GOG/Svendborg TGI - Randers HK: 1 (0-3)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 58-5-37%
- Betvalue
- 3116%
- Spilbar ned til odds
- 1,72
- Rigtig/forkert
Kvindernes Håndboldliga, TOMS Ligaen:
GOG/Svendborg TGI:
Trods et flot forår med en pokaltitel og sejre over blandt andre Aalborg DH og Nürnberg, så har bestyrelsen i GOG/Svendborg åbenbart set sig nødsaget til at skille sig af med Peter Bruun Jørgensen, som indtil i dag var cheftræner for det bedste kvindehold på fyn. Dermed overtager Jan Pytlick bundholdet med øjeblikkelig virkning med henblik på at han sikre holdet overlevelse i den bedste række – og første kamp er allerede i morgen, hvor GOG på hjemmebanen Gudmehallerne tager imod et andet bundhold, Randers HK i en kamp hvor begge mandskaber med en sejr kan tage et vigtigt skridt væk fra den absolutte bund hvor Team Esbjerg i øjeblikket besidder sorteper pladsen (nummer 11).
Den sidste dråbe, i et i forvejen overfyldt bæger, kom nok da GOG/Svendborg tabte udekampen mod Ikast/Bording – en kamp som GOG var favoritter til at vinde med godt en kvarter igen. Da lød stillingen 20-17 i fynsk favør, men en Ikast opblomstring og en GOG nedblomstring vendte billedet totalt, og en lovende sejr plus to meget vigtige point blev i stedet forvandlet til et forholdsvis stort nederlag, 22-29. GOG var uden formstærke Pearl Van der Wissel, som eftersigende skulle have siddet ude med en overbelastningsskade – det så dog ikke ud til at hindre fynboerne synderligt i kampens ”første” 45 minutter, men da offensiven i slutfasen gik i stå, sås det tydeligt den store betydning Pearl har for holdet og med hende kunne de måske have trukket sejren helt i land.
Statistik
Formen: 1-1-4, 151-168
Sæson: 4-1-11, 419-478
Sæson hjemme: 3-1-4, 205-227
Skader: Pearl Van der Wissel (Forventes klar – yderlig info onsdag!)
________________________________________________________________
Randers HK:
Trænerfyring har der også været en enkelt af i Randers HK, men modsat Peter Bruun Jørgensen i GOG, så får Heine Eriksen lov til at styre holdet helt indtil sæsonafslutningen engang i marts/april – blandt andet pga. at den nye træner Martin Albertsen, stadig har et job der skal passes i tyske Leipzig, hvor også kusinen Katrine Fruelund huserer. Men det er nok ikke med sin gode vilje (overfor ledelsen) at Heine Eriksen fortsætter sæsonen ud – i hvert udtrykte han sin klare skuffelse OG utilfredshed med afskedigelsen. Ifølge ham selv blev han ansat i Randers, fordi han var den rette profil i klubbens fremtidige strategi. Ledelsen i Randers må åbenbart have ombestemt sig, for allerede et ½ år efter tiltrædelsen 1. juli 2005, kom afskedigelses erklæringen 1. januar 2006.
Men at Heine Eriksen måske ikke er bedste venner med ledelsen, ser nu ikke ud til at påvirke forholdet med spillerne, for sammen har de på banen siden annonceringen af trænerfyringen samlet fire point ud af otte mulige – de to nederlag var til Aalborg (29-34, udebane) og KIF Vejen (20-21, udebane). Seneste gevinst var på hjemmebane, hvor Randers virkelig er blevet skræmmende – efter en tæt første halvleg, 14-14, viste Randers sig fra sin allerbedste side ved at spille Horsens baglæns ud af hallen foran i de sidste 20 minutter – fra 21-20 fløj målene ind bag keeperne hos Horsens og ved slutfløjtet havde Randers scoret 38 gange imod gæsternes otte mål. En forrygende afslutning som værterne vandt med 17-8.
Statistik
Formen: 3-0-3, 173-160
Sæson: 5-2-9, 445-469
Sæson ude: 0-0-7, 168-220
Skader: -
________________________________________________________________
Indbyrdes opgør (Seneste 12 opgør):
GOG/Svendborg TGI – Randers HK; 8-0-4, 349-326
(2005) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 32-23 (Pokal)
(2005) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 41-31
(2005) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 38-23
(2004) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 28-26
(2004) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 35-30
(2003) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 27-32
(2003) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 33-29
(2002) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 22-21
(2002) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 34-30
(2001) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 28-24
(2001) Randers HK – GOG/Svendborg TGI, 24-25
(2000) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 21-18
Indbyrdes opgør i Gudme; GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 6-0-0
(2005) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 32-23 (Pokal)
(2005) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 38-23
(2004) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 35-30
(2002) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 22-21
(2002) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 34-30
(2000) GOG/Svendborg TGI – Randers HK, 21-18
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- Ny træner – ny mentalitet
- Stress Randers offensiv
- Mette Iversen & Inna Suslina
Det er måske kommet som et chok for nogle af spillerne, for andre ikke, men vigtigst af alt er for dem at fokusere på det sportslige så en i øjeblikket truende nedrykning kan vendes til forbliven i ligaen. Pytlick kan under alle omstændigheder ikke ændre noget spillemæssigt (og hvis han kunne ville han nok heller ikke) så dybt inde i sæsonen, og blot en dag før en vigtig kamp. Det bedste Pytlick kan gøre er at tilføje holdet en ny positiv energi og vindermentalitet – ofte ser man nye trænere kan vende et hold 180 grader blot ved at give nye input til den mentale del af forberedelsen før en kamp. Og her er Jan Pytlick blandt de bedste på det felt, sammen med Ulrik Wilbek.
Et af GOGs svage punkter i denne sæson har været deres forsvarsspil – i efteråret var det faktisk sjældent at de kunne holde modstanderen nede på under 30 mål. Men her i foråret er der sket, ligesom det angrebsmæssige, en forvandling med holdet – der bliver gået mere til stålet og samtidig er keeperne i målet virkelig begyndt at tage fra, og supplere hinanden rigtig godt. GOG har tidligere haft succes med at dække lidt offensivt på Randers offensiv, hvilket ikke er Randers bedste kop te – kan GOG få slået Randers angrebet i stykker, så kan man få lagt alt presset på Lene Tønnesen skuldre, som ofte søger Tatiana Silitch på stregen – så vælger Pytlick at ligge lidt højt på backs eller Tønnesen, så er det også vigtigt at få lukket af for indspillene. Til sidst så vil keeperne, Iversen og Suslina også få en hovedrolle – begge har de holdt et højt niveau i foråret og har været med til at GOG endnu ikke har lukket mere end 30 mål i årets første seks kampe, inkl. Europa Cup.
- Lene Tønnesen
- Kollektivet
- Den dårlige udebanestatistik
Laura Danielsen var i flere år styrmanden på det kronjyske hold, men i denne sæson har norske Lene Tønnesen virkelig været den der er trådt i karakter for Randers HK. Ikke blot som topscorer (81 mål), men også som spilfordeler hos bundholdet. Med sine kompromisløse gennembrud og store fighterhjerte er hun altid god for en halvt dusin mål eller flere, og har på den led været den der er gået forrest – hvilket har haft en stor positiv effekt på resten af holdet. Men Tønnesen kan ikke klare det hele selv – hvis Randers skal sejre i Gudme, så bliver det på en kollektiv indsats. Holdet har simpelthen ikke de helt store individualister til at afgøre kampene til egen fordel – desværre er det dog sådan at netop kollektivet falder igennem, når de spiller uden for byens grænser.
Faktisk har Rander ikke vundet en ligakamp på udebane siden 11. september 2004 – det var i første spillerunde (2004/2005), hvor man slog oprykkerne fra TMS Ringsted med ti mål, 24-34. Siden da er det dog blevet til en enkelt uafgjort, 24-24 mod SK Århus. Det siger meget om kronjydernes problemer på udebane og specielt når det er kampe på enten fyn eller sjælland – i sidste sæson endte flere af kampene med nederlag over ti mål, og i denne sæson har man tabt med hhv. 18 og 11 mål mod Slagelse og FCK Håndbold. Det er som regel ikke noget der giver optimisme før en lang bus tur til Gudme, hvor statistikken ikke bliver bedre. De seneste kampe i 2005 er endt med store nederlag på femten og ni mål - sidstnævnte i pokalsemifinalen.
________________________________________________________________
Konklusion:
Siden årtusindskiftet har GOG/Svendborg aldrig tabt til Randers på hjemmebane – seks kampe er endt med seks sejre, og efterhånden som årene er gået er sejrne også blevet større. Den seneste i pokalsemifinalen hvor GOG vandt 32-23.
GOG har med et skiftet træner, men det vil ikke ændre på fynboernes spillestil, men derimod på det mentale plan. Og her vil det gå i positiv retning, for her er en af de bedste på dette område tiltrådt: Jan Pytlick. Spillemæssigt vil GOG forsøge at stresse det jyske angrebsspil fra start og dermed ligge pres på dem – offensivt vil de køre på kontraen og forsøge at skabe hul så hurtigt som muligt, for derved også at slå den mentale rytme ud af Randers mandskabet.
En så dårlig udebanestatistik som Randers er svær at vende – og skal det gøres bliver det på en kollektiv indsats, krydret med en Tønnesen på sit absolut højeste. Randers skal fokusere 100% på egne evner og tage kampen i små stykker – forsøge at holde tempoet så langt ned som overhovedet muligt. Defensivt skal de have lukket ned ved midten, hvor Flognmann huserer på stregen – hun sætter en masse screeninger for specielt hårdtskydende Kareeva på backen.
Et er hvad statistikkerne siger, men noget andet er også det spillemæssige – selvom Randers har spillet forrygende på hjemmebane, så mangler de stadig det mentale overskud på udebane. GOG har vist klassen på hjemmebanen i Gudme, og trods trænerskiftet så vil Pytlick helt sikkert få dem til at være klar til kampen.
Bookmakerne er meget enige om handicappet (omkring de +/- 3 mål) – her sætter de det som 50-50. I undertegnets øjne er GOG stadig en klasse bedre end Randers, og da de mangler mental og spillemæssig styrke på udebane, så er et spil på en fynsk sejr på fire mål eller mere spilbar – til odds 2,00 hos Expekt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar