18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Frankfurt - Bielefeld: 2

Spiltip af Morten Blond den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
36-33-31%
Betvalue
3114,7%
Spilbar ned til odds
3,23
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Den tyske pokalturnering er nået til semifinalerne, og lodtrækningen udløste Das Reine Bundesliga-Duell mellem Frankfurt og Bielefeld – et opgør der kan udløse en UEFA-billet.

De 2 mandskaber mødtes så sent som i lørdags, i Bielefeld, hvor Von Heesen’s tropper med endnu en 1-0 sejr bragte sig 10 point væk fra stregen, og dermed ser ud til at ha’ skaffet sig endnu en sæson i BL, mens Frankfurt med nederlaget blot er 3 point fra en nedrykning.

Til dette opgør må træner Funkel se bort fra hele 5 stamspillere, skadessituationen har været grum ved oprykkerne i Der Rückrunde, og synes ingen ende at få.

Frankfurt er gjort til pænt store favoritter, hvilket de i allerhøjeste grad ikke er, selvom de spiller hjemme – Bielefeld er i topform, stiller i stærkeste opstilling, er uhyre vanskelige at spille mod pga. deres ultradefensive indstilling ude som hjemme – og med holdet’s topscorer Boakye tilbage i front, har man kontravåbenet der kan afgøre dette opgør.

Frankfurt er alvorligt amputeret til opgøret, har andet og vigtigere at tænke på – og skulle Bielefeld vinde anser jeg det ikke engang for en lille sensation.

Die Hessen får et par procenter mere fordi de ér et udpræget hjemmehold, men ellers er der nu ikke meget der taler for sejr.

 

Man må sige, at udgangspositionen for Funkel og Frankfurt op til dette opgør ikke er specielt god.

Faktisk er den yderst kritisk.

Et hav af skader efter vinterpausen, og deraf manglende kvalitet på banen, truppen er den smalleste i BL, har fået et ellers komfortabelt 9-points-forspring fra Der Hinrunde til at skrumpe ind til blot 3.

4 hold kæmper om at undgå den sidste nedrykningsplads, Mainz, Wolfsburg, Kaiserslautern og altså Frankfurt.

Die Hessen hænger altså med en vis del i vandskorpen, og selvom man har den bedste udgangsposition af de 4, med 3 point til stregen, så kan man nemt ende med at blive Sorteper om en måneds tid.

Som jeg har været inde på tidl., så har de mange skader blandt bærende spillere her i foråret været katastrofalt, og til opgøret mod Bielefeld må Funkel virkelig være kreativ for bare at kunne stille et nogenlunde slagkraftigt hold.

Mandag formiddag havde han således kun 13 ikke-skadede spillere til træning, og den formodede startopstilling bærer da også alvorlig præg af situationen.

I forsvaret er Funkel tvunget til at spille med angriberen Cha på venstreback, midterforsvaret udgøres af erfarne Vasoski med den blot 20-årige Russ ved sin side, og højrebacken udgøres af 21-årige Ochs.

Defensivt ser det ganske, ganske skidt ud.

På midten halter det også alvorligt – 20-årige Cimen og angriber Köhler danner motorrummet hos Frankfurt, og selvom Köhler har spillet positionen flere gange, tvunget af omstændighederne, så har han ikke just været overbevisende, og Cimen er ganske vist et stort talent, men endnu grøn og urutineret.

Meier på den offensive midtbane løber stadig efter formen fra efteråret.

På midten ser det også ganske skidt ud.

Angrebsmæssigt kan Funkel stille med sine foretrukne, nemlig Copado og Amanatidis, og de 2 skal virkelig ramme stort set alt hvad der kommer, hvis Frankfurt skal ha’ en chance – Copado virker dog ikke specielt skarp, blot 1 mål i de sidste 12 kampe – det ér nok græske Amanatidis man skal hænge sin hat på.

Med 10 mål er han suveræn topscorer, og er altid farlig med hovedet – især ved standard.

Amanatidis var ikke med i lørdagens opgør pga. småskader, men mon ikke han når at blive klar til dette, ellers erstattes han er Weissenberger, der just er kommet tilbage fra skade og altså ikke er i topform samt i øvrigt er midtbanespiller – en klar svækkelse hvis ikke grækeren spiller.

 

Ingen tvivl om hvad der har absolut førsteprioritet i Frankfurt, og det er ikke pokalen – det ville være en katastrofe at rykke ud af BL økonomisk, og så er en pokalkamp ligegyldig i den sammenhæng.

Ikke forstået på den måde, at Frankfurt med vilje går ud og taber, det gør vel ingen med respekt for sig selv, udover måske Sverige til OL i ishockey, men kampen der kommer næste lørdag er ubetinget langt, langt vigtigere – her kommer nemlig Mainz på besøg til et ”forbudt for børn-opgør”.

Til den kamp skulle man helst kunne mønstre lidt flere stamkræfter end tilfældet er tirsdag, og jeg har en svag formodning om, at Funkel måske godt kunne ha’ stillet i en stærkere opstilling hvis han virkelig havde insisteret, men at han vælger at spare de småskadede til lørdag.

Den smerteligt savnede Jermaine Jones, holdet’s absolutte stjerne, er gennem flere uger blevet behandlet af klubbens læger, for en skade han egentlig burde opereres for, men situationen er så alvorlig i Frankfurt, at han har valgt at vente, og i stedet har valgt den farlige Spritzentherapie som midlertidig løsning.

Denne ser nu ud til at bære frugt, dvs. Jones er vel nærmest halvbedøvet når han løber rundt, og egentlig var han tiltænkt en rolle mod Bielefeld, men Funkel vælger altså at spare ham til kampen mod Mainz, hvilket bestyrker mig i min mistanke om, at Die Hessen godt kan leve med at ryge ud af pokalen, hvis det skulle komme dertil.

Selvfølgelig vil man da spille sin chance, men holdet er ungt, urutineret og skrøbeligt – de mest erfarne spillere er målmand Nikolov og angriber Amanatidis, og det bliver yderst vanskeligt mod de hårdt fightende defensiv-specialister fra Bielefeld, der under ingen omstændigheder må komme foran, for så bliver det næsten umuligt at trænge igennem.

Udgangspunktet for Funkel og co. må være at holde nullet så længe som muligt, dvs. stå langt tilbage på banen, som de i øvrigt også gjorde i lørdagens opgør – og så håbe på et lucky-punch i front, evt. efter en standard.

Det lykkedes ikke i Bielefeld, og ikke meget heller tyder på, at det kommer til at fungere på Commerzbank tirsdag aften.

 

Teamnyt Frankfurt:

Rehmer (f), skadet – alvorlig svækkelse da Rehmer efterhånden er den eneste med erfaring på det skadesplagede hold, udover Amanatidis – og han kommer til at mangle i dén grad.

Chris (f), skadet – atter en alvorlig defensiv svækkelse, brasilianeren har været stærkt spillede i denne sæson, Kicker 3,15 i 22 kampe, og kan benyttes både som venstreback og defensiv midtbane.

Spycher (f), Rot-Sperre – den schweiziske landsholdsspiller er nyeste mand på listen af fraværende, og endnu engang: alvorlig defensiv svækkelse.

Preuss (m), skadet – svækkelse på midtbanen.

Jones (d-m-a), skadet – allroundspilleren, anføreren og holdet’s stjerne er stadig ikke klar, og uden ham kan Die Hessen slet ikke få noget som helst til at fungere.

 

Vejen til semifinalen:

1. runde: RW Oberhausen (Regionalliga), ude: 2-1

2. runde: Schalke (1. BL), hjemme: 6-0

3. runde: Nürnberg (1.BL), hjemme: 4-1 nv.E. (ordinær 1-1).

4. runde: 1860 München (2. BL), ude: 3-1

 

Med 37 point og hele 10 ned til stregen, har Bielefeld vel udløst adgangsbillet til næste sæson i BL, den tredje i træk – sidst man fik så mange sæsoner var i 80’erne, hvor man fik 5 i træk fra 80-85.

Alt ser ud til at være i fineste orden i den lille klub fra Westfalen, regnskabet for 2005 viste et overskud på 3,3 mill. Euro, og selvom man stadig er lillebror ifht. til andre klubber i området, Dortmund og Schalke, så har man absolut ingen grund til at bøje hovedet i respekt.

Det har nemlig afkrævet respekt for Bielefeld, at man har klaret denne sæson så flot, inden sæsonen blev de faktisk handlet som varmeste nedrykningskandidat, men har så absolut gjort dette til skamme.

I de sidste 7 BL-opgør er man 4-2-1, 4:3 – altså hentet 18 point med blot 4 scoringer, hvilket da ér imponerende.

Minimalisme og kynisme, samt et meget stærkt forsvar har gjort dette muligt, heldige har man da også været, men det generelle indtryk er, at Bielefeld er meget ubehagelige at ha’ med at gøre pt.

Først og fremmest fordi man står så stærkt defensivt på hele banen, men så sandelig også fordi spillerne fighter 100% i hver eneste kamp.

Indstillingen er i top hos Von Heesen’s tropper, det samme er selvtilliden efter den fine Rückrunde, og man kan til opgøret i Frankfurt tilmed stille i stærkeste opstilling.

Dvs. Boakye vender tilbage i front, som eneste angriber, med Vata og Masmanidis lige bag sig.

Von Heesen vælger igen, som i udesejren forrige runde i Hannover, at spille med 3 defensive midtbaner, nemlig Fink, Kucera og Kauf, og det bliver de i hvert fald ikke mindre kompakte af, hvilket nok heller ikke er meningen!

Endnu engang skal en solid defensiv bane vejen for triumf – men ingen tvivl om, at man i Bielefeld hár bemærket Frankfurt’s decimerede opstilling, og at man god ved, at chancen for at kvalificere sig til Das Endspiel im Berliner Olympiastadion er langt større end normalt – Frankfurt er et udpræget hjemmehold, nærmest pr. tradition, og ville under normale omstændigheder da også være favoritter.

Denne rolle må Bielefeld tage på sig, selvom man formentlig har det bedst som de undertippede – og derfor tror jeg heller ikke Von Heesen vil satse ret meget offensivt, i hvert fald ikke som udgangspunkt.

Med tålmodighed kommer man langt, nøjagtig som i lørdagens opgør, hvor Westermann efter en standard hovedstødte den knebne, men fortjente, 1-0 sejr hjem i det 68. minut.

I en kamp som Bielefeld styrede og havde kontrol over fra start til slut – Frankfurt ville intet, og kunne intet.

Samme forløb er slet ikke utænkeligt tirsdag – Bielefeld vil lure på kontra, og disse skal helt sikkert nok opstå mod de amputerede Hessen, og med den skarphed man har vist de sidste par måneder, på alle områder, så kan et enkelt mål være nok.

 

Teamnyt Bielefeld:

Borges (f), karantæne – erstattes af den tjekkiske landsholdsforsvarer Gabriel, nøjagtig som i lørdags, og dét var bestemt ikke nogen forringelse af et i forvejen stærkt forsvar, så ingen svækkelse.

 

Vejen til semifinalen:

1. runde: Magdeburger Preussen (Oberliga), ude: 3-0

2. runde: Energie Cottbus (2.BL), hjemme: 2-1

3. runde: Unterhaching (2.BL), hjemme: 2-0

4. runde: Kickers Offenbach (2.BL), hjemme: 4-2 nv.E. (ordinær 1-1).

 

Konklusion:

Frankfurt virker som et hold på vej ned i 2. BL.

Skadessituationen skal ganske hurtigt bedres hvis drømmen om fortsat forbliven i den bedste række skal bevares – man mangler simpelthen kvalitet blandt de tilbageværende i den tynde trup, og de stamspillere der ikke er skadede, bliver der trukket store veksler på, hvilket allerede hár sat sig sine spor.

5 mand i startopstillingen er placeret på uvante positioner, og det går ikke mærkbart hen, og slet ikke når de 3 af dem er i forsvaret.

Opgøret lørdag mod Mainz har klart førsteprioritet, og selvom man går på banen mod Bielefeld, i den intention at vinde, så skal hele holdet nærmest spille over evne for at dette skal lykkes.

Det ser man jo også af og til netop i pokalkampe, så derfor er chancevurderingen rimelig lige, med en lille bitte fordel til Frankfurt qua den berømte hjemmebanestyrke, 5-3-6 i BL i denne sæson.

Gæsterne kan med sindsro drage til Frankfurt, næste sæson i BL er sikret, hvilket var målet – det hele kører fint rundt i klubben, og en plads i finalen ville være en perfekt afslutning på en god sæson.

Mulighederne er som tidl. omtalt store, udesejr er langt mere sandsynligt end under normale omstændigheder, men normale er de altså ikke i Frankfurt, og har ikke været det længe.

Jeg synes oddsene på alt andet end hjemmesejr klart er for høje, det virker ikke som om oddspåsætterne har set i hvilken forfatning Frankfurt stiller op, og hvor stærkt spillende minimalisterne fra Bielefeld egentlig er -  og at gøre dem til store favoritter alene pga. hjemmebane synes forkert, 3.70 på udesejr er så højt, at det skal prøves – krydset kunne også ligne et sandsynligt resultat, så jeg garnerer 2-tallet med et X2-spil til odds 1.74.

Under 2,5 mål er altid interessant når Bielefeld er involveret, odds 1.91, og odds omkring 2 på Bielefeld som samlet vinder er også attraktivt – skulle kampen gå i forlængelse har gæsterne stor fordel af en skadesfri trup, med bla. angriberne Zuma og Wichniarek siddende på bænken.

Desværre har jeg ikke hos de tilladte bookies kunnet finde nogen der har odds på samlet sejr til Bielefeld, blandt de vi ikke må benytte ligger den over 2,00, hvilket er ganske pænt.

Et tæt opgør i vente mellem 2 defensive mandskaber, hvor Bielefeld har de bedste kort på hånden.

Kampen kan i øvrigt følges direkte kl. 20.30 på ZDF, når dommer Merk fløjter for første gang.

 

Forventede opstillinger:

 

Frankfurt: Nikolov – Ochs, Russ, Vasoski, Cha – Huggel – Cimen, Köhler – Meier – Copado, Amanatidis

 

Bielefeld: Hain – Korzynietz, Westermann, Gabriel, Schuler – Kauf, Fink, Kucera – Vata, Masmanidis - Boakye

Fremtidige tips

Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 5 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.