Gilles Simon - Takao Suzuki: Suzuki vinder sæt

Suzuki er en aldrende herre efterhånden, og man må formode, at karrieren synger på sidste vers. Han har aldrig været i top 100, hvorfor jeg også sjældent har haft fornøjelsen af at se hans tennis, men de gange det har ladet sig gøre, har jeg nydt til fulde. Han er den type, som sporten mangler nogle flere af. En Rafter light ved nettet. Kommer frem på alt muligt mærkeligt og dækker nettet fantastisk godt. Hans grundspil holder dog ikke nok fart til, at han for alvor fik mulighed for at udfordre de store, men hjemme i Tokyo er lov og orden sat ud af kraft - her har Suzuki mere eller mindre spillet over evne siden 1995! Han er 17-14 i turneringen, hvilket er ganske godt af en spiller, som altid er med på wild card, og så er han faktisk 14-8 siden 2001. Han har ikke tabt i to sæt, siden han i 2003 tabte 26 67 til Schricaphan i tredje runde, og har bl.a. taget sæt fra Federer (2006: 64 57 67), Hewitt (2004: 76 26 46), Ferrer (2008: 64 36 26). I år har han leveret et par ok resultater, hvor finaledeltagelse i en challenger i Japan er bedste resultat, og generelt opnår han bare sine bedste resultater i hjemlandet. Uheldigt for spillet er, at han ikke har spillet turneringstennis siden starten af august, hvor han måtte trække sig skadet i en amerikansk challenger. Jeg har desværre ikke kunne finde ud af, hvordan det står til med Suzuki nu, men William Hill betaler pengene tilbage, hvis han skulle ske at trække sig inden kampen slutter. Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at han vil stille skadet op.

Simon er i god form, efter han i dag vandt sin første turneringssejr i sæsonen. Han vandt i Bangkok på indendørs hard, hvor han hele ugen spillede en god gang tennis. Han slog dog ingen spillere fra den absolutte top, men alligevel har det naturligvis givet ham selvtillid at vinde en turnering igen. Han kæmper for at komme med til sæsonafslutningen i London, men han kan få meget svært ved at levere optimalt i denne uge, da omstillingen fra indendørs til udendørs er svær og generelt har der ikke været lang tid fra finalen søndag. Dette er Simon dog vant til, så det bør ikke få betydning, hvis der uanset er flere klasser til forskel mellem de to spillere... Desuden kommer der flere interessante turneringer for Simon de kommende uger, så der hersker ingen tvivl om, hvem der møder på med størst motivation til dette opgør. I uge 7 i år var han i semifinalen indendørs i Marseille, og ugen efter spillede han udendørs hard court i Dubai, hvor han kun vandt knebent over Mohammed Ghareeb i første runde. Måske en indikation af vanskeligheden ved at skifte underlag med så kort en omstillingsfase. Uanset hvad så er Simon en spiller, der ofte ryger ud i tre sæt, og det virker bestemt ikke usandsynligt, at han kommer lidt langsomt fra start i denne forestilling.

Head to head: 0-0