Vundet
Tips & Spilforslag
Frederikshavn Fox - Viborg HK: 1 (5,5-0)
Spiltip af Casper Larsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 57-0-43%
- Betvalue
- 3110,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,75
- Rigtig/forkert
Betting tip
Viborg derimod er sikker på at ende på 1. pladsen. Ifølge udtalelser fra Viborg lejeren, så tages der ikke chancer med halvskadede spillere i denne kamp. For et par uger siden spillede de en lignende kamp ude mod Horsens, der på det tidspunkt lå sidst. Den kamp endte med et nederlag.
Ren hjemmesejr til odds 12 er fristende, men vælger den forsigtige løsning med +5,5 mål. Skulle Fox være bagud til sidst med 2-3 mål, bliver de nød til at satse, hvilket kan give Viborg et par lette mål til sidst.
Odds
1 (+5,5): 1,94 Pinnaclesports
2 (-5,5): 2,05 Expekt
Odds 12 på ren hjemmesejr ved Ladbrokes mener jeg også der er fin værdi i. Personligt har jeg sat en halv indsats på hjemmesejr.
Stillingen
Der er spænding i både top af bund af kvindernes håndboldliga i sidste spillerunde. Stillingen ser således ud.
1 Viborg HK 21 669-539 37
2 Ikast-Bording EH 21 627-546 33
3 Slagelse DT 21 526-480 29
4 KIF Vejen 21 550-509 29
5 FCK Håndbold 21 559-542 28
6 GOG 21 499-542 18
7 Randers HK 21 549-576 17
8 SK Aarhus 21 520-534 16
9 Aalborg DH 21 560-583 12
10 Team Esbjerg 21 533-589 12
11 Horsens HK 21 526-597 11
12 Frederikshavn FOX 21 506-587 10
Sidste runde byder på følgende kampe.
22-03-08 16:00 Frederikshavn FOX Viborg HK
22-03-08 16:00 Horsens HK FCK Håndbold
22-03-08 16:00 Ikast-Bording EH Slagelse DT
22-03-08 16:00 Randers HK KIF Vejen
22-03-08 16:00 SK Aarhus GOG
22-03-08 16:00 Team Esbjerg Aalborg DH
I toppen af tabellen går de 4 bedste hold i slutspillet. Viborg er sikker på at ende på 1. pladsen, og Ikast er sikker på at snuppe 2. pladsen. Viborg og Ikast er de 2 eneste hold, der ikke rigtig har noget at spiller for i sidste kamp. De 2 sidste pladser skal afgøres mellem Slagelse, KIF og FCK.
Midt i rækken er der 3 hold GOG, Randers og SK Århus der kæmper om 6 pladsen, som giver en plads i Cup Winners Cup næste sæson, da Viborg der vandt pokalen tager sig af en plads i Champions League.
I bunden rykker 1 hold direkte ud, mens nr. 10 og 11 skal spille kval kampe mod nr. 2 og 3. fra 1. division. De 3 nederste pladser skal fordeles mellem Aalborg DH, Esbjerg, Horsens og Frederikshavn. Ved point lighed mellem holdene, er det de indbyrdes opgør der afgør placeringen.
Der er altså noget på spil i alle de 6 kampe i 22. og sidste runde. Alle kampene spilles samtidig lørdag kl. 16. Tv2 følger den sidste spillerunde tæt.
Frederikshavn Fox
Frederikshavn har for alvor kniven for struben inden denne sidste kamp mod det suveræne tophold Viborg. Hvis denne kamp ikke giver min 1 point og måske 2 så står den på nedrykning. Selvom holdet får point så er det faktisk ikke sikkert, at det er nok til at undgå nedrykning. For som det fremgår af stillingen, så ligger holdet sidst og har 1 point op til Horsens og 2 til Esbjerg og ADH. Frederikshavn kan dog ikke overhale ADH, da de er dårligere indbyrdes. Så Frederikshavn skal satse på at enten Esbjerg taber eller at Horsens ikke vinder. Frederikshavn er bedst indbyrdes med begge hold.
Frederikshavn har egentlig spillet en ganske fin sæson og fortjener egentlig ikke at rykke ned. Ligaen har dog været uhørt tæt i år. Holdet er bygget op omkring en række svenske spillere. Holdets styrke er helt klart deres kollektiv, da de ikke har de store stjernespillere. Hjemme i Frederikshavn får de ganske god opbakning, og der forventes også rigtig mange mennesker til dagens kamp. På hjemmebane har de i 10 kampe kun tabt en kamp med mere end 5 mål.
Holdet har tabt de seneste 7 kampe. De er dog ikke blevet spillet ud af banen. Således førte de store dele af deres seneste kamp ude mod GOG. Desværre kom Suslina ind i målet for GOG, og viste hvilken en verdensklasse målmand hun er. Hun afgjorde mere eller mindre kampen, da hun kom ind og holdt en redningsprocent et stykke over 50!. Derudover måtte Frederikshavn undvære målvogter Hanne Frandsen, da hun blev syg op til kampen.
De 2 kampe forud for GOG kampen tabte Fox med 4 og 2 til KIF og Slagelse, der begge ligger og kæmper for at komme i slutspillet.
Frederikshavn ser ud til at stille i stærkeste opstilling, da Hanne Frandsen er blevet frisk igen.
Viborg HK
Viborg har et skræmmende stærkt hold, hvilket de også har vist i store dele af sæsonen. De har dog været hårdt ramt af skader, hvilket ser ud til at koste lidt her sidst på sæsonen. Spillet har ikke været alt for prangende på det seneste, og det lykkedes noget skuffende ikke for holdet at kvalificere sig til semifinalerne i Champions League.
Holdet ligger da klart nr. 1 i ligaen. En plads de har været sikker på at ende på i et stykke tid. For et par runder siden, da 1. pladsen var sikret, spillede holdet en lignende kamp som denne ude mod Horsens, der på det tidspunkt lå sidst. Meldingerne inden kampen var, at holdet tog kampen seriøst, men alligevel tabte de 31-30. Havde de ikke tabt der, ville Fox ikke ligge sidst nu..
Træner for Viborg Tomas Ryde udtaler følgende op til kampen.
"Vi har spillet en del mærkelige kampe i Toms Ligaen på det seneste, fordi vi for længst har kvalificeret os til slutspillet. For os handler den her kamp om, at få arbejdet med spilmodeller og timing, og så kommer vi ikke til at tage nogen risiko med skadede spillere,"
Det ligger helt fast at Kirstine Lunde ikke kommer i kamp pga. en dårlig skulder. Desuden har Rikke Skov Knæproblemer og kommer næppe meget i kamp. Forberedelserne til kampen har heller ikke været optimale, da Grith Jurack, Anja Althaus og Nora Riche har været af sted med det tyske landshold. Dermed har Viborg haft svært ved at samle nok spillere til at stille et hold, til den fælles træning med Randers.
Louise Bager Due får comeback i dagens kamp efter hun har siddet ude et par mdr. Mon ikke hun får en del spilletid for at komme i gang igen. Efter 2 måneders pause er timingen næppe den bedste.
Viborg har de seneste par kampe haft Lene Thomsen med igen efter hun har været ude lang tid med en skade. Det sjove ved hende er, at hun næste sæson spiller i Frederikshavn. Mon hun gerne vil spille 1. division næste sæson?? Desuden tæller Viborg holdet Gitte Aaen, der kom til Viborg efter en række sæsoner at have spillet i Fox. Så mon ikke også hun stadig har lidt følelser for klubben.
Udover de ovennævnte spillere, så mangler Viborg en 3-4 spillere, der alle har siddet ude i lang tid.
Indbyrdes
14/11-07 Toms Ligaen Viborg HK - Frederikshavn Fox 37-22
08/03-06 Toms Ligaen Viborg HK - Frederikshavn Fox 36-27
05/11-05 Toms Ligaen Frederikshavn Fox - Viborg HK 31-33
01/02-04 Toms Ligaen Viborg HK - Frederikshavn Fox 37-18
13/09-03 Toms Ligaen Frederikshavn Fox - Viborg HK 20-25
19/03-03 Toms Ligaen Viborg HK - Frederikshavn Fox 32-21
19/12-02 Toms Ligaen Frederikshavn Fox - Viborg HK 22-26
09/10-02 Nordea Cup Frederikshavn Fox - Viborg HK 29-36
27/03-02 Toms Ligaen Viborg HK - Frederikshavn Fox 28-27
30/09-01 Toms Ligaen Frederikshavn Fox - Viborg HK 24-27
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar