18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Hamburger SV - Hertha Berlin: 2

Spiltip af Morten Blond den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
35-30-35%
Betvalue
3115,5%
Spilbar ned til odds
2,86
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

LTU-Arena i Düsseldorf ligger græs til opgøret mellem HSV og Hertha i den tyske ligacup’s første kvartfinale.

Tiende sæson i træk der spilles ligacup, normalt de 5 bedst placerede fra sidste sæson samt pokalvinderen, men da Bayern vandt The Double tilfaldt der Hertha en billet til turneringen som nr. 6.

Vinderen af dette opgør møder Werder Bremen i den ene semifinale, mens Magath og co. venter på udfaldet af Schalke-Leverkusen i den anden kvartfinale, der spilles senere lørdag.

Der er ca. 2 mill. euro til vinderen af ligacuppen, så udover at kunne smykke sig med årets første titel, står der altså også penge på spil.

 

Bookmakerne har generelt gjort HSV til pænt store favoritter, odds mellem 1.90 og 2.10, hvilket jeg bestemt ikke er enig i, tværtimod taler flere ting for en Hertha-sejr til odds omkring 3.30.

 

Ganske vist blev HSV nr. 3 sidste sæson, efter rigtig stærkt spil, men holdet har mistet både profiler samt bredde i truppen, og det er ikke imponerende hvad der er kommet af nye folk.

Væk er van Buyten (f), Beinlich (m), Takahara (a), Ailton (a) og sluttelig Barbarez (a), og man må sige at HSV især angrebsmæssigt ser tynd ud.

Ganske vist har man hentet Guerrero i Bayern, uomtvisteligt er stort talent, men han skal først bevise at han kan begå sig på topniveau og desuden er han langtfra nogen Barbarez-type, hvilket efterlader træner Doll med 2 mere eller mindre ens angribere i Lauth og Guerrero.

Væk er som sagt Barbarez, der sidste sæson viste, at han besidder flere kvaliteter end blot angriber, han var nemlig også idemand bag mange scoringer, og som targetman næsten uundværlig.

Ledelsen har sovet i timen, og sidder i øvrigt tungt på pengekisten, så ingen angriber med nogenlunde samme præferencer som Barbarez er altså kommet til, selvom rygterne har været mange.

Det forekommer mig uforståeligt, eftersom man har gode muligheder for at spille sig i CL via sidste sæsons 3. plads, og man fik jo altså 10 mill. euro for van Buyten.

Som jo altså fyldte temmelig meget på HSV’s succeshold sidste sæson, men som nu er i Bayern, og hvilken betydning dét vil få kan vi kun gisne om.

Erstatningen Kompany er indkøbt i Anderlecht, men han er altså kun 20 år, og kan, selvom han da sikkert er yderst talentfuld, ikke forventes at kunne holde højt niveau set over en hel sæson.

Som sagt underligt at ledelsen ikke henter erfarne erstatninger for de mange erfarne spillere der er smuttet, og det kommer til at koste i en sæson, hvor klubben skal bevise at det ikke var tilfældigt man blev nr. 3 i sidste, samt skal spille europæisk.

 

HSV’s mange VM-spillere er først lige kommet tilbage fra ferie, og kan ikke forventes at være, og er ikke, i fysisk topform.

Og det er faktisk ret mange stamspillere der er tale om her: Mahdavikia, Boulahrouz, de Jong, van der Vaart, Demel, Atouba, Jarolim og Wicky.

De fleste af de nævnte stod i øvrigt over i sidste testkamp onsdag aften mod RL-holdet fra Preussen Münster, og selvom de fleste vel forventes med i lørdagens kamp, så er de altså 2-3 uger bagud med grundtræningen, og har et VM siddende i benene.

De skal da helt sikkert nok ret hurtigt komme op i omdrejninger, men lige nu er HSV bestemt ikke fysisk topfit, og det kan godt gå hen og blive udslagsgivende mod hovedstadsholdet.

Man har spillet 7 betydningsløse testkampe, 6-1-0, men udover kampen mod Blackburn (1-1) ikke mod nævneværdig modstand, hvilket målscoren 46:5 da også tydeligt vidner om.

 

Helt anderledes forholder det sig hos Hertha Berlin, der allerede er i fuld gang med de betydningsfulde kampe, nemlig i UI-cuppen, hvor man efter samlet sejr mod FK Moskva nu har kvalificeret sig til UEFA-cuppen.

2-0 vandt man på Torpedo-stadion i sidste weekend, og det var rigeligt til videre avancement, eftersom det første opgør endte 0-0.

Altså er første sæsonmål nået, hvilket da kun kan give et boost af selvtillid til holdet.

Optakten til sæsonen har ellers ikke været præget af harmoni, holdet’s stjerne, Spielmacher Marcelinho er nemlig for 4 år i træk kommet for sent tilbage fra ferie på Copacabana, hvilket har udløst en seks-cifret bøde, og Marcelinho har været endog meget tæt på at forlade klubben/smidt ud simpelthen.

Men han er altså tilbage, har deltaget i træningen den sidste halvanden uges tid, sad på bænken hele kampen mod FK Moskva, men var tilbage i startopstillingen i onsdagens testkamp i St. Pauli, og med stor succes.

Med ham på holdet bliver Hertha’s spil altså mærkbart bedre, og langt farligere – og det havde været en alvorlig bet hvis han manglede i truppen, der har mistet en del erfaring hen over sommeren.

Dét har man nok også erkendt i ledelsen, der så valgte at sluge kamelen, og lade brasilianeren blive.


Væk er forsvarsspiller Madlung, midtbanespillerne Kovac, Marx og Schröder, samt angriber Sverkos, og der er ikke kommet kvalitative erstatninger til.

Ja faktisk har man slet ikke hentet nogen udefra, men udelukkende valgt at satse på egen avl, og rykket 4 unge talenter op i A-truppen, samt fået Dennis Cagara tilbage fra udlån i Dresden (han er i øvrigt langtidsskadet).

Man har ondt i økonomien, og der er ikke mange ressourcer til forstærkninger, om nogen overhovedet.

Det vil helt sikkert komme til at koste i det lange løb, truppen er ikke ret bred, der vil blive trukket store veksler på de samme spillere – men lige nu og her virker holdet topfit, og stiller faktisk, bortset fra VM-back Friedrich, i absolut stærkeste opstilling.

I front har man serberen Pantelic, der virker helt klar lige nu – han scorede det vigtige mål til 1-0 i Moskva, lagde op til 2-0, og hamrede i øvrigt 2 kasser ind mod FC St. Pauli onsdag aften (begge i øvrigt på oplæg fra Marcelinho).

Hertha virkede toptændte og yderst motiverede onsdag på Millerntor i Pauli, men man havde jo også lidt fra sidste sæson at gøre godt igen, eftersom RL-holdet sendte hovedstadsklubben ud af pokalturneringen.

Hertha Berlin virker helt klar til opgøret mod HSV, fysisk og psykisk er man rigtig godt med, og virker ganske tæt på BL-formen.

Og holdet har også en fordel i, at man ikke har haft tilnærmelsesvis så mange spillere til VM som HSV.

 

Konklusion:

Jeg har svært ved at se HSV være så store favoritter, at jeg kan anbefale et spil på dem til odds mellem 1.90 – 2.10.

Mange kvalitetsspillere ud, få ind, tyndt besat i angrebet og uden van Buyten som styrmand i forsvaret, og så oven i hatten 8 stamspillere der først lige er påbegyndt træningen – Boulahrouz ventes at stå over da han er den der virker mindst i form pt., erstattes af Reinhardt, der sidste sæson var reserve.

Ikke just et hold jeg pt. vil kaste penge efter.

Modsat Hertha, hvor man er helt kampklar, hár spillet vigtige og betydningsfulde kampe allerede, med succes, og så har man altså fået gang i Marcelinho igen, hvilket gør en stor forskel på spillet.

Odds omkring 3.30 er bestemt værd at gå efter i et opgør der er langt mere åben end det gøres til.

 

Jeg tvivler på det bliver det store sus fodboldmæssigt, HSV kan næppe holde tempo en hel kamp, hvilket Doll selvfølgelig er klar over, så han vil nok trække lidt i håndbremsen for at økonomisere med kræfterne, og først og fremmest få styr på organisationen og disciplinen i rækkerne.

Hertha spiller ganske ofte ret defensivt når de er væk fra Olympiastadion, eller gjorde det i hvert fald mange gange i sidste sæson, i øvrigt uden den store succes, holdet er bedst når det får lov at angribe, men træner Götz er en forsigtig mand.

Når kræfterne begynder at slippe op hos HSV vil Götz formentlig satse lidt mere offensivt, men som udgangspunkt er det kun med Pantelic helt fremme.

Et spil på under 2,5 mål til odds 2.03 hos Betsafe ligner et valuebet.

 

Forventede opstillinger:

 

HSV: Kirschstein – Mahdavikia, Reinhardt, Kompany, Atouba – Demel – Jarolim, van der Vaart, Wicky – Lauth, Guerrero

 

Hertha: Fiedler – Chahed, van Burik, Simunic, Fathi – Dardai – Cairo, Gilberto, Bastürk – Marcelinho - Pantelic

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.