Frederikshavn - SønderjyskE: 1

SønderjyskE er kommet fint i gang, men kan de holde formen på udebane imod White Hawks, der ser ud til at blive bedre kamp for kamp?

OM DENNE KAMP:

Frederikshavn er måske det hold der bedst har indfriet forventningerne inden sæsonstart. De har gjort det omtrent som forventet, endda med et par nøglespillere udenfor med skader. Således er både Dmitri Lavrentiev og Lars Mølgard ikke med for tiden, men derimod er ’Turbo’ Bent Christensen kommet i gang igen. Jeg kan ikke pege på egentlige svagheder på holdet og formen er ok. På hjemmebane er de meget svære at slå og med sejren i Esbjerg senest er moralen helt i top.

SønderjyskE kommer ligeledes med et hold der stråler af spilleglæde. Selv med unge Patrick Galbrait i kassen som erstatning for den skadede Brian Greer er det lykkedes Mario’s tropper at forsvare topplaceringen. Der skal ikke herske tvivl om, at kæden med Bartolone og Burgess står for en meget stor del af holdets succes. Så længe de får lov til at dominere som de gør er vojens-drengene meget farlige foran kassen.

Jeg tror, at Frederikshavn har spillerne der kan holde SE’s farlige kæde i skak. På hjemmebane vil vendelboerne ikke lade gæsterne rende rundt på isen som de lyster og med den nuværende form bør de kunne slå sønderjyderne. Det bliver sikkert en ganske lige kamp, hvor en føring på 1-2 mål ikke er sikkerhed for noget som helst. Jeg tror, at Frederikshavn vil redde en snæver 3-2-sejr i land.

FREDERIKSHAVN WHITE HAWKS starter denne sæson med stor optimisme. De kom pænt ud af sidste sæson og med en ny træner og et forstærket hold er der også grund til optimisme.

Keeper: Pisar står fortsat i kassen og han behøver vel ikke nogen større introduktion. Solid keeper.

Forsvar: Der er nok her den væsentligeste udskiftning er foretaget. To stærke backs er kommet til, den ene er tillige en omskolet angriber, så det ser lovende ud for det offensive backspil. Der hvor det kan komme til at knibe er diciplinen. Meget ofte er det set, at White Hawks angriber med hovedet under armen og bliver fanget på kontra. Her ligger et meget vigtigt arbejde for træner Coolen, hvis de høje forventninger skal indfris.

Angreb: Det er stort set de samme angribere der skal score målene for Frederikshavn i denne sæson. Kun canadieren Dufour er kommet til og det ligner en rigtig giftig kæde med Lavrentiev, Piroutek og Dufour. Skal jeg nævne noget negativt må det være, at bredden i truppen ikke er særlig stor og det kan nok forventes, at der bliver hentet forstærkning senere hvis ellers økonomien tillader det.

SønderjyskE ser en anelse stærkere ud, men har Mario ret når han siger, at den lille bane ikke har så stor betydning for hjemmeholdet? Det kan konstateres, at holdet traditionelt henter de fleste af deres point hjemme, mens det sjældent bliver til gevinst på de store baner uden for Sønderjylland.

Keeper: Greer holder skansen, men skulle gerne op på niveauet fra forrige sæson.

Forsvar: Ud med en finne og ind med en italiener, det er vel logisk tankegang for træner Simioni. Sammen med Hindkjær ser det ud som en fornuftig investering til de bageste rækker, der nu består af tre backpar der alle er et mix af dansk og udenlandsk.

Angreb: Herning har nappet Popadynetz og han bliver savnet. Istedet har Mario hentet et par transatlantiske spiller der givet vis vil passe som hånd i handske på den lille bane. Spillestilen er garanteret også noget der falder lige for for sådan et par størrelser. Højt tempo og hårde nærkampe samt skud fra alle positioner på banen.

Skader/karantæne:

Fredeikshavn:

Dmitri Lavrentiev, ledbåndsskade
Lars Mølgaard, fodskade

SønderjyskE:

Lars Foder,  syg
Simon Lyngholm, håndskade
Søren Nielsen, rygskade