18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

GOG/Svendborg TGI - Aalborg DH: 1

Spiltip af Carsten Iversen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
40-8-52%
Betvalue
3114%
Spilbar ned til odds
2,50
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Kvindernes Håndboldliga, TOMS Ligaen: 

GOG/Svendborg TGI:
Jule- og nytårsferien er for længst overstået i det sydfynske, hvor man allerede tyvstartede det nye år med en pokalfinale den 30. december. På forhånd lignede det en meget vanskelig kamp – og ret hurtigt stod det klart, at hvis GOG skulle hjemføre sin sjette pokaltitel i syv forsøg, så skulle der ske radikale ændringer på banen. Og det skete! Viborg gik helt ned, ved deres største føring på otte mål med tyve minutter igen - og GOG fik samtidig troen tilbage. Med blot seks-syv minutter tilbage på hal uret i Atletion fik GOG for første gang udlignet og kort efter fik de deres første føring – hvilket holdt de resterende minutter; Triumfen og sensationen var i hus!

10 dages kamppause, var hvad GOG fik af forberedelse til den svære udekamp i Nürnberg mod de tyske mestre. Igen var fynboerne underdogs, og endnu engang drog de nytte af det, for de kørte rundt med tyskerne i næsten 2x30 minutter. Specielt VM-heltene Annette Hovind Johansen og Pearl Van der Wissel viste deres høje klasse – og fortsatte niveauet fra VM og pokalfinalen. Første halvleg var en ganske tæt affære, men hvor GOG hele tiden var i teten, hvilket udmøntede sig i en smal pauseføring på 13-12. I anden halvleg vist GOG så klassen og de tyske mestre fik aldrig et ben til jorden. De grå-blusede hentede en flot og igen yderst overraskende sejr på 30-24 – hvilket bør være nok til avancement, når returkampen i EHF Cuppens 3. runde spilles i weekenden.
 

Statistik:  
Formen: 2-0-4, 160-168
Sæson: 3-0-9, 317-368
Sæson hjemme: 2-0-4, 151-176 
Skader: Monique Feijen
________________________________________________________________

Aalborg DH:
DM-sølvvinderne fra Aalborg DH startede deres udlandseventyr i weekenden på en af de sværeste udebaner i Europa; Dinamo Volgograds. Nordjyderne er helt klart kommet i den sværeste gruppe af de tre danske hold, og at lægge ud i Rusland er bestemt ikke en blød start. Aalborg spillede en rigtig fornuftig kamp i Volgograd, men havde den sidste skarphed været til stede i den hektiske slutfase – så kunne man sagtens har rejst hjem med en debutsejr. Men når alt kommer til alt, så bør Aalborg være godt tilfredse med det ene point, for Volgograd havde chancer til at vippe begge point over på sin side.

Kampen startede for Aalborgs side skidt – Volgograds unge hold startede hårdt ud og havde ingen problemer med at sikre sig en tre-fire måls føring. Men efterhånden som forsvaret fik fat, desto tættere kom nordjyderne på, da angrebsspillet ikke fejlede noget. Aalborg fik kontakt ved 9-9 og fortsatte til 10-9 – hvilket til sidst gav en pæn pauseføring på 17-15. Desværre fik danskerne, eller skulle man rettere sige nordmanden  Kristine Lunde, ikke helt hovedet med ud fra omklædningsrummet, for hun var desværre en stor del af årsagen til at Aalborgs spil forkrampede sig – brændte chancer, straffekast og håbløse indspil i en 10-15 minutters periode kostede i den anden ende, og Volgograd var igen i front med en tre-fire mål. Aalborg fik dog kæmpet sig tilbage, men hvad der egentlig burde have været blevet sejr, blev altså kun et remis. Men set i bakspejlets lys, så var det stadig en flot debut i Champions League – og så på udebane. 


Statistik:
Formen: 4-0-2, 210-192
Sæson: 10-0-2, 406-354
Sæson ude: 4-0-2, 200-180  
Skader:
________________________________________________________________

Indbyrdes opgør (Seneste 5 opgør):
GOG/Svendorg TGI – Aalborg DH; 2-1-2, 151-159

(2005) Aalborg DH – GOG/Svendborg TGI, 34-27
(2005) Aalborg DH – GOG/Svendborg TGI, 32-32
(2004) GOG/Svendborg TGI – Aalborg DH, 29-33
(2004) Aalborg DH – GOG/Svendborg TGI, 26-28
(2003) GOG/Svendborg TGI – Aalborg DH, 35-34
________________________________________________________________

Vigtige faktorer i kampen:


- Ride på bølgen!
- Hovind, Kareeva & Wissel
- Forsvar

Man havde nok været en smule afvisende i GOG, hvis man sagde at de lokale heltinder cirka halvvejs i januar måned, både var danske pokalmestre og lige havde slået de tyske mestre. Men ikke desto mindre er det sandt og i øjeblikket rider man på en meget, meget høj bølge. Mod Viborg vil mange nok vove at påstå at det var Viborgs kollaps der var skyld i pokalsejren, men mod Nürnberg fik GOG vist at det spillemæssige klart er i fremgang, hvilket skal fortsættes mod Aalborg DH på hjemmebanen i Gudmehallerne. Og selvtilliden vil helt sikkert stige endnu højere hvis man henter en sejr over DM sølvvinderne på hjemmebane. Det vil ydre mere formentlig betyde at man rykker over nedrykningsstregen i ligaen – forbi Team Esbjerg, Frederikshavn FOX og Randers HK.

En af grundene til at GOG er blomstret op i ”forårets” to første kampe, er VM spillerne Kareeva, Hovind og Wissel. De tre har været helt forrygende i det fynske angrebsspil, hvor de har fortsat det høje niveau fra VM turneringen til nu. Men et godt angreb er ikke nok til at vinde, og da heller ikke mod et af  Danmarks mest scorende hold, Aalborg DH. Derfor kommer det fynske forsvar på en hård opgave og det primært være her de skal hente sejren. Her er den en klar styrkelse at Ditte Andersen er tilbage – og så vil en super præstation fra Inna Suslina i målet heller ikke være af vejen.


- Lang tur/retur
- Mange kampe på få uger; kort restitution!
- Sparing

En tur til Rusland og så retur – på én weekend. Det siger næsten sig selv at det er en meget hård tur. Og når det så er ”bare” for at spille 60 minutters håndbold, så kræver det en god mental forberedelse. Og turen til Rusland var blot første kapitel af mange som Aalborg skal igennem de næste mange uger – så det ene point i Volgograd var mere end vigtigt, når man som Aalborg drømmer om DM-finaler og CL-kvartfinale. Truppen er bestemt ikke bred, så Christian Dalmose på priotere, for ikke alle spillere kan holde til to kampe om ugen i knap seks uger. Og med kun 2-3 dage til at restituere i, så får Aalborg det svært allerede nu, til trods for at det kun er den anden kamp i år 2006.

Så for Dalmoses vedkommende er det vigtigt at de bærende spillere får deres pauser, sådan at de kan holde i alle seks uger, hvor mange svære kampe venter forude. Tager man et kig på de næste to uger, så venter fire hårde kampe mod (inkl. GOG i aften) Kometal Skopje, Horsens HK og Györ. Derfor er det klart en fordel at Natasja Burgers er tilbage efter en forrygende VM-slutrunde, hvor den nu tidligere håndbold-invalide hollænder gjorde et overraskende comeback på banerne i Skt. Petersborg. Udover Burges, så går de resterende 12 spillere, i den smalle Aalborg-trup, en hård tid i møde, hvor vi for alvor for at se hvor langt de kan gå – både med nationale og internationale kampe på samme tid.

________________________________________________________________
 
Konklusion:
I den første kamp i sæsonen 2005/2006 mødtes GOG og Aalborg i en lidet spændende kamp i Gigantium, hvor Aalborg fortsatte sin dominans som ubesejret på egen bane, ved at slå GOG med 34-27 uden de store problemer i sæsonpremieren.

GOG har været rigtig godt kørende efter at håndbolden er blevet genoptaget i klubberne – og med den nyvundne selvtillid, starter nu kampen for at undgå nedrykning. Første skridt kan tages mod Aalborg, som næsten kommer direkte fra en tur til Rusland. GOG har også været udenlands, men her kan en tur til tyske Nürnberg næppe sammenlignes. Det skal de udnytte ved at holde et højt tempo – både offensivt, men også defensivt, ved at tvinge dem til forhastede afslutninger. Og med Ditte Andersen og Trine Jensen på holdet – sidstnævnte ventes klar til kampen efter en længervarig knæskade, så står de rigtig stærkt.

Aalborg DH har som sagt en lang tur til Rusland i benene (og hovederne) – og med en ny lang køretur til sydfyn, så kræver det stor mental styrke at resituere sig til en ny svær kamp. Aalborg har en meget smal trup med kun 13 spillere - men selvom det blot er den anden kamp i år, så kan trætheden godt melde sig tidligt i anden halvleg, så for Aalborgs vedkommende handler det nok om at holde tempoet nede, køre lange angreb og så satse på en god målmandsindsats af enten Schmidt eller Lunde.

Spillemæssigt er GOG godt kørende, mens Aalborg efter den første kamp har lagt på det midle. Den lange tur til Rusland, og nu sydfyn, er klart svækkende på psyken, både mentalt og fysisk. Det er derfor en enestående mulighed for GOG at hente to uhyre vigtige point mod et af topholdene. Kan GOG holde et højt tempo igennem en hel kamp og stå solidt i forsvaret, så slår de også Aalborg, da både psyken og truppen er større end Aalborg i øjeblikket. Men man skal aldrig undervurdere Aalborg og måske er det derfor at de er sat som favorit – måske er det stillingen i ligaen der har gjort nordjyderne til så store favoritter. Faktum er i hvert fald for undertegnet, at odds 2,85 simpelthen er for højt sat på nuværende tidspunkt og skal prøves.

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.