvel vilje- som spillemæssigt.
I de sidste 5 er Köln 0-2-3, målscore 8:15, og ude er man 1-1-4, målscore 10:15.
Ikke ligefrem noget at prale af der!
Hvorfor så ikke bare spille HSV til odds omkring 1.40 – storfavoritter er de jo?
Tja, fordi man skal helt op på en chancevurdering der siger 70% i HSV’s favør hvis der skal være lidt value i bettet – og så store favoritter synes jeg ikke de er qua sygdom og skader – savnet af Wächter men også den stærke forsvarer Boulahrouz kan blive udslagsgivende – og med også Wicky ude mangler der defensive kræfter på midtbanen, som den udsete erstatning Beinlich ikke kan kompensere for, såfremt han skulle komme sig over sygdom.
Köln stiller friske op til kampen, Rapolder har rystet posen lidt, og chancen for at hente point på AOL er større end normalt, selvom den ikke er ret stor.
Der kan fås odds 9.50 hos NordicBet på udesejr, men så vidt vil jeg nu ikke gå, selvom det er usædvanligt højt.
Derimod synes jeg odds 2.94 på X2 er så godt, at jeg må prøve det, velvidende at HSV da sikkert vinder.
Forventede opstillinger:
HSV: Kirschstein – Mahdavikia, Demel, van Buyten, Atouba – Beinlich – Jarolim, Trochowski – van der Vaart – Lauth, Barbarez
Köln: Wessels – Schlicke, Sinkiewicz, Alpay, Benschneider – Schindzielorz, Matip – Streit, Podolski, Epstein - Szabics
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar