Vundet
Tips & Spilforslag
Halmstad - Brann Bergen: Dobbeltchance: 1X
Spiltip af Lasse Jessen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 47-35-18%
- Betvalue
- 1102,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,22
- Rigtig/forkert
Betting tip
Halmstad må, grundet dårlige baneforhold, endnu engang flytte en hjemmekamp til et andet stadion. Sidste gang fandt skåningerne ly for vinteren i en noget omdiskuteret hal i Örebro, denne gang rykker man i stedet op til gode forhold på Nya Ullevi i Göteborg. Halmstad har trukket det længste strå i begge sine foregående kampe på ”egen” grund, først log de Malmö FF 3-1 og siden OB 2-1, på udebane har det knebet en smule, men der har alligevel bare været tale om et par smalle nederlag i Bergen og Malmö samt uafgjort i Odense. Tommy Jönsson og Magnus Svensson savnes fortsat, så det bliver et Halmstad identisk med senest i Malmö, vi vil få at se mod Brann. Halmstad ventes at stille op i en 4-4-2 som følger:
Johansson
Borgstrand - Zvirgzdauskas - Larsson - Johansson
Andersson - Johansson - Djuric - Fribrock
Ingelsten - Thorvaldsson
Brann fører gruppen, og kan klare sig videre med uafgjort i aften, et nederlag derimod kan få katastrofale følger, da både Halmstad og Malmö har chance for at indhente dem på målstregen. Brann har hentet alle sine point på hjemmebane, hvor de er uhyre stærke, og har et fænomenalt godt publikum i ryggen. Fodboldkulturen i Bergen er en af de bedre i nordisk sammenhæng, det afspejler sig bl.a. i udsolgte hjemmekampe igennem det meste af sæsonen, men det er i og for sig denne kamp uvedkommende. På udebane derimod er situationen en anden, her mangler holdet måske netop den omtalte støtte og rygstød, og Brann har således indkasseret et 1-2 nederlag i Odense samt 0-2 i Malmö. Brann må undvære to centrale spillere i henholdsvis forsvar og midtbane i forhold til seneste kamp, Helge Haugen pådrog sig en skade mod OB og Olafur Ørn Bjarnason afsoner karantæne. I stedet er forsvareren Martin Knudsen dog blevet klar ovenpå sin skade, og mon ikke han erstatter Bjarnason i midterforsvaret. Bengt Sæternes og Martin Andresen er ej heller disponible til kampen mod Halmstad. Brann ventes ligeledes at stille op i en 4-4-2 som følger:
Opdal
Ophaug – Knudsen – Soma – Hanstveit
Guntveit – Scharner – Sanne – Kvisvik
Miller – Macallister
Halmstad har i bund og grund gjort en fornuftig figur igennem hele turneringen, pointene er primært blevet hentet i ”hjemmekampene”, men også ude har holdet vist gode takter. Brann har også klaret sig godt, men har sammenlignet med Halmstad haft det noget sværere på udebane. Der er ingen tvivl om at begge hold øjner en reel chance for videre avancement, Halmstad bør stå stærkest, dels pga ”hjemmebanen” og dels fordi holdet er identisk med holdet mod Malmö FF senest. Brann derimod har et par nye folk på banen, og det er på nogle ret følsomme pladser i det centrale forsvar og midtbane.
Halmstad bør kunne hente en sejr her, men omvendt vil Brann naturligvis kæmpe med næb og klør for det ene point. Ingen af holdene har råd til tabe, hvorfor jeg forventer mig at særligt Brann vil optræde i en defensiv rolle, og det vil være Halmstad der presser på for en scoring. Jeg tror under ingen omstændigheder at Brann kan vinde, hvorfor en halvgardering på Halmstad-sejr / uafgjort må være et fornuftigt bud.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar