Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 23%
- Betvalue
- 3115%
- Spilbar ned til odds
- 4,35
- Rigtig/forkert
Inden sæsonen var Syrianska tippet til at ende sidst i Allsvenskan - det gav sølle 1,8 igen. De har dog vist sig bedre end hvad de fleste havde forventet. Efter kun et enkelt point i de første tre kampe efter EM pausen ligger man nu på en 13. plads med 17 point. Målscoren er på 15-23.
Gefle endte i sidste sæson på en flot 9. plads, men i denne sæson har man rodet rundt lidt længere nede. Man ligger placeret på 14. pladsen med 13 point og med en målscore på 9-22.
Syrianska har hjemmebane i deres indbyrdes opgør, hvilket selvfølgelig er en fordel for dem.
4 point skiller de to hold, og trupmæssigt vil jeg nok vurdere de to til at være nogenlunde lige. På baggrund af det vil jeg mene at odds 5 er for højt her.
Gefle opnåede i sidste sæson sin bedste placering i Allsvenskan nogensinde, da man blev nummer 9. Men man lå faktisk på en imponerende 4. plads halvvejs inde i sæsonen. I denne sæson er det ikke gået helt lige så godt. Man ligger på en 14. plads der er lig med kvalnedrykningsplads. Man har 3 point ned til GAIS og Örebro der ligger til direkte nedrykning, og har fire point op til Göteborg, Sundsvall og Syrianska.
Problemet for Gefle har i denne sæson været at man har lukket lidt for mange mål ind, men største problem har været at de ikke selv har fået scoret nok. Det er kun blevet til 9 mål i de første 15 kampe. Gefle er bestemt ikke det mest offensive hold - jeg vil faktisk vove den påstand at de er det mest defensive hold i ligaen. De stiller sig ofte langt ned på banen, især på udebane. Det gør det ret svært for dem at være med i udekampene rent chancemæssigt i kampene, men de har nogle våben i deres kontraangreb, og ikke mindst på dødboldene.
Sæsonen startede skidt for klubben, og efter de første 8 kampe havde man blot fået 4 point. Siden det er det faktisk blevet til 1 sejr, 5 uafgjorte og 1 nederlag. Derudover vandt man sine to venskabskampe under EM pausen.
Men bare fordi man har en meget defensiv tilgang til spillet, betyder det ikke at man ligger sig ned inden kampen. I sidste sæson sejrede man over stærke hold som Helsingborg, Malmö, Elfsborg, Göteborg og AIK. Jeg så bl.a. kampen mod Malmö som de slog 2-0. De stod helt kompakt i defensiven og var meget svære at bryde igennem for Malmö der havde stort set alt spil. Men Gefle viste sig utrolig stærke på kontra og scorede to af disse mål og vandt.
Gefles solide defensiv blev også vist i sidste sæson, da målmanden Mattias Hugosson holdte målet rent i over 700 minutter i træk - ny rekord i Allsvenskan.
Tidligere på sæsonen har holdets tre bedste angribere Dahlberg, Orlov og Oremo siddet ude med skader. De virker alle til at være klar, selv om Dahlberg så noget rusten ud i kampen mod Helsingborg hvor han brændte frit mål fra 2 meters afstand.
Jeg vil mene at holdets profil er den 25-årige Jonas Lantto. Han spiller i den højre side på midtbanen, og har altid nogle solide løb og gode indlæg. Han scorer ikke mange mål, og har ikke scoret i indeværende sæson, men han gør stort set altid en god figur, og i de tre kampe efter EM pausen, har han været sit holds bedste i to af kampene. Han er ude med karantæne i næste kamp, som spilles på hjemmebane mod IFK Göteborg.
Syrianska spillede i sidste sæson deres første sæson i sveriges bedste fodboldrække, Allsvenskan. Holdet kommer fra Södertälje, der ligger i Stockholm. Syrianska stammer fra en befolkningsgruppe bestående af folk fra det gamle Mesopotamien. Primært stammer det fra Syrien, Tyrkiet og Libanon. Klubber består stort set kun af spillere af anden etnisk baggrund, både spillerne og ledelsen i klubben. Klubben blev dannet tilbage i 1977 som Syrianska SK, hvor man begyndte i Division 7. I 1986 rykkede man op i Division 5, og ændrede her navn til Syrianska FC. Fra 1991 til 2008 spillede man mellem den tredje bedste række og den femte bedste række. I debutsæsonen i den næstbedste række, SuperEttan, endte man på en flot 4. plads, og sæsonen efter vandt man rækken og rykkede dermed op i Allsvenskan som det 61. hold gennem tiderne. Man endte på en 14. plads og spillede kvalkamp om at blive i rækken mod Ängelholm. Man vandt samlet og sikrede kontrakten i den bedste række endnu en sæson.
Syrianska er på sin vis ret ustabile og svære at kunne placere. Nogle dage spiller de rigtig godt, f.eks. var deres 1. halvleg mod Djurgården i forrige uge rigtig god, mens deres 2. halvleg var elendig. I anden halvleg startede det med at målmanden Dwayne Miller tabte bolden for fødderne af James Keene der scorede til 1-1. Efter en times spil, så fik den indskiftede Jawo rødt kort, da han som bagerste mand begik frispark lige ude foran feltet. Efter 75 minutters spil fik Skenderovic sit andet gule kort og forlod dermed også banen. Kampen endte 1-1. Spillernes temperament kan gøre det rigtig surt for dem, og det er tidligere sket for dem. I løbet af sæsonen har de modtaget 4 røde kort, og det burde have været mindst 1 mere, da Mourrad i sidste kamp mod Helsingborg reddede bolden på stregen med hånden - helt bevidst hvor han slog bolden væk med hånden lige ved siden af hovedet på ham selv.
Syrianska er placeret på en 13. plads med 17 point. Deres målscore er på 15-23. På hjemmebane har man hentet 10 point efter 7 kampe. De spiller altid godt til på hjemmebane, og det kan være ret så underholdende at se dem spille, når de spiller på hjemmebane. De gør det klart bedste på hjemmebane, og er også mest seværdige der. På udebane sætter man sig tilbage og satser mere på omstilningerne.
Med de kort som holdet ofte modtager, så kan der let opstå karantæner og skader har holdet heller ikke været helt frie for i løbet af sæsonen. Den vigtige forsvarsspiller Suleyman Sleyman var med i sidste kamp - inden den kamp havde han siddet ude med skade og kun spillet 1 kamp i denne sæson. Den vigtige midtbanespiller Sharbel Touma har også siddet ude med skade lige efter EM pausen, men er fit igen. Robert Massi har også været ude med en skade i denne sæson, men har været med i de sidste par kampe og står nu noteret for 3 kampe i denne sæson. Louay Chanko der tidligere har spillet for AaB i Superligaen spiller også på klubben, og er en vigtig spiller på midtbanen. Udover ham, så har man også Johan Arneng der i sidste uge fik konstateret en sygdom i hovedet, men det hele blev hypet lidt for meget, og han var faktisk tilbage og træne ved tirsdagens træning - på trods af at man i slutningen af sidste uge meldte ud at han ville være ude på ubestemt tid, og dermed nok mente at der ville gå en del tid. Man har ikke en rigtig målsluger i front, men i stedet et par stykker der deler målene mellem sig.
Til næste kamp må man undvære Anders Bååth der har karantæne.
Jeg har lidt svært ved at vælge holdets profil, men i denne sæson vil jeg pege på Louay Chanko eller Sharbel Touma. Det er nogle ganske udmærkede midtbanespiller der gør det ret godt, og desuden har scoret 6 mål tilsammen i denne sæson. Ganske fint når man ser på at holdet i alt har scoret 15 mål.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar