18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Göteborg - Brøndby: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
37-32-31%
Betvalue
2108,8%
Spilbar ned til odds
3,13
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
IFK Göteborg fører Royal League-gruppe 2 med 6 point, 1 foran FCK og 2 foran Brøndby. De svenske bronzevindere lagde ellers skidt ud med et hjemme-nederlag mod FCK, men derefter blev det til 1-0-sejre i såvel Tromsø som Brøndby.

Svenskerne har sagt farvel til hele 9 spillere i vinterpausen, men bortset fra rutinerede Magnus Erlingmark var der ikke tale om særligt markante spillere, snarere – så vidt jeg kan bedømme - reserver. IFK har købt den stærke angriber Stefan Selakovic, der senest spillede for Heerenveen i Holland, men tidligere har spillet i Sverige, for Halmstad, som han blev ligatopscorer for i 2001. En rigtig god makker til Peter Ijeh i front – men han skal jo lige spilles ind. Derudover har IFK stadig alle nøglespillere, såsom de vigtige midtbanefolk Niclas Alexandersson og Håkan Mild – samt den rutinerede målmand Bengt ”Bengan” Andersson. Holdet spiller normalt i en disciplineret 4-4-2-formation, scorer ikke specielt mange mål – men lader til gengæld heller ikke ret mange gå ind. Da Allsvenskans 26 kampe var spillet, havde IFK en målscore på 33-20... Og målscoren for de 3 Royal-kampe lyder på 2-1 efter 3 étmålskampe.

IFK har forberedt sig med en træningslejr i Sydspanien, hvor det senest blev til et 1-1-resultat mod russiske Rubin Kazan. Samme hold – plus Mild, der ikke var med mod Kazan – kan stilles mod Brøndby, eftersom truppen kun mangler Andres Vasques, Marcus Berg og Mikael Sandklef. Sidstnævnte ville nok have en plads fra start, hvis han var klar.

Brøndby har holdt truppen nogenlunde intakt. Ingen nye spillere til drengene fra Vestegnen, men heller ingen afgange. Dog bortset fra Auri Skarbalius, der er udlejet til Herfølge, hvilket umiddelbart betyder, at der kun er én venstreback. Men Asbjørn Sennels skulle efter sigende være i glimrende form, så det går nok. Den intakte trup – hvor spillerne kender hinanden ud og ind og véd, at klubben stoler på dem – bør give træner Michael Laudrup muligheden for at fortsætte den gode rytme fra efteråret – hvor nærmest kun hjemmebane-nederlaget til IFK kunne ridse den pæne overflade. Og i dén kamp blev diverse nøglespillere sparet.

Det bliver de næppe i denne kamp. Per Nielsen: ”Det er den første vigtige kamp i år, og vel også den første kamp i stærkeste opstilling, når man ser bort fra skader i truppen. Samtidig er det en kamp vi skal vinde, hvis vi fortsat vil være med i Royal League, så vi vil gøre hvad vi kan for at hive sejren hjem. Mesterskabet ér det vigtigste i foråret, men vi vil vinde det hele!”

Sidste træningskamp inden de forestående RL kampe var mod et AB i noget nær stærkeste opstilling, hvorimod Brøndby stillede op med en blanding af A-og U-truppen, pga. diverse spilleres deltagelse i U- og A-landskampe. Man vandt kampen 2-0 på mål af Thomas Hansen og Dan Anton, uden at spillet imponerede.

Trods de gode resultater, døjede Brøndby en del med skader i efteråret. Det problem er dog ved at være løst – i en grad, så Laudrup & Jensen især på den defensive midtbane (snart) kan vælge og vrage. Stefan Schmidt og Kim Daugaard skulle begge være ved at komme sig over deres skader. Og Morten Wieghorst ditto. Helt rosenrødt er det dog endnu ikke. Stefan Schmidt figurerer således ikke i truppen mod IFK, mens Daugaard er tvivlsom. Wieghorst er med, selv om hans knæ efter sigende stadig er skrøbeligt.

Derudover mangler BIF-truppen mod IFK (ud over stadig langtidsskadede Dalgas) Thomas Kahlenberg. Men den offensive, venstresnoede midtbanespiller er til gengæld også en vigtig mand og derfor svær at undvære. Det vil alt andet lige medføre færre målchancer.

Trupper
IFK:
Bengt Andersson
John Alvbåge

Karl Svensson
Fredrik Risp
Hjalmar Jonsson
Adam Johansson
Magnus Johansson
Dennis Jonsson

Sebastian Johansson
Håkan Mild
Niclas Alexandersson
Jonas Henriksson
Martin Smedberg
Ozcar Wendt
Tommy Lycén

Peter Ijeh
Stefan Selakovic
George Mourad


Brøndby:
1. Karim Zaza
16. Casper Ankergren
3. Morten Wieghorst
4. Per Nielsen
5. Dan Anton Johansen
6. Sebastian Svärd
8. Kim Daugaard
9. Martin Retov
12. Jonas Kamper
14. Thomas Hansen
15. Ruben Bagger
17. Morten Skoubo
18. Henrik Kildentoft
19. Johan Elmander
20. Asbjørn Sennels
22. Daniel Agger
23. Kasper Lorentzen
24. Johan Absalonsen
25. Babis Stefanidis

Konklusion
Det har sneet en del i Göteborg, og selv om der er varme i banen, er banen ifølge meldinger fra Brøndbys træning lørdag meget blød og tung. Det ventes også at sne natten til søndag. Kampen er ikke i umiddelbar fare for at blive aflyst, men det er ikke just optimale forhold for teknisk fodbold. Hvilket evt kunne favorisere det stramt organiserede hjemmehold, der kan stille i noget nær stærkeste opstilling. Dertil kommer, at Brøndby – uanset de mange talenter – er offensivt svækket uden Kahlenberg (desuden er den defensive midtbane muligvis svækket). Omvendt er Brøndby mere sammenspillet end IFK, der jo bl.a. har en ny angriber, og vestegnskøbenhavnerne råder faktisk over et godt forsvar. Det ligner et kryds, og selv om jeg er på lidt usikker grund hér (dels fordi jeg ikke normalt sidder som ekspert på hverken svensk eller dansk fodbold, dels fordi det er begge klubbers første betydende kamp i år), så kan jeg ikke lade odds 3,4 ligge ubenyttet hen.

3,4 fås i øvrigt også hos Ladbrokes.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.