Tabt
Tips & Spilforslag
Forfar Athletic - Dumbarton: 1
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 36-25-39%
- Betvalue
- 2109,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,78
- Rigtig/forkert
Betting tip
Det er kun to spillerunder siden, at disse to hold mødtes i 3. division i en kamp, hvor Dumbarton var heldige med at få 0-0. Siden da er Forfars spil blevet bedre, især takket være tilbagekomsten af to nøglespillere fra henholdsvis karantæne og skadespause. Resultaterne har dog ladet vente på sig. Jeg mener, at der er en rimelig chance for, at Forfar henter deres første sejr i over to måneder imod ligeledes kriseramte Dumbarton: for tre uger siden spillede de to hold lige op. Forfar er blevet styrket siden da mens det stadig sejler for Dumbarton.
Jeg har valgt at lægge et tidligt tip ud da jeg mener, at risikoen for odds-fald er større end normalt. Centrebet belønner Forfar-sejr med gode 3,05.
Bemærk i øvrigt, at Centrebet fejlagtigt har kategoriseret opgøret som en Challenge Cup-kamp. Det er det ikke! FA cup´en er den største af de tre landsdækkende skotske pokalturneringer. I næste runde indtræder hele 2. division og de 6 nederste hold fra 1. division. Og i fjerde runde indtræder så de 4 øverste hold fra 1. division samt alle hold fra SPL uden hensyntagen til, hvilke hold der spiller europæisk.
De hold, der klarer sig igennem 2. runde er således kun én runde væk fra en potentiel kassekamp imod en af SPLs giganter. Ikke at motivationen bør fejle noget. Der er mindst lige så meget prestige i den skotske FA Cup som der er i den engelske.
Torsdag middag udbydes følgende 1-X-2 odds på kampen:
1-tallet giver som anført 3,05 hos Centrebet, lidt over det øvrige marked.
X giver 3,53 hos 10Bet
...og 2-tallet giver 2,20 hos Sportingbet.
Forfar Athletic 1-2-7/9-19 [10] rykkede ned i 3. division efter en fuldstændigt håbløs sidste sæson. Det er indtil videre ikke gået meget bedre i den første del at denne sæsons 3. division. Holdets problemer er, at af dets to nøglespillere har Paul Lunan (M - fast) et så iltert temperament, at han ofte har karantæne, og anfører Alan Rattray (F - fast) sad ude hele første del af sæsonen med en skade.
Vanen tro har Lunan et gult kort i banken, men han har ikke karantæne til dagens opgør - og spillet er blevet markant bedre siden Rattray kom tilbage fra sin skade. 2 points i de tre kampe, som han indtil videre har spillet syner ikke af meget, men for et hold i Forfars position er det en klar forbedring. I lørdags fik Forfar 1-1 hjemme imod de formstærke nedrykkere fra Stranraer i en kamp, hvor Rattray scorede til 1-0 for Forfar.
Liga-formkurven t-t-u-t-u er ikke fremragende, men holdet gør det ofte bedre i pokalsammenhæng end i ligaen - f.eks. 3-2 imod East Fife (3. divisions suveræne tophold) i Challenge Cup´en, for derefter at tabe med 0-3 i ligaen til samme East Fife to uger senere. Forfar blev sendt ud af henholdsvis Challenge- og liga cup´erne med smalle nederlag til 2. divisionsholdene fra
Peterhead og Ayr. I forrige spillerunde i 3. division blev det til 0-0 ude imod netop Dumbarton i en kamp, som de fleste observatører var enige om, at Forfar burde have vundet. I lyset af Forfars svage sæson indtil videre vil jeg dog ikke tildele dem favoritværdigheden, kun hævde, at kampen er helt åben.
Dumbarton 3-3-4/10-11 [6] har, lige som Forfar, heller ikke haft en alt for god sæson, omend pointhøsten har været væsentligt bedre end Forfars. Men med kun én sejr i de sidste 5 kampe - formkurven siger t-u-v-u-t - har et regulært formdyk indfundet sig hos Gerry McCabes unge hold. Holdets fans - der som minimum forventer, at Dumbarton sikrer sig en playoff-plads - er ikke tilfredse med holdets præstationer, og der er også en del uro på de indre linjer.
For nyligt lykkedes det kun med nød og næppe at afværge et såkaldt fjendtligt overtagelsesforsøg fra et konsortium, der ønskede at sælge klubbens stadion som byggegrunde - selv om klubbens formand tilsyneladende stadig overvejer at score kassen ved at sælge det fremragende Strathclyde Homes Stadion fra og derved dømme Dumbarton til en usikker fremtid. Til fansenes store fortrydelse. Det er selvfølgelig alt sammen temmelig sekundært i forhold til mit spil-forslag, men det hjælper med til at underbygge et billede af en klub i splid med sig selv. Vores hjemlige Brøndby IFs situation med dårlige præstationer på banen og skumle overtagelsesforsøg udenfor er måske en udmærket analog, selv om Dumbarton selvfølgelig på alle måder er en klub på et lavere niveau.
Hvor om alting er, så har Dumbartons dalende kadence i ligaen givet sig udtryk i et 1-2 udenederlag til Elgin i lørdags og den bemeldte nullert hjemme imod Forfar runden før. Spillet på banen fungerer ikke, og den pressede McCabes eksperimenter med opstillingen har ikke udmøntet sig i bedre resultater. Holdets topscorer Fiergus Tiernan (M - fast, 4 mål) har ikke scoret i over en måned. Læg dertil et par skader, bl. a. holdets anfører, sammenhold det med Forfars forbedrede skadessituation og det uafgjorte resultat sidst de to hold mødtes, og kampen er meget lige.
Skader/karantæner: hos Forfar er Andrew Reid (MM - reserve) ude med karantæne. Ritchie Montgomery (M - marginal) er stadig ude med en skade, der har holdt ham væk hele sæsonen. Steven Tulloch (M - fast) er muligvis (50/50) klar igen efter at have været ude med en skade i en måneds tid.
Hos Dumbarton er anfører David Craig (F - fast) fraværende med en lyskeskade. Hans fravær bør betyde en del for Sons´ unge forsvar. Paul McQuilken (A - fast) er ligeledes ude med en skade. Tommy Coyne (A - fast) var fraværende i sidste uge med influenza. I chancevurderingen regner jeg med, at han er klar igen. Endvidere spillede Tiernan ikke i sidste uge, muligvis pga. den samme influenza. Da jeg ikke har hørt eller læst noget om, at han er skadet regner jeg også med at han er klar igen.
I indbyrdes opgør er det fuldstændigt lige 2-2-2 over de sidste 6 kampe. Man kunne godt argumentere for en højere chance for uafgjort, men statistisk ender kampe mellem 3. divisionshold dels kun uafgjort i ca. 14% af tilfældene, dels tror jeg, at begge hold vil bestræbe sig på at undgå en omkamp under indtryk af det ret pressede program, der er året ud. Derfor nøjes jeg med beskedne 25% risiko for det uafgjorte resultat.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar