Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 65-4-31%
- Betvalue
- 1104%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
Glen Johnson er favorit overalt på et ganske enigt marked. Der er godt nok et par enkelt bookmakere, som er meget sikre på hans sejr, men størstedelen lægger sig omkring de 1,53, hvilket er under min chancevurdering. Jeg finder dog værdi i et spil hos Pinnacle, hos hvem jeg foreslår tippet. Derudover er der også en smule værdi hos Ladbrokes, skulle linien rykke sig.
Glen Johnson
Jamaica
41 år (2. januar 1969)
50-14-2, 34 KO
Ortodoks
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Glencoffee ”The Road Warrior” Johnson er tidligere ubestridt mester i letsværvægt og er rangeret som nummer tre i divisionen hos The Ring. Dette bliver hans første kamp under denne vægt i mere end ti år.
Allan Green
USA
31 år (20. september 1979)
29-2, 20 KO
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 185 cm.
”Sweetness” Allan Green er ikke rangeret i top ti i supermellemvægtsdivisionen hos The Ring, hvilket formentligt skyldes hans skuffende optræden mod Andre Ward.
Matchup
Dette er en enormt vigtig kamp for begge fightere af flere grunde. Først og fremmest skal der en sejr til for at avancere i turneringen, men udover dette, så er en sejr noget, som begge trænger hårdt til for at holde liv i deres karrierer.
Johnson er uanset hvordan man vender og drejer det snart 42 år. Han blev fuldstændigt udbokset af Chad Dawson for et år siden, hvorefter flere mente, at enden var nået. Jamaicaneren kom dog tilbage med en flot sejr over Yusaf Mack og boksede efterfølgende næsten lige op med Tavoris Cloud, hvorfor han stadig er relevant i dag. ”The Road Warrior” er aldrig rigtig ude af en kamp og er enormt hårdfør, så han er, siden vidunderåret i 2004, blevet betragtet som en fortræffelig målestok for de allerstørste talenter i letsværvægt, fordi han altid kan skabe overraskelsen. Der er dog blevet længere mellem dem på det sidste, og denne gang er han favorit, hvilket er en ganske uvant rolle, som han skal udfylde.
Green har altid haft en stor mund, men nu er han altså ikke noget talent længere. Han er 31 år og har stadig ikke nogen betydende titler, så denne turnering er en helt unik mulighed for ham. Han blev ikke levnet mange chancer imod Andre Ward i sin seneste kamp, men alligevel formåede han at skuffe fælt ved overhovedet ikke at forsøge noget i løbet af de tolv runder. Kritikken af beslutningen om at inkludere ham i turneringen, da Jermain Taylor trak sig, ville efterfølgende ingen ende tage, hvilket var ganske forståeligt, da han simpelthen ikke lignede en mand på samme niveau som de fem andre boksere... Hvis ikke han leverer en bedre indsats i denne kamp, så tror jeg godt han kan vinke farvel til den store scene.
Motivationsfaktoren kan næsten ikke blive større, hvorfor jeg forventer mig en rigtig god kamp. Når dette er sagt, så ser jeg dog nogle store problemer stillistisk for Allan Green, som i begge sine nederlag er blevet domineret af pressure fightere.
Imod Edison Miranda var han angiveligt syg, hvilket kunne undskylde hans svage optræden, men dette var ikke tilfældet imod Ward. Her blev Green fra start til slut hundset rundt med i ringen og tævet i clinchen, hvilket han aldrig havde noget svar på. Det virkede som om, at han udelukkende tænkte defensivt efter et par runder og koncentrerede sig om at overleve, hvilket var meget skuffende efter alt han havde sagt op til kampen.
Det konstante pres som Ward pålagde Green var en tro kopi af, hvad Johnson gør i enhver kamp imod enhver modstander. At Green ikke formår at slås indvendigt eller skabe en distance til en pressure fighter, det lover ikke godt for hans succes her. Man må gå ud fra, at han har arbejdet konstant på dette siden, men jeg er ikke sikker på, at et par måneder er nok til at skulle undgå dette gentage sig overfor The Gentleman...
Green har bestemt gode bokseevner. Han er slick, bevægelig og ganske hurtig på hænderne. Derudover har han stor slagkraft, så har er rigtig farlig, hvis han får lov at kombinere. Jeg mener dog ikke, at han præsenterer Johnson for noget, som han ikke har prøvet før. Den aldrende kriger har nemlig været oppe imod smarte boksere som Roy Jones og Chad Dawson, mens han de seneste par år har sparret en del med Lucian Bute. Derfor tror jeg bestemt, at han vil formå at lukke distancen mellem ham og Green i størstedelen af kampen, hvilket vil være til hans fordel.
Det er muligt, at amerikaneren har poweren til at ryste Johnson alvorligt, hvis han fanger ham helt rent. Men med den kæbe, som jamaicaneren har vist igennem hele karrieren, så ser en knockout meget usandsynlig ud. Samtidig, så er Johnson meget svær at slå over tolv runder pga. hans stil. Det kræver et meget højt output, hvilket Green ikke tidligere har vist.
Godt nok har Johnson haft en del kedelige pointafgørelser imod sig i løbet af karrieren, men jeg ser det ikke ske her; det skulle lige være, hvis cuttet tilbage til supermellemvægt viser sig at være for svært, hvilket man aldrig helt kan udelukke for en bokser i den alder, selvom han endnu aldrig har lignet en mand over 40 i ringen...
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar