Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 40-25-35%
- Betvalue
- 2108%
- Spilbar ned til odds
- 1,88
- Rigtig/forkert
Danske spillere i England er ikke i overskrifterne som de var for år tilbage, og særligt ikke efter Bænkner tog til Støvlelandet for at få 15 minutters indhop – for desværre at bli´ skadet til landsholdets sandsynlige uheld. Der er dog enkelte tilbage, hvor målmændene har deres absolutte hovedpart: Kasper Schmeichel er førstevalg i Leicester, 37-årige Brian “The Beast” Jensen er blevet anden-målmand i Burnley, Mikkel Andersen som reservernes reserve i Reading og derfor udlejet rundt omkring og så er der Jan Budtz i Gainsborough. Efter Jan Budtz som 26-årig kom til England har han spillet halve sæsoner for Doncaster og Hartlepool på liganiveau men ellers været andenmålmand eller udlejet som det, indtil han de sidste to sæsoner har været førstekeeper i Stalybrigde i Conference North. I denne sæson flyttede han til målstolperne i Gainsborough og har stået fast og ind imellem klart været holdets redningsmand som mod Alty http://www.youtube.com/watch?v=Xdq2tfXk-PM
Gainsborough Trinity fik i 2009 ny ejer i Peter Swann og han skulle efter sigende have puttet hele 15-16 millioner kr ind klubben. En af investeringens første tiltag var en ny manager; Brian Little (tidligere mangeårig spiller og senere manager for Aston Villa m.fl.) Men Little kunne ikke skabe et "storhold" på trods af bla nye spillere med erfaring fra Football-league og Gainsborough endte kun et par pladser over nedrykning. Han var dog stadig manager ved sidste sæsons start, men efter store nederlag i to af de første tre kampe blev han fyret og assistenttræneren Steve Housham tog over. Med Housham kom resultaterne og Gainsborough kom i PO, men tabte i finalen til Nuneaton.
Denne sæson fik en ikke den bedste start og med Chester nu ca 20 point foran, så bli´r det svært at få den direkte oprykning. Det bli´r en placering i Playoff de fleste kræfter skal bruges på, og så resten på FA Trophy hvor de er nået til tredie runde og skal møde Tamworth hjemme. Manager Housham har beholdt en grundstamme fra sidste sæson. Nye er ud over målmand Jan Budtz, den 20-årige angriber Dominic Knowles der er kommet fra Burnley og scoret 8 mål i 10 kampe. Fløjspilleren Terry Hawkridge (22 år, 16/5) er fundet et par rækker længere nede og spillet så overbevisende at ligaklubber har vist interesse for ham. Defensiv midt Danny Hone (23 år, 12/0) kom fra Barrow, men tidligere spillet hos naboerne Lincoln. Josh Wilde er en kun 20-årig back som har været ungdomsspiller i Sheffield Wednesday. I sidste uge kom den 33-årige tidligere Man Utd -spiller(*) Mark Wilson ind på en kamp-til-kamp-kontrakt, ansat som gardering i det tætte juleprogram
(* spillet et par ligacup-kampe i MU).
Stalybrigde Celtic fra forstaden til Manchester, må i denne sæson undvære deres arvefjendeopgør med Hyde Boxingday og nytårsdag, så er det ud over manager Jim Harvey der er i gang med hans tredie sæson, også et næsten nyt hold sammen. Kristian Platt (21 år, forsvar) er ham med længst anciennitet. Angriberne Phil March, Connor Jennings og Craig Hobson der bombede løs sidste sæson og scorede 46 af 83 mål er blandt alle dem der er væk sammen med Jan Budtz.
Efter tre kampe uden scoring og kun to mål i de sidste seks, så scorede Celtics igen i den sidste kamp, men modsat gæsterne Workington nettede så hele fire gange. Sammenlagt har Stalybrigde nu den dårligste form i ligaen, bortset fra de absolutte bundpropper Histon og Hinckley. Tilskuertallet er dalet til hjemmekampe og fans er utilfredse med managerens beslutninger, men det sidste er så ikke så usædvanligt i modgang ..
Før denne sæson mistede Gainsborough to erfarne forsvarspillere, anføreren Gavin Cowan (til Nuneaton) og Andrew Boyce (til Lincoln), og den dårlige sæsonstart kan meget vel skyldes at der skulle tid til få det delvis nye forsvar til at fungere. Men siden den svære indkøring, så har holdet næsten ikke set dem tilbage, nu med kun et nederlag i tolv kampe. Stalybrigde kan derimod ikke få spillet til at køre, særligt i angrebet med decideret måltørke. Rent ud sagt to hold i direkte modsat form, og be´r manager Housham ikke spillerne om at spare på kræfterne, for at ha´ noget tilbage til resten af det tætte juleprogram, så kunne det godt bli´ til en sejr med flere mål.
Edit: Oddset på Gainsborough har bevæget sig opad fra morgenen, uden jeg umiddelbart kan finde årsag - om det er vital spillerforfald eller andet. F.eks fik Jan Budtz lov sidst i oktober til at rejse til Danmark af famililiære årsager (faren syg). Er det aktuelt igen ? .. reserven er en kun 19 år .
Vejret er i øvrigt dårligt, med kraftig nedbør og flere kampe er aflyst allerede
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar