Tabt
Tips & Spilforslag
Grækenland - Sverige: X
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 30-35-35%
- Betvalue
- 3112%
- Spilbar ned til odds
- 2,86
- Rigtig/forkert
Betting tip
Europamestrene fra Grækenland kan næppe forsvare og kontraspille sig til endnu en EM-titel. Men de vil sandsynligvis forsøge... Jeg forventer et græsk hold med stram fokus på defensiven. Og noget lignende, omend knapt så fanatisk, fra svensk side hvor man også tilstræber en solid organisation. Det handler jo i høj grad om at komme fornuftigt i gang med slutrunden. En forsigtig indstilling fra begge parter, med andre ord. Og dermed er en målfattig kamp nok i vente. Et sådant tip er der dog allerede lagt ud her på siden (og oddsene begynder at være meget lave), og jeg vil i stedet prøve med et krydsspil.
Grækenland ser bestemt ikke ud til at være på højde med 04-niveauet, og Sverige med de mange farlige angribere er derfor favorit. Men svenskerne har nogle nøglespillere der næppe er helt på dupperne, og vores broderland har ikke haft en ideel optakt.
(Bemærk at Scandic mellem kl. 10 og 14 tirsdag giver ekstra høje EM-odds. Denne kamp til at give 3,35 for X i dét tidsrum).
Odds (tirsdag kl. 01:00)
1: 3,4 Bet24, 3,16 Pinnacle, 3,15 Danbook, 3,14 Wauwbet
X: 3,2 Scandic, 3,15 Bet24, 3,1 Pinnacle, Stan James
2: 2,63 Stan James, Paddy Power, 2,56 Betfair (2,64 før gevinstkommission)
Oddsene er så høje at man faktisk i skrivende stund kan score sig et surebet (dog et ret lille ét af slagsen: 101,33%: http://www.betxpert.com/tools/surebet.asp )
Se også Torben N. Sørensens under 2,5 mål-tip: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/#65345
GRÆKENLAND
Læs EM-optaktsartiklen om Grækenland: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=2
I forhold til 2004 hvor det blev til EM-guld, mangler grækerne nogle markante folk: Den fremragende mandsopdækker Kapsis, venstreback Fyssas, anfører og midtbanepersonlighed Zagorakis samt angriber Vryzas.
Man har fået andre ind, har stadig profiler som Dellas, Basinas og Charisteas – og kan skam stille et ganske udmærket hold. Men helt det samme ser det ikke ud til at være. Kvalifikationsgruppen blev vundet på suveræn vis (et enkelt eklatant fejltrin, 1-4 hjemme mod Tyrkiet, men ellers en sikker indsats), men det var i en svag gruppe. Træningskampene op til EM har ikke overbevist, men kender man den snu Otto Rehhagel ret, har han sørget for at toppe holdet til slutrunden.
Spørgsmålet er dog hvor langt det rækker. Forsvaret ser en del svagere ud end i 2004. Kapsis' afløser Kyrgiakos er luftstærk, men har ikke samme mandsopdækkerevner, og det har rutinerede Dellas jo heller ikke; er bedst som libero/sweeper. Og på højrebacken fik Seitaridis, virkelig dygtig i 04, temmelig lidt spilletid i den forgangne sæson, pga en skade.
Holdet spiller stadig defensivt og satser i vid udstrækning på at satse på modstandernes fejl; dødbolde er også stadig et yderst vigtigt våben (i dette tilfælde er man dog oppe mod et svensk hold der også er stærkt i luften).
I EM-2004 spillede Grækenland typisk 4-3-1-2. Det gjorde man sjældent i kvalifikationen til Østrig/Schweiz hvor det mest var 4-2-3-1, men det var jo også mest mod svage modstandere (mod Tyrkiet prøvede man begge dele; havde faktisk mest succes med 4-2-3-1). Det er svært at sige hvordan Otto R. vil stille op; han har mange kort i ærmet.
Trupnyt for Grækenland
Alle mand skulle være klar.
Playmaker Karagounis har været tvivlsom med en knæskade, men skulle være blevet klar.
Bud på græsk opstilling
Gekas - Charisteas
Karagounis
Basinas – Katsouranis – Patsatzouglou
Torosidis - Dellas – Kyrgiakos – Seitaridis
Nikopolidis
Men alternativt kan den tyske træner forsøge sig med en centreforward (nok Gekas) og så to kanter, til venstre nok Amanatidis der også er målfarlig, og Charisteas på højrekanten, med Karagounis rykket en tand tilbage. En slags 4-3-3 eller 4-2-1-2-1, alt efter hvor offensivt Karagounis ligger, og hvor offensive de to kanter skal være.
Gekas
Amanitidis - Charisteas
Karagounis - Basinas – Katsouranis
Torosidis - Dellas – Kyrgiakos – Seitaridis
Nikopolidis
SVERIGE
Læs EM-optaktsartiklen om Sverige: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=12
Svenskerne kvalificerede sig som bekendt på bekostning af blandt andre Danmark. Og umiddelbart er der to ting at sige om dét forløb. 1)Sverige havde fortjent at nå EM – og burde måske endda have vundet puljen, men en kadencenedgang i anden halvdel af kvalifikationen betød at Spanien nuppede førstepladsen. 2)Den stærke indsats var isprængt et par svaghedstegn. Således så man meget skidt ud da man lod Danmark vende 0-3 til 3-3 i den famøse kamp som DK siden tabte på skrivebordet. Det er med andre ord som om at de iskolde svenskere ikke altid er 100 procent psykisk stabile...
Op til EM har den svenske lejr været plaget af skader; det ser ud til at have lysnet på den front, men det er uvist hvad holdet egentlig kan præstere når det går løs i Østrig. I de sidste træningskampe vandt man 1-0 over Slovenien, men tabte med samme cifre til Ukraine.
Trupnyt for Sverige
Ifølge landstræner Lagerbäck er alle mand til rådighed. Det vil altså sige at folk som Zlatan, Elmander og Rosenberg der alle har døjet med skavanker skulle være fit for fight.
Men helt så enkelt er det næppe. For det første kan de nævnte stadig være mærket, i et eller andet omfang. Således Zlatan der gik glip af det meste af Inters sæsonafslutning pga en knæskade. Han var dog med i sidste runde – og scorede to yderst vigtige mål, men siden har han så også kunnet mærke skaden.
Og der er mere:
Anfører Ljungberg har stadig et brækket ribben, den slags løber man ikke lige fra, men han har, ifølge meldingerne, kunnet deltaget i træningen på normal vis de seneste dage (i starten af EM-træningen skulle de andre undlade at kropstackle ham). Han vil dog nok spille på en smertestillende indsprøjtning og muligvis også med en slags korset. Lyder det ideelt? Ikke i mine øren.
Så er der målmand Isaksson og den defensive krumtap på midtbanen, Tobias Linderoth. De har stort set ikke spillet siden efteråret, Isaksson først pga en skade, siden fordi han var sat af, Linderoth pga en skade. De er tilbage og mere eller mindre i fuldt vigør (der kan stilles spørgsmålstegn ved Linderoths hofte). Men den manglende kamptræning kan få en betydning.
Lagerbäck vil sandsynligvis spille som sædvanligt, dvs med en 4-1-3-2; med en støvsuger mellem forsvar og midtbane. Det er naturligvis Linderoth hvis han er klar; og ellers kan man enten bruge den deciderede defensivmand Daniel Andersson eller evt den mere dynamiske Anders Svensson med det fremragende venstreben. Svensson er også en mulighed i stedet for Källström på den centrale kreative midtbane.
I offensiven er der en del tvivl. Zlatan må formodes at være sikker starter (selv om han ikke har scoret i meget lang tid for landsholdet) hvis han er klar. Men hvem er makkeren? Før EM var det Elmander, med Rosenberg og Allbäck som giftige reserver. Men gamle Henke Larsson har meldt sig under de svenske faner og givet Lagerbäck et luksusproblem.
Henke har kun spillet Allsvenskan (og UEFA Cuppen) de seneste par år og er næppe helt på højde med tidligere tiders niveau, men er nok stadig et aktiv. Men fra start, og som angriber eller højrekant? I seneste træningskamp var det netop Zlatan og Henke der startede, men da tabte man jo 0-1.
I samme kamp startede Sebastian Larsson inde på midtbanen, men det var i Ljungbergs fravær; mon ikke unge Sebbe må starte på bænken denne gang? Medmindre han da foretrækkes fremfor den snurrige Wilhelmsson på højresiden. Hvad vil man have? Fight og løb fra Larsson eller tekniske lækkerier fra Wilhelmsson?
Endelig er der højrebacken. Vil man bruge den superrutinerede Alexandersson (selv om han nok er bedst en tand længere fremme) der var den hyppigst brugte i kvalifikationen, eller unge, urutinerede Stoor der har været mest brugt i årets træningskampe? Tjah, mod Ukraine vendte man tilbage til Alexandersson; så vi gætter på ham som starter.
Bud på svensk opstilling
Zlatan – Elmander/Henke
Ljungberg – Källström – Wilhelmsson/S. Larsson
Linderoth (Andersson/Svensson)
Nilsson - Hansson - Mellberg – Alexandersson (Stoor)
Isaksson
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar