Genoa - Siena: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 58-28-14%
- Betvalue
- 3110,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,72
- Rigtig/forkert
Som nævnt ovenover skal baggrunden for dette spil primært ses i de to holds evner på hhv. hjemme- og udebane. Genoa har vundet over hold som både i praksis og på papiret er langt stærkere end Siena, og holdet har ambitioner om at blande sig i kampen om UEFA-cup pladserne. Stræber man efter at spille europæisk fodbold, er en hjemmekamp mod Siena intet mindre end en must-win, og jeg spår også Genoa gode chancer for at vinde denne kamp. Under alle omstændigheder mener jeg expekt skyder over målet når de er ude med odds 1,90 på en hjemmesejr her, og jeg tvivler på det odds holder helt til kickoff.
Generelt set føler jeg bookmakerne har vurderet denne kamp helt forkert, og jeg vurderer at Genoa har større chancer for at få maksimalt udbytte af denne kamp, end hvad langt de fleste af bookmakerne mener.
Genoa (Hjemme: 3-0-0):
De færreste havde regnet med, at Genoa på nuværende tidspunkt ville have fået maksimalt udbytte af deres 3 hjemmekampe hidtil. Holdet fra Genova har spillet beundringsværdig fodbold, og især købet af publikumsyndlingen Diego Milito kan vise sig at være transfermarkedets største scoop denne sommer. Forud for søndagens opgør mod Siena står han noteret for 5 mål efter blot 4 kampe, ikke just nogen dårlig statistik for den talentfulde argentiner. Efter Borriellos tilbagevenden til Milan havde de fleste eksperter regnet med at Genoa ville få det svært i år, men hidtil har man i den grad gjort kritikerne til skamme. På udebane spiller Genoa friskt til, dog har man lige manglet det sidste for at kunne afgøre kampene til egen fordel. Genoa har længe været bysbørnene fra Sampdoria underlegne, men meget tyder på styrkeforholdet mellem disse to vil vise sig at være mere jævnbyrdigt over de kommende sæsoner.
Trupnyt: Genoa er hårdt plaget af skader på midtbanen, dog heldigvis primært til marginal/rotations-spillere. Værst er det, at man må undvære midtbanestyrmanden Marco Rossi, som må sidde udenfor grundet karantæne. Desuden må man undvære venstrebacken Papastathopoulos (Ja, det hedder han), og fraværet af ham er ligeledes et tab der kan mærkes i Genoa-lejren. Dog har klubben handlet så fornuftigt ind på transfermarkedet, at truppen snildt kan håndtere skader til et par af de faste startere, så samlet set er jeg ikke bekymret på Genoa's vejne på trods af en del spillere fra førsteholdstruppen ikke står til trænerens disposition.
Forventet startopstilling: Rubinho, Biava, Ferrari, Criscito, Mesto, Milanetto, Juric, Sculli, Palladino, Milito, Jankovic
Siena (Ude: 0-1-2):
Massimo Maccarone er tilbage i truppen hos Siena når holdet søndag gæster Genoa, dette efter han har udstået en karantæne på 4 spilledage. Uden tvivl et kæmpe moralsk boost for Siena at holdets absolutte angrebs-es atter er klar til at tørne ud for holdet fra Toscana, men jeg tvivler på dette er nok til at Siena for alvor kan true Genoa på udebane. Holdet har fortsat sin første udebanesejr til gode, og hvis ikke Maccarone rammer dagen har jeg svært ved at se dette ændret på søndag. Siena har allerede på nuværende tidspunkt 5 point ned til nedrykningsstregen efter en række solide præstationer på hjemmebane, så det er yderst tvivlsomt at Siena har motivationen til for alvor at tro på sejren her. Som udgangspunkt vil 1 point være glimrende for Siena, men skal holdet gøre sig forhåbninger om at få mere med hjem til Toscana kræver det at Genoa går helt ned, hvilket jeg ikke finder særlig sandsynligt.
I forrige spillerunde formåede Siena at hive alle tre point i land, da kriseramte Roma hjemme blev besejret med cifrene 1-0. Spørgsmålet er, om Siena er i stand til at hæve spillet op på det niveau vi ser dem spille på i deres hjemmekampe, men hidtil er der ikke meget der tyder på dette er tilfældet.
Trupnyt: Som det er tilfældet med Genoa, må Siena ligeledes undvære en række marginalspillere forud for dette opgør. Her er der primært tale om forsvarsspillerne Belmonte og Brandao, som begge må sidde udenfor med skader. Den hårdtarbejdende midtbanespiller Codrea er ligeledes ude med en skade, men da han blot benyttes som rotationsspiller er fraværet af ham ej heller katastrofalt for Siena. Holdets reservekeeper Eleftheropoulos er også skadet, men det har praktisk talt ingen betydning for Sienas vinderchancer i Genova.
Forventet startopstilling: Curci, Rossettini, Ficagna, Portanova, Del Grosso, Vergassola, Coppola, Galloppa, Kharja, Frick, Maccarone.
NB: Trupnyt og chancevurdering kan ændre sig i løbet af ugen, dog tør jeg godt garantere, at dette spil uanset hvilke udmeldinger de to hold kommer med i ugens løb, fortsat vil være et valuebet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar