18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Frankrig - Italien: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
42-34-24%
Betvalue
2107,4%
Spilbar ned til odds
2,94
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

EM-kvalifikation, gruppe B.

De to lande mødtes senest i VM-finalen i Berlin i juli, hvor Italien som bekendt sejrede via straffesparkskonkurrence (og via Zidanes udvisning). Og nu gælder det altså vejen til EM (hvor de jo i øvrigt mødtes i finalen i 2000, med Frankrig som vinder).

Revanche? Pudsigt nok synes der er at herske mest hævnlyst i den italienske lejr, selv om det jo var Gli Azurri der blev verdensmestre. Franskmændene erklærer samstemmende, at det IKKE er en revanche, men simpelthen en kamp om vigtige point. Mens en mand som Gattuso, den italienske plæneklipper, i La Gazzetta udtrykker stor irritation over de franske spillere, som han kalder dårlige tabere, samt over den straf Materazzi fik for sin andel i Zidane-skalle-affæren...

Tjah. Mon dog ikke franskmændene, trods deres benægtelser, har stor lyst til at slå Italien. På tilskuerpladserne, hvor Zidane er Gud, vil lysten helt sikkert være der.


VM-sølvvinderne fra Frankrig startede kvalifikationen med en fin 3-0-udesejr over Georgien. Nu skal det så vise sig, om holdet kan forbedre den halvskidte hjemmebane-statistik fra VM-kvalifikationen, hvor det blev til alt for få mål. Men det er der pæne chancer for med Ribéry på holdet. Den fremragende kreatør slog igennem under VM – og lagde op til to mål i Georgien.

Landstræneren hedder stadig Domenech, der for længst er trådt i karakter som et dumstædigt æsel. Pt er han i konflikt med Chelsea efter at han har ”tvangsudtaget” Makelele, der ellers stoppede på landsholdet efter VM. Det er dog næppe noget der plager den franske lejr i synderlig grad – Makelele melder, at han rent faktisk ønsker at stoppe, men også at han har tænkt sig at yde sit bedste mod Italien, ganske som han gjorde mod Georgien.

Sideløbende er der i øvrigt endnu en fransk/Chelsea-konflikt. Den hysteriske skrigeballon Mourinho har nemlig beskyldt William Gallas for at have truet med at score selvmål, hvis man ikke sørgede for at sælge ham. En voldsom beskyldning, som Gallas har afvist (men som ikke desto mindre udlægges som fastslået sandhed i diverse avis-overskrifter... elendig journalistik). Heller ikke dette må formodes at have betydning for Italiens-kampen.

Trupnyt for Frankrig

I forhold til VM har det franske hold mistet nogle markante spillere: Zidane og målmand Barthez er begge stoppet. Zidane er naturligvis et tab, om end hans fravær kan betyde, at folk som Viera og Ribéry vil tage større ansvar og træde mere i karakter. Barthez er derimod ikke et tab; Coupet har lige så hurtige reaktioner og er mere sikker i sine indgreb.

En anden gammel herre, midterforsvarer Thuram (skiftet i sommer fra Juve til Barca) er IKKE stoppet; han bliver ved, indtil han ikke er god nok. En prisværdig indstilling fra den fremragende forsvarer. Og Makelele er som nævnt også stadig med – om end han muligvis stopper efter denne kamp.

Juventus-angriber Trezeguet er skadet, hvilket naturligvis svækker bredden i offensiven, men han ville nok alligevel ikke være startet inde (Domenech synes ikke at være en fan).

I Georgien-kampen blev Makelele og angriber Saha lettere skadet, men de skulle være klar til kamp mod Italien.

Forventet opstilling
Henry – Saha
Malouda - Ribéry
Makelele - Vieira
Abidal – Gallas – Thuram - Sagnol
Coupet


Verdensmestrene fra Italien fik en brat opvågnen da det i weekenden kun blev 1-1 mod Lithauen i den første kval-kamp. Endda på hjemmebane, i Napoli...

Fra titel og hæder til baltisk fiasko... Det minder såmænd om Danmark i 1992 efter den vundne EM-finale mod Tyskland. Derefter gjaldt det VM-kvalifikationen, men her måtte vi i den første kamp nøjes med uafgjort mod Letland (senere samme år blev det også kun til uafgjort mod Lithauen).

Én ting er naturligvis at det kan være svært, rent mentalt, at sætte sig op til en kamp mod et ligegyldigt baltisk mandskab, når man få måneder forinden har holdt trofæet i hænderne (Frankrig bør man derimod nok kunne sætte sig op imod), men det italienske hold er nu heller ikke helt så stærkt som under VM. Og så har man i øvrigt fået ny træner: Den tidligere storspiller Donadoni. Han skal vel også lige finde sine ben at stå på.

Trupnyt for Italien

Mod Frankrig må Italien – som mod Lithauen – undvære angrebsfyrtånet Toni, midterforsvarer Materazzi (karantæne), samt offensivfolkene Totti og Camoranesi.

Det betyder et italiensk hold, der er voldsomt svækket i luftspillet – Toni og Materazzi udgjorde en markant trussel i VM-finalen – og temmelig svækket i det kreative spil. Defensiven ser stadig solid ud, under ledelse af Cannavaro. Hans makker bliver i Materazzis (og Nestas fortsatte) fravær nok Barzagli.

I forhold til Lithauen-kampen forventes Zambrotta at få chancen fra start som højreback i stedet for Oddio. Og så kan man, i hvert fald ifølge La Gazzetta dello Sport, forvente et taktisk skifte fra 4-3-3 til 4-4-1-1. Det betyder i givet fald, at Real Madrid-manden Cassano (ikke med ved VM. En dygtig spiller, men ingen Totti) rykker fra venstre ind som central kreatør (Tottis rolle), og at Perrotta rykker en tak tilbage, lidt længere ned på midtbanen. Spørgsmålet er, om Inzaghi der scorede mod Lithauen, eller Gilardino, bliver centerforwarden. Og hvem der er fjerdemand på midtbanen. La Gazzatta snakker om Semioli, men det skulle nu undre mig, hvis energiske (og brutale) De Rossi ikke får lov til at være Gattusos makker på den defensive midtbane mod den markante franske midtbane. En mulighed er også at sætte Marchionni ind.

Bud på opstilling
Inzaghi/Gilardino
Cassano
Semioli/De Rossi/Marchionni – Pirlo – Gattuso - Perrotta
Grosso – Barzagli – Cannavaro - Zambrotta
Buffon


Konklusion
1-1 hjemme mod Lithauen. 3-0 ude over Georgien. Umiddelbart står Frankrig klart bedst, formmæssigt. Hvilket jo nok hænger sammen med, at franskmændene ganske vist har mistet Zidane, men at Italien er klart hårdere ramt, uden bl.a. Totti og de hovedspilsstærke Materazzi og Toni.
Dertil kommer hjemmebane-fordelen. Frankrig har bestemt størst chance for at vinde. Men spørgsmålet er, om holdet, der ganske vist råder over en Ribéry i fin form, men også en Henry, der stadig efter eget udsagn mangler et nøk, kan overtrumfe Cannavaro og co? Til odds 2,2 (24hPoker, Betsafe, Stan James) tør jeg ikke satse på det.

Jeg forventer en lukket, relativt forsigtig og indædt forestilling, hvor ingen vil give sig. Frankrig bør naturligvis vinde på eget græs, men en skandale vil det ikke være med uafgjort. Og Italien kan bestemt også leve med en pointdeling, selv om to point for to kampe vil se småpinligt ud for verdensmestrene. Italien har på intet tidspunkt kalkuleret med tre point i Paris (men vil naturligvis gerne have det...).

Krydset fås til 3,16 hos 10bet. Et ok valuebet.

2-tallet fås til odds 4,0 hos Bet365.

Over/Under: En målfattig kamp er temmelig sandsynlig. To stærke forsvar, to fremragende målmænd – og to offensiver der ganske vist har nogle hyperfarlige folk, men næppe er helt oppe i omdrejninger. Italiens ser endda temmelig svækket ud.

Odds 1,57 (Stan James) kan lige gå an for Under 2,5 mål. Chancevurdering Over/Under: 33-67

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.