Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Lynet slår ikke ned det samme sted to gange
- Chance
- 63%
- Betvalue
- 2105,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,59
- Rigtig/forkert
Derfor skal du spille den:
- Mousasi er overordnet set en mere komplet kæmper. Han kan både vinde stående og på jorden.
- Mousasi er en rigtig dygtig striker med meget præcise hænder og en glimrende sans for timing.
- Mousasi er en undervurderet grappler, der har forrygende ground and pound og submissions.
- Mousasi er en fremragende finisher. Han har stoppet modstanderen i hele 33 af sine 40 sejre.
- Mousasi har stor erfaring og en glimrende kæbe. Der skal virkelig meget til at knockoute ham.
- Hall er svingende i sine præstationer. Han virker skrøbelig mentalt, når tingene går imod ham.
- Hall ligner den samme kæmper, hver gang han går i oktagonen. Han udvikler sig ikke rigtigt.
Det skal du holde øje med:
- Hall vandt det første møde på en heldig knockout. Kampen er et eksempel på, at alting kan ske i denne sport.
- Hall besidder stor power og eksplosivitet. Han vil have chancer, så længe kampen er stående.
- Hall har tabt to kampe i streg. Han har ikke råd til et endnu nederlag, så han bør være enormt opsat i denne kamp.
- Hall er et fysisk pragteksemplar. Han kan være svær at kontrollere på jorden pga. hans styrke.
- Mousasi kæmper til tider for afslappet. Han bør have lært af den sidste kamp, men hvem ved.
- Mousasi ved, at han burde have vundet sidst. Manglende respekt for Hall kan dog koste igen.
Argumenter i kursiv: De punkter, som jeg mener bookmakerne især overser/fejlvurderer.
Odds
Foruden Bet365 finder jeg også værdi på dette spil hos 888Sport og Unibet, som tilbyder et identisk odds.
Gegard Mousasi er stor favorit overalt på markedet. Danske Spil giver blot 1,14 på en hollandsk sejr, 888Sport og Unibet giver 1,15, Bet365, Betsafe, Nordicbet og Sportingbet giver 1,18, mens Betfair Sportsbook giver 1,20. Min chancevurdering ligger i omegnen af 83-17, så jeg er meget enig med bookmakernes vurdering. Min umiddelbare reaktion på det første opgør var, at Hall var meget heldig, og at han næppe ville vinde mere end én ud af ti kampe mellem de to. Jeg er overbevist om, at der var tale om en fluke. Mousasi har siden sagt præcis det samme, så jeg forventer, at han er meget opsat på at revanchere sig nu her.
Jeg vil generelt fraråde spil på så lave odds i denne sport, selvom en kamp virker afgjort på forhånd, da alting virkelig kan ske. Den første kamp mellem de to mænd er et glimrende eksempel på dette. Mousasi havde fuldstændig styr på Hall, og han var lige ved at submitte ham med et rear naked choke i slutningen af første runde. I begyndelsen af næste runde tydede alt på, at Mousasi blot skulle have et takedown mere, og så ville det være ovre. Hollænderen var dog lidt for afslappet, da han forsøgte at lukke afstanden til Hall. Samtidig med, at han forsøgte at clinche, så smed Hall et spinning back kick til kroppen. Angrebet var ikke så farligt i sig selv, men fordi Mousasi bøjede sig forover, så blev han ramt i hovedet frem for kroppen, og det rystede ham. Hall løb med det samme frem og angreb med et flying knee, da Mousasi igen forsøgte at clinche. Han blev fanget rent på kæben og gik ned, hvor han blev ground and pounded indtil kamplederen stoppede det.
Mousasi klagede med det samme til kamplederen, da kampen blev stoppet. Jeg har ikke noget imod, at den blev stoppet, men dette er stadig vigtigt at nævne i forhold til dette spil, fordi Mousasi faktisk aldrig gik ud, selvom han blev ramt hårdt så mange gange. Det siger lidt om, hvor stærk hans kæbe er, og hvor meget der egentligt skal til for at tage ham ud. Selv hvis Mousasi bliver fanget af et lucky punch, hvilket altid er en fare i sporten, så kan han sandsynligvis stå imod det. Det første resultat er i mine øjne et af de mest tilfældige i sporten de sidste par år, og jeg har meget svært ved at forestille mig, at lynet skulle slå ned det samme sted to gange…
På denne baggrund finder jeg et spil på en sejr til Mousasi før tid interessant. Man får højest 1,67 på dette udfald hos 888Sport, Bet365 og Unibet. Jeg tør ikke spå om, hvordan et eventuelt stoppage til Mousasi vil komme. Han har evnerne til både at vinde på knockout og submission. Derfor vælger jeg at spille på denne variant. Hall er blevet knockoutet to gange, men jeg vil ikke sige, at hans kæbe er decideret svag. Jeg ser flest huller i hans game på jorden, hvilket Mousasi bør kunne udnytte, men jeg er i tvivl om han vil forsøge dette, eller om han går efter knockouten for at lave et statement. Uanset hvad så er Mousasi en fremragende finisher, som har stoppet modstanderen i 33 ud af sine 40 sejre. Kampen er fastsat til fem runder, da dette er et main event, modsat det første møde. Det taler stærkt for dette spil. Hvis Mousasi får etableret et så stort overtag, som jeg forventer, så virker det meget usandsynligt, at Hall skulle kunne holde hele vejen. 25 minutter er virkelig lang tid over for en mand, der formentligt er bedre på alle punkter.
Gegard Mousasi
Holland
31 år (1. august 1985)
40-6-2
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 193 cm.
Vægt: 84 kg.
Gegard ”The Dreamcatcher” Mousasi er tidligere mester i mellemvægt hos Cage Warriors og Dream og er rangeret som nummer syv i divisionen hos Sherdog. Han er tidligere mester i letsværvægt hos Dream og Strikeforce. Han har bl.a. besejret Hector Lombard, Evangelista Santos, Denis Kang, Dong Sik Yoon, Melvin Manhoef, Ronaldo ”Jacare” Souza, Mark Hunt, Renato Sobral, Rameau Thierry Sokoudjo, Gary Goodridge, Jake O’Brien, Tatsuya Mizuno, Ovince St. Preux, Mike Kyle, Ilir Latifi, Mark Munoz, Dan Henderson, Constaninos Philippou, Thales Leites, Thiago Santos og Vitor Belfort, han har et draw mod Keith Jardine, mens han har tabt til samme Souza samt Petras Markevicius, Akihiro Gono, Muhammad ”King Mo” Lawal, Lyoto Machida og Uriah Hall. Udover MMA har Mousasi kæmpet kickboksning, hvor han er ubesejret. Her har han bl.a. besejret Musashi og Kyotaro.
Uriah Hall
Jamaica
32 år (31. juli 1984)
12-7
Ortodoks
Højde: 183 cm.
Rækkevidde: 201 cm.
Vægt: 84 kg.
Uriah ”Primetime” Hall deltog i The Ultimate Fighter 17, hvor han bl.a. slog Adam Cella, Bubba McDaniel og Dylan Andrews på vej til finalen, som han tabte. Han er tidligere mester i mellemvægt hos Ring of Combat, men han er ikke rangeret i top ti i divisionen hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Chris Leben, Thiago Santos, Ron Stallings, Oluwale Bamgbose og Gegard Mousasi, mens han bl.a. har tabt til Chris Weidman, Constaninos Philippou, Kelvin Gastelum, John Howard, Rafael Natal, Robert Whittaker og Derek Brunson.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar