Tabt
Tips & Spilforslag
GOG/Svendborg TGI - Slagelse DT: 1 (6-0)
Spiltip af Carsten Iversen
den
1 kommentar
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 59-5-36%
- Betvalue
- 3112,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,69
- Rigtig/forkert
Betting tip
GOG/Svendborg TGI:
GOG/Svendborg har fået en ganske forfærdelig start på sæsonen, som i sin stadig unge alder, kun har budt på én enkelt sejr i ligaen – den vandt de i anden spillerunde mod Team Esbjerg på hjemmebanen i Gudme. Holdet har været hårdt ramt af skader, primært småskader hos profilerne; Pearl Van der Wissel, Inna Susline og Winnie Mølgaard – men savnet af ”anføreren” Monique Feijen har også sat sine spor på fløjspillet, der i den grad er faldet et par grader, i forhold til sidste år – men set fra den lyse side, så var det nogenlunde sådan her GOG også startede forrige sæson – så de har trods alt prøvet det før.
GOG skulle i weekenden forsøge at få oprejsning for den miserable start i ligaen mod litauiske, Egle Vilnius. Det blev aldrig nogen køn kamp, i lørdagens opgør, som GOG uden de helt store kvaler vandt med 38-21. Det gav gav GOG rig mulighed til at eksperimentere og ”finde” hinanden igen, i søndagens returmatch, som også blev spillet på fyn. Returopgøret var heller ikke noget at skrive hjem om, da det samlede resultat var givet på forhånd – fynboerne vandt en ujævn kamp med 31-25, og avancerer med en sikker samlet sejr på 69-25 til 3. runde i EHF Cuppen.
Det har, som sagt i indleningen, været en af de ringeste sæsonstarter som GOG/Svndborg har fået i nyere håndbold historie. Man skal rent faktisk hele 8 år tilbage, for at finde en ligeså dårlig sæsonstart, der også kun gav én sejre i seks forsøg. Det giver bestemt Peter Bruun Jørgensen nåede at tænke over fremover og da også tidligere – en 10. plads er helt sikkert ikke det som ledelsen i klubben havde sat næsen op efter, godt ¼-del inde i årets turnering.
Statistik:
Sæson: 1-0-5, 157-200
Sæson hjemme: 1-0-2, 74-93
Skader: Moniqe Feijen
________________________________________________________________
Slagelse DT:
Hvis GOG er i sort for øjeblikket, så må Slagelses Dream Team piger nok betegnes som hvide, for de har modsat fynboerne, fået en fremragende start på sæsonen – både pointmæssigt, men bestemt også spillemæssigt, hvor rumænske Carmen Lungu for alvor er trådt i karakter som en af de bærende kræfter på holdet – næsten på samme nivaeu som Bojana Popovic. Slagelse har i de seks første kampe mødte hold fra alle tre lag; Top, midte og bunden, hvilket helt sikkert berrettiger dem til førstepladsen i ligaen – specielt sejrerne over Viborg og Ikast/Bording har haft en afgørende effekt.
Slagelse var i onsdags draget vestpå, til det nye og flotte Sportscenter Ikast, hvor værterne overraskede mange med deres flotte spil, især i det defensive, hvor Slagelse blev holdt i kort snor – men generelt så var angrebsspillet hos Slagelse langt under vanlig standard. Ikast fik hurtigt etableret sig et forspring og var i flere omgange foran med både tre-fire mål – indtil Anja Andersen ved stillingen 4-8 valgte at tage en tiltrængt timeout. Det fik sat en smule skik på tingene og vestsjællænderne var kun bagud med én, 11-12 ved pausen. Anden halvleg startede med to hurtige Ikast-scoringer, men herfra tog Slagelse så også over, med Popovic i front – fra 11-14 via 17-17 til 23-28, fik Slagelse vendt kampen totalt og sad i resten af halvlegen på kampen – Ikast gik døde i en kamp som de havde stor ære af, men tres minutter mod mestrerne er endnu for meget til at de kan følge med. Slagelse vandt 28-23.
Slagelse offensiv har været deres bedste våben i år, og med tre spillere i top 20 på topscorerlisten, heraf nr. 1 og 3, så er der egentlig ikke noget at sige til det. Carmen Lungu, Bojana Popovic og Maja Savic er omdrejningspunkterne på holdet lige nu – og skal man forsøge at stoppe Slagelses fremadretttede kvaliteter; Så skal man stoppe disse tre, hvilket ikke er lykkedes for mange – og det er de der gør Slagelse nærmest så uovervindelige for mange. Der er sjældent mere end ét par stykker der virkelig spiller en dårlig kamp - De tre esser er uundværlige for Anja Andersen, som hun får meget svært ved at undvære.
Statistik:
Sæson: 6-0-0, 192-141
Sæson ude: 3-0-0, 93-74
Skader: Rugile Kluikate og Andjana Budimir
________________________________________________________________
Indbyrdes opgør (Seneste 11 opgør):
GOG/Svendorg TGI - Slagelse DT; 3-0-8, 279-323
(2005) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 24-27
(2004) Slagelse DT – GOG/Svendborg TGI, 27-26
(2004) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 20-27
(2003) Slagelse DT – GOG/Svendborg TGI, 39-26
(2003) Slagelse DT – GOG/Svendborg TGI, 33-22
(2003) Slagelse DT – GOG/Svendborg TGI, 25-26 (EHF-Cup)
(2003) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 23-26 (EHF-Cup)
(2002) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 31-26
(2002) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 21-26 (Pokal)
(2002) GOG/Svendborg TGI – Slagelse DT, 34-32
(2001) Slagelse DT – GOG/Svendborg TGI, 33-26
________________________________________________________________
Kort Konklusion:
Alle ved at Slagelse DT er svære at spille mod, uanset om det er på ude- eller hjemmebane. Det har GOG fået at føle de seneste år, hvor Slagelse har vundet de sidste fem indbyrdes opgør – og ud af de seks gange de er mødtes på fyn, har gæsterne fra sjælland vundet de fire (seneste tre møder!).
GOG har spillemæssigt været skidt kørende, hovedsageligt pga. mange småskader hos enkelt profiler, hvilket har forhindret dem i at kunne stille optimalt til hver eneste kamp. Nu synes problemerne at være kommet under kontrol, hvor alle meldes klar med henblik på aftenens vigtige hjemmekamp. GOG er kendt for deres rappe angrebsspil og hurtige åbninger, noget de har haft svært ved at efterleve med både Pearl Van der Wissel og Winnie Mølgaard ude i et par af kampene. Og nu hvor Anne Kareeva synes at været kommet i gang, så står GOG/Svendborg faktisk ganske stærkt, men de må nu stadig underlægge sig underdog rollen mod et flyvende Slagelse hold.
Der er næsten ikke flere superlativer at nævne når man nævner Carmen Lungu – hun spillede godt i Randers, men har i de 9 måneder hun har spillet i Slagelse, udviklet sig mere end i hele i hendes karriere – både offensivt og defensivt. Det har givet Slagelse endnu mere dybde og slagkraft i angrebsspillet – hendes store fysisk gør hende umulig at holde, og som den store skudtrussel hun er udefra, så er hun svær at stoppe.
Slagelse spillede en halvskidt angrebskamp mod Ikast/Bording, men fik hen i anden halvleg styr på tingene og beviste endnu engang, at skal man slå dem, så skal holde dem nede i alle tres minutter. Popovic er stadig primus motor på holdet, men efterhånden er ansvaret nu også på Lungus skuldre, som det nærmest forventes af, er skudtrussel i hvert eneste angreb.
De to hold har givet os mange spændende kampe, og som det ser ud lige på tiden, så kunne det godt ligne en gentagelse af tidligere tiders kampe. Slagelse er spillemæssigt klart bedre kørende i GOG, og de skal udnytte GOGs manglende præsicion hos de tilbagekommende spillere. Holdene har spillet nogle tætte kampe, og GOG kommer med to friske sejre fra EHF Cuppen, hvilket har givet en smule selvtillid efter et hårdt startprogram rent psykisk.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar